onsdag den 11. januar 2012

Når sikringen går...


Efter indlægget om posthuset forleden var der andre "sjove" minder, der dukkede op fra min tid i Belgien. Mistorstå mig ikke; jeg elskede mine to år i Bruxelles - men sommetider var hverdagen altså speciel:

En dag røg sikringen i min lejlighed, hvilket selvfølgelig resulterede i, at den ene halvdel af den étværelses blev mørkelagt. Men jeg fandt hurtigt ud af at pille sikringen ud, for det var nemt at se, hvilken én der var gået, og så var det jo bare om at sætte en ny i. Troede jeg...

Jeg spurgte venligt viceværten, om jeg kunne få en ny sikring, og han rystede bare på hovedet. Det var ikke hans bord. OK, så kunne man vel købe én et sted. Det kendte han slet ikke noget til...

Jeg gik på turné i samtlige elbutikker i området. Uden held. Alle rystede bare på hovedet, når jeg viste dem den lille sikring. Jeg spurgte mine kolleger, der aldrig havde været ude for problemet. Og imens gik dagene i min halvmørke lejlighed.

Da jeg var blevet tilstrækkeligt irriteret, kiggede jeg nærmere på sikringen. Den var fra Philips - og Philips havde netop (dengang) sit hovedkvarter i Bruxelles. Det var et kæmpehøjhus, som jeg tit havde bemærket nede i centrum. Så jeg marcherede derned og gik hen i receptionen for at tale med én, der kendte til sikringer. Det blev en rigtig sjov oplevelse!

Jeg blev sendt op og ned og rundt omkring i højhuset, og endelig langt om længe lykkedes det mig virkelig at finde frem til en herre, der vidste, hvor man kunne købe sådan nogle sikringer! Han skrev meget venligt adressen op til mig, og jeg var lige ved at give ham et knus...

Senere erfarede jeg, at den adresse lå ude i udkanten af Bruxelles. Så udstyret med kort og diverse omstigningsbilletter til sporvognen fik jeg bevæget mig derud, og her - i et kvarter, hvor man nødigt ville gå rundt efter mørkets frembrud - fandt jeg frem til det sted, hvor jeg kunne få min sikring. Det var en slags elektronisk værksted, og indehaveren trak nonchalant på skuldrene. "Sikringer, ja selvfølgelig havde han sikringer. Hvor mange ville jeg have?..."

Behøver jeg at sige, at jeg fik en posefuld? Bare så jeg var sikker på at have nok til adskillige år... :-)

13 kommentarer:

Inge sagde ...

Den oplevelse havde nok fået mig til at knalde en sikring eller to.. :-)

Gowings sagde ...

Men Mia, hvad gjorde alle andre? Ringede efter elektrikeren?

Mia Folkmann sagde ...

Inge: Jeg var også tæt på! ;-)

Gowings: Det fandt jeg aldrig ud af. Lod være med at bruge gamle støvsugere, der brændte sammen og fik sikringerne til at gå??

Ja, det med at ringe efter elektrikeren faldt mig bare aldrig ind. Jeg vidste jo hjemmefra, at det bare var at skifte den sikring - det brugte man da ikke elektrikere (og penge) på... ;-)

Rejen sagde ...

Sikke en masse genvordigheder for en lille sikring..;-D

Madame sagde ...

Måske bruger folk bare sølvpapir eller ståltråd til at reparere deres sikringer med i Belgien :-)

Lene Megan sagde ...

Skøn historie. Man kan da virkelig sige, at du måtte over åen efter vand. Godt at du fik dine sikringer til sidst! :)

Glædelig onsdag.

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Det skulle ikke undre mig... ;-)

Megan: Jeg er glad for min medfødte stædighed... ;-)

Du må også have en skøn onsdag... :-)

Ellen sagde ...

HOLD da op, hvad man dog kan komme ud for, når man ikke kender skik og brug...

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Du ved, hvordan det er... Det er altid så sjovt bagefter... ;-)

Havehyrden sagde ...

Kære Mia
Jeg syntes at kunne huske at du har en stor kærlighed til Bruxelles. Vi regner med at tage derned et par dage til sommer. Kan du anbefale et hotel samt evt sights som er spændende?

Mia Folkmann sagde ...

Havehyrde: Jeg har ikke været i Bruxelles i mange, mange år. Nu om stunder er det Brugge, der har mit hjerte, og dér tager jeg til flere gange årligt.

Men altså: Hoteller i Bruxelles kender jeg desværre ikke til, for de par stykker jeg benyttede mig af dengang, er nok forandret til ukendelighed. Men det er en stor fornøjelse at sidde på Grand Place og se de gyldne huse en sommeraften, eller spise en "crepe" i en af de små restauranter dér.

Jeg har to spændende ting, som jeg er begejstret for og selv skal have skrevet artikler om - det ene er Victor Hortas hus, der er helt fantastisk i art nouveau-stil, og Magritte-museet, der ikke ligger så langt fra Grand Place.

Åh, nu fik jeg helt lyst til selv at tage til Bruxelles igen... ;-)

Havehyrden sagde ...

Åh ja det er Brugge du skriver så meget om. Men det betyder jo bare at gemalen og jeg måske lige skulle overveje den by også ;)

Mia Folkmann sagde ...

Havehyrde: DET kan jeg lige love dig... ;-)