Især i min barndom bragte Vespa'en mig ud på opdagelse med min skønne onkel, der i høj grad var den, der vækkede min glæde for naturen og dyrene. På størstedelen af vores ferier var han med, og mens vi tog toget til Jylland, kørte han derover på sin scooter.
Feriedagene blev derfor fyldt med ture ud til Jyllands åer, for min onkel var lystfisker... og jeg var med. Altid. Mens han fiskede, udforskede jeg vårfluelarver, firben og snoge - og når han brugte levende madding i form af søde, små fisk, gjorde jeg mit bedste for at lempe dem ud i åens vand igen uden han opdagede det.
Hjemme i København kom han næsten hver lørdag i sommerhalvåret og hentede mig. Vi kørte ud i de nærliggende skove og fandt rævegrave og dyrespor, og han lærte mig at gå armgang over vandet på de reb, der var spændt ud til militære øvelser. Andre gange hentede han mig om aftenen, så vi kunne se flagermus og ugler - og lige meget hvor han gik, var jeg i hælene på ham.
Min onkel var en datidig udgave af B. S. Christiansen, og jeg elskede ham højt. Sammen med ham turde jeg alt, også selv om jeg kun var 8-9 år.
Det burde være alle børn forundt at have en onkel med en Vespa...
Foto: © Adolfo Abalo
14 kommentarer:
Det var meget smukt at læse - ja, det burde være alle børn forundt at have en onkel som din! Min moster havde en Vespa med sidevogn, og der kunne sidde to børn og så én bagpå ;-) Jeg burde finde et billede frem ...
Tænk at have en så fantastisk onkel med et kæmpe overskud. Det lyder som en meget lykkelig barndom.
Herligt! Ja, alle børn skulle have adgang til en yndlingsonkel med Vespa.
Og i det hele taget er der bare noget over sådan en Vespa! ;)
God dag til dig.
Madame: Jeg vil gerne se billedet af en Vespa med sidevogn... ;-)
Lene: Det var faktisk en meget lykkelig barndom! :-)
Megan: Ja, jeg er ikke til motorcykler, men en Vespa er helt speciel.
God dag til dig også... :-)
Hej Mia,
Sikke en dejlig historie her efter påske.
Vespaen er en rigtig skøn maskine.
I min barndom havde min far sådan en i de første år. Kun gode minder.
God dag til dig.
Anne: Jeg kunne såmænd godt blive fristet til at få sådan én igen. Den er skøn at køre på - i hvert fald i sommerhalvåret... ;-) God dag - eller rettere aften - til dig også...
Min far havde sådan en - men det var før jeg lærte ham at kende :)
Gowings: Det var næsten synd; det er meget hyggeligt at sidde bag på sådan én... ;-)
Sikke dejlige minder om en sød onkel, som ofrede sin niece en masse tid. Det kan knibe i dagens Danmark... :)
Frk. Anemone: Ja, det er nok rigtigt. Jeg tror, at min onkel nød at fortælle og give sine erfaringer videre - især fordi niecen var lutter øre og ikke så bange af sig... ;-)
Sikke en vidunderlig onkel - sådan en er det desværre ikke ret mange forundt at have, men han har givet dig virkelig meget værdifuldt med i livet.
Man kunne så også noget dengang, man ikke kan (må) i dag - forestil dig bare, hvis nogen havde et barn med på sådan et 'livsfarligt' transportmiddel :-D
Ellen: Du kan også tro, at jeg er taknemmelig for min dejlige onkel. Og det med scooteren; mjoooo jeg er nu ikke sikker på, at det var helt lovligt dengang heller... Men han stolede på, at jeg var fornuftig nok til at holde godt fast, og med scooterhjelmen trukket godt ned over ørerne var der ingen, der kunne se, hvor "ung" jeg var... ;-)
Sikke en dejlig onkel der har formået at plante nogle skønne barndomsminder i dig.
Vi som er født på landet, og havde adgang til det hele dagligt, dog ikke sådan en onkel :-) tænkte ikke så meget over det, men familien hernede har haft mange fætre og kusiner på ferie flere gange årligt, og så blev vi andre også klogere på storbyen :-)
Det har været gensidig glæde også når vi taler om det i dag.
Pia: Jeg er min onkel meget taknemmelig over de naturglæder, han gav mig. Og selv om jeg var født og opvokset i byen, så endte det med at jeg følte mig mest hjemme på landet. Sådan har jeg det også i dag...;-)
Send en kommentar