Lige siden jeg skrev mit indlæg om vandrebjørnen, har jeg været på udkig efter sådan én. Og lige pludselig var den der: En brugt model ganske vist, men næsten som ny - og den er bare så fin.
Den har hjemmestrikket sweater og sokker, fløjlsbukser og clogs - små træskostøvler med messingbeslag, som også Beatrix Potter gik med.
Min egen private vandrebjørn har selvfølgelig en fin rygsæk på, og heri ligger et kort med bjørneruten. Turen er baseret på en meget berømt vandrer i Lake District, mr. Wainright - men i denne bjørneudgave er der indtegnet vigtige stop for honningdepoter og den slags.
Så nu står vandrebjørnen i min stue og inspirerer til ture ud i det blå - til at snøre skoene, fylde rygsækken med kort og klapsammenmad og trave derudad... ;-)
11 kommentarer:
Ej hvor er den bare sød...
Louise: Ja, er der noget at sige til, at jeg forelskede mig i den?! ;-)
Han er rigtig fin...;-D
Reje: Ja, det synes jeg også, han er... :-)
Han minder mig lidt om Paddington. Jeg er sikker på, at han er MEGET rar.
Susanne: Han er vældig, vældig rar - og, håber jeg, meget inspirerende... ;-)
Hvor er han fin - det er da den skønneste inspiration til vandreture jeg længe har set :-)
Madame: Ja, han er dejlig - jeg er glad for, at jeg fandt ham... ;-)
åhhhhhh !!!
Jeg kan godt huske, du skrev om den vidunderlige vandrebjørn. Tænk, at du endelig fandt en - og hvor er han sød. Tillykke med dit fund :-)
Har du givet ham en vandrestok?
Sussi: :-)
Lone: Nej, du har da ret; han skal have en vandrestok. Nyt projekt!! :-)
Send en kommentar