søndag den 5. februar 2012

Kvinde alene


Ikke alle kvinder synes om at rejse alene eller gå på restaurant alene, men det er absolut noget, der kan anbefales. Det giver selvtillid, når man ved, at man kan klare sig selv på egen hånd - men i begyndelsen skal man måske lige vænne sig til tanken.

I Bruxelles lærte jeg at gå på restaurant alene. Jeg skulle jo spise, og jeg havde ikke i sinde at sidde på mit hotelværelse og kukke, når jeg var i en spændende storby. Så jeg tog en dyb indånding og gik ind på en nydelig restaurant, sendte tjeneren et fast blik og bad om et bord. JA, til én! Og da han ville anbringe mig ved et bord nær toilettet, tog jeg endnu en dyb indånding og bad om bordet ved vinduet. JA, dét bord!

Jeg fik mit fine bord med udsigt. Jeg fik en god betjening. Alt gik glat, selvom jeg ikke forstod et kuk af det franske menukort. Og da jeg bestilte desserten "fromage", følte jeg mig fuldt på højde med situationen. Uhm, det var længe siden, jeg havde fået citronfromage....

Og heldigvis var jeg i stand til at holde masken, da jeg fik en tallerken med.... ost!

15 kommentarer:

Lene Megan sagde ...

Jeg har spist alene på restaurant i New York flere gange. Det har simpelthen været skønt. Selvfølgelig er det også helt acceptabelt derovre, mange gør det, men det er faktisk dejligt. Vi burde blive bedre til det herhjemme. Jeg havde ofte en god bog med som ledsager, det var også helt normalt, men ellers kan man jo bare nyde madrejsen! ;)

Fromage ja, det er godt, helt i osteform! :D

Lavendel sagde ...

hmmm...jeg er absolut i stand til det...at gå ind og kaste faste blikke....men jeg vil da ikke sige, at jeg nyder det...det er sikkert sjovere og mere udfordrende, når man ikke ER alene i hverdagen.

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Ja, jeg kunne godt forestille mig, at det er mere acceptabelt derovre. Både dengang og nu tager jeg tit noget læsestof med, men nogle gange sidder jeg bare og nyder maden, ligesom du gør...

Lavendel: Dengang VAR jeg alene, men selvfølgelig er der en forskel på bare at være ude alene og alene i hverdagen...

Loppe sagde ...

No problem...
... elsker faktisk mine frokoster hvor jeg kan sidde og betragte og nyde og tænke... uden at behøve at konversere... Det går jo ikke når husbonden er med....og slet ikke veninderne...
Kh
Loppe

Mia Folkmann sagde ...

Loppe: Hvor er det godt at høre, at du nyder at gå ud og spise alene. Jeg kan også godt lide at være i selskab med mine egne tanker - og god mad... :-)

Rasmine sagde ...

Absolut heller ikke noget problem her. Hvis jeg vil have varm mad - det sker langtfra hver dag - går jeg absolut hellere ud og spiser, end jeg giver mig i kast med gryderne selv.

Egentlig er jeg også altid blevet behandlet ordentligt. Dog aldrig med den samme udsøgte omsorg, som jeg var ude for på en restaurant med fransk betjening i nærheden af St. Martin's in the Field, da jeg arbejdede i London i 1987. Navnet på restauranten har jeg glemt, men man husker den slags ...

Gowings sagde ...

Tænk, jeg tror aldrig jeg er gået ud for at spise alene. Der har altid været en kollega, hvis ikke fruen var med. Tankevækkende.

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Jeg har også tit været ude for en særdeles fin betjening; faktisk aldrig det modsatte når jeg tænker mig om. Den eneste restaurant, jeg kan huske nær St. Martin's, var Cranks - og det var nok ikke den... ;-)

Gowings: Det må da prøves af. Så kan du skrive et indlæg om "Mand Alene"... ;-)

Koh-I-Noor sagde ...

Du har helt ret i at man skal bide sammen og "bare" gøre det. De første gange jeg gjorde det, havde jeg en bog med, for der blev og bliver stadig kigget, når man er alene.
Men nu hvor jeg tænker over det, husker jeg ikke, at jeg har spist ude her i mit eget område. Det har altid været når jeg har været alene andre steder. Jeg tror, jeg vil sætte mig selv den udfordring. Måske i forbindelse med at jeg skal se "J. Edgar".

Dejligt tankevækkende indlæg. Tak for det :)

Mia Folkmann sagde ...

Koh-I-Noor: Ja, det kan godt være lidt en udfordring, men den slags har man nok kun godt af. Det er ikke så længe siden, jeg selv var ude og spise alene her i mit eget område - og det var en udmærket oplevelse. Både på den ene og den anden måde... :-)

Inge sagde ...

Jeg spiser ude alene, hvis jeg er ude og rejse med firmaet, og har aldrig oplevet det som et problem, jeg skal jo have mad.. Om sommeren kan jeg også sagtens finde på at sætte mig alene på en udendørs cafe og nyde livet i Nyhavn eller andre steder i byen.

Mia Folkmann sagde ...

Mia: Hurra for seje kvinder! Hvor er det rart at høre, at vi er mange, der sagtens kan nyde et godt måltid ude på egen hånd... :-)

Ellen sagde ...

Jeg lærte også at spise alene ude i forbindelse med at rejse i embeds medfør - og jeg lærte hurtigt at holde meget af det.
Jeg har også altid en bog med, men den behøver ikke at blive taget op af tasken.
Og jo ældre jeg bliver, jo mere udsøgt bliver servicen :-D Det er ret dejligt...

Madame sagde ...

Haha, skøn historie med fromagen - og du har jo fuldstændig ret! Vi kvinder bør øve os i at rejse og at gå ud alene. Jeg er blevet helt god til det :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Ja, det er nemlig rigtigt - men det kan også være, at man bare tager alting mere afslappet med alderen, så man bedre formår at lægge mærke til den udsøgte service... :-)

Madame: Det er altid godt at kunne klare sig selv - selv om det selvfølgelig er nok så rart at være to eller flere... :-)