Da jeg
forleden skrev om at gå tur og blive væk, kom jeg til at tænke på min ungdom, hvor jeg var i besiddelse af et tog- og
buskort. Det dækkede alle linier og ruter, og
derfor tog jeg med mellemrum på sightseeing sådan ud i det blå.
Jeg steg
på en bus med lukkede øjne, så at sige, for jeg tog den første, den bedste og anede ofte ikke, hvor jeg havnede. Hvis
jeg så noget interessant, stod jeg
af, men ellers fulgte jeg gerne med til endestationen, hvor jeg fandt en anden
bus, jeg heller ikke kendte.
Jeg kunne
komme vidt omkring på den måde, og resultatet blev selvfølgelig,
at jeg ikke bare kom til at kende både det indre og det ydre København rigtig godt, men også alle områderne udenom.
Jeg
opdagede mange listige steder på Amager, fandt gode butikker i
Valby og fine villakvarterer i Vanløse. Sommetider tog jeg toget
til Hillerød, Ballerup eller Køge - og i øvrigt brugte jeg helt den samme taktik, da jeg boede i Bruxelles.
Det er nok alle de udflugter, der får mig til stadig at tage rundt på må og få. Nu er det bare i bil, men da
jeg som tidligere nævnt ikke har forfærdelig meget stedsans, er det næsten lige så godt.
8 kommentarer:
Sikke en fantastisk bus.
Det er lige før, man får lyst til at anskaffe sådan et ur med gps og så bare blive væk en gang imellem. Det lyder spændende.
Dejlig lørdag til dig...
Ja, det er en sjov måde at opleve nye sider af "et sted". Fantastisk busbillede!
Susanne: Det er sjovt og lærerigt at blive væk en gang i mellem... :-) God lørdag til dig også.
Eric: Det kan kun anbefales. Ja, både billedet og bussen er fantastiske... ;-)
Dine beskrivelser får mig lyst til at "blive væk".
Måske i en autocamper på Bali?
Naaah, mindre kan jo også gøre det ;-)
Det der kan jeg også finde på. Jeg er nemlig så heldig aldrig at have haft kørekort, så jeg er den lykkelige indehaver af et kort til alle zoner :-)
Heart Design: Jeg glæder mig i den grad til at blive væk igen... i en autocamper. Gerne på Bali for min skyld (men det bliver nu nok noget mindre eksotisk...) ;-)
Rasmine: Jeg kunne lige præcis forestille mig, at du også kunne finde på den slags.... ;-)
SKøn måde at komme på eventur på, og skønt billede af bussen...;-D God søndag til dig..
Åh ja, hvor har du ret, Mia - eventyret findes, hvor man mindst venter det, og det er bare om at tage på opdagelse :-)
Send en kommentar