Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom til at tænke på det (!), men da jeg i går var på posthuset med dagens forsyning af pakker, blev jeg pludselig transporteret tilbage til min tid i Bruxelles...
En tur på et posthus i den belgiske hovedstad var en tålmodighedsprøvelse ud over alle grænser. Jeg arbejdede inde i centrum, og der lå et stort posthus næsten ved siden af min arbejdsplads. Man skulle tro, at det så ikke var nogen sag at smutte ned med nogle breve eller regninger, der skulle betales, men nej.
I begyndelsen troede jeg, at det var løgn. Køerne var uendeligt lange, og jeg besluttede mig for at vente til et andet tidspunkt. Men snart opdagede jeg, at køerne altid var uendeligt lange, så der var ingen kære mor. Og det hjalp jo ikke at sukke og stønne, stampe utålmodigt med foden eller rulle med øjnene - ting tager den tid, det tager. Mod posthusets køer kan ingen stille noget op. Så jeg lærte tålmodighed på den hårde måde.
Jeg begyndte at tage en bog med. Så havde jeg underholdning ved hånden, mens køen i snegletempo bevægede sig fremad. Jeg overdriver ikke, hvis jeg fortæller, at et normalt posthusbesøg varede i mindst en halv time. Som regel en hel time.
Det var så ikke det værste! Hvis man var så uheldig at modtage en pakke, når man ikke var hjemme, lå der en lille seddel i postkassen. Men pakken skulle ikke hentes på posthuset - nej, den skulle hentes på et eller andet postcenter, der lå i den modsatte ende af byen.
Jeg husker tydeligt mine udflugter, der varede det meste af en formiddag. Først med sporvognen til et ukendt område, hvor man kunne vandre hvileløst rundt mellem lagerbygninger. Dernæst et detektivarbejde for at finde frem til den rette bygning, hvor man - efter en længere ventetid - endelig modtog sin pakke. Og så sporvognen hele vejen tilbage igen.
Jeg håber sandelig, at tingene har forbedret sig, og at internettet har forenklet det belgiske system. Under alle omstændigheder blev jeg lige pludselig lidt mere glad for det danske... ;-)
8 kommentarer:
Nogen gange kan tålmodighed være en dyd, men forhåbentlig er det blevet lidt lettere at gå på posthuset...;-D
Tålmodighed er faktisk en dyd, selvom det kan være svært at acceptere.
Min mor har i øvrigt modtaget Skønne Dage. Hun sendte mig en SMS om, at hun netop havde hentet det i postkassen og at hun glædede sig til at læse om "skønne dage", når dagen ikke var så skøn. Det styrtregnede! ;) Så hun skulle rigtig hygge sig med dine gode ord og billeder.
Ha' en fin lørdag, kære Mia.
Reje: Ja, og heldigvis kan man ordne meget selv over nettet. ;-)
Megan: Tålmodighed er bestemt ikke min stærke side, så jeg havde RET svært ved det... ;-)
Hvor lyder det dejligt, at din mor kan sidde og hygge sig i det grå regnvejr. Jeg håber, hun synes om bladet.
Du må også have en dejlig lørdag, omend den er travl. Men tænk hvor bliver det vidunderligt, når du får alting på plads, som du vil have det... :-)
Tak Mia. Det vil jeg huske, næste gang jeg forvilder mig ind på et posthus. Eller kommer til apoteket i myldretiden.
Susanne: Det kan somme tider hjælpe at tænke på, at det kunne være MEGET værre... ;-)
Pyha, det har ikke været sjovt, og jeg bliver pludselig meget glad for det danske postvæsen :-)
uha, det lyder helt Ægyptisk - for en halv snes år siden var min søn i Ægypten i et år, for at lave noget humanitært arbejde, og han bad så mindeligt om, at vi undlod at sende ham pakker - han ORKEDE ikke at tage på posthuset og hente dem..... det var dog OK at sætte en lille penge ind på hans konto i stedet for :) :)
Madame: Det er sådan noget, der er godt at tænke på, når man står og venter på tur... ;-)
Sussi: Jeg kan sagtens forestille mig, at det også er sådan i Ægypten - og andre lande. Jeg fik til sidst sendt pakker til mit arbejde, så jeg slap for turen... ;-)
Send en kommentar