fredag den 29. juni 2012

Nyt gammelt hus


Ligesom vi har portaler herhjemme, hvor man kan finde håndværkere, har man det også i England - og sidste gang vi var derovre, lykkedes det os at finde nogle dygtige folk, der kunne tage sig kærligt at vores gamle hus.

Lige nu er der ingen lejere, men til gengæld går en rar mand og pusler om huset. Hver aften sender han mig billeder, så jeg kan se, hvad han har lavet - og det bliver bare så fint, så fint. Af og til kommer han med ideer til forbedringer, som nu i går, hvor han anbefalede mig at skifte tagrenden på den ene side af huset. Den er nemlig utæt, men ikke var noget problem; det kunne han også klare.

Det er en stor fornøjelse at se, at der bliver gjort noget godt for huset, for de tidligere ejere har brugt lidt for meget plastikmaling og lidt for meget cement i træets huller - og det er på ingen måde smart. Nu bruger vi de "gammeldags" metoder med materialer, der tillader huset at "ånde". Det skulle jo gerne holde 400 år mere...

9 kommentarer:

Madame sagde ...

Det er dejligt, at I har fundet nogle dygtige håndværkere! Ja, jeres smukke hus, skulle gerne holde mindst 400 år mere - sjovt at se, at der er gasbetonsten inde bagved :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Det er der kun lige her, fordi det er blevet repareret med moderne materialer på et tidspunkt. I andre felter er der stadig lerklinet - og gæt, hvilke felter holder bedst...? :-)

Rejen sagde ...

Dejligt når der er nogen der gider at kæle for tingene og ikke bare bruger en hurtig og billig løsning..;-D

Ellen sagde ...

Hvor må det være betryggende at have været så heldig at finde en mand, I tilsyneladende kan stole 100 % på, når nu I ikke altid har mulighed for at være derovre og overvåge hvad der sker.

Mia Folkmann sagde ...

Rejen: Der bliver virkelig kælet og isoleret og repareret efter alle kunstens regler... :-)

Ellen: Jeg har også ledt MEGET længe efter sådan en person, men jeg tror, at jeg har været heldig her... :-)

Fruen i Midten sagde ...

Er den moderne teknik ikke bare smart. Nu kan du sidde hjemme i lille Dannevang og modtage billeder fra din håndværker i England! Så kan du følge med, og han kan bare sende dig et billede, hvis du ikke lige er med på, hvad han mener eller har gang i. Det er da nærmest genialt :-)

Mia Folkmann sagde ...

Fruen i Midten: Det er helt fantastisk! Men det kræver selvfølgelig en håndværker, der har den rette indstilling - og det har ham her heldigvis... :-)

Unknown sagde ...

Hi Mia, is that Picture of Hollymount? Looks like a lot of work is currently going on there. Anything exciting :-)

Mia Folkmann sagde ...

Nick: Yes it is. It's just a little ongoing (as in: the rest of my life...) TLC of the old "girl". Last time I found a nice builder with knowledge of these kinds of buildings, and he is now doing good things to the house.

This part is at the left of the living room window. The bricks were coming out, and now he has isolated with hemp, repaired a bit of wood and finished it up in the old fashioned way.