søndag den 24. juni 2012

Så gik den søndag...


... og det bliver sikkert mønstret de næste mange søndage - men et eller andet sted er det nu meget rart alligevel.

For der er kasseret, sorteret, fotograferet og lagt til salg i den store stil. Bunker er påbegyndt, og kasser fundet frem, så de kan fyldes med ting og sager - ting, der skal finde ny plads dels hist og dels her.

Og på en eller anden måde kan man dårligt se, at vi har flyttet noget som helst. Arj, det lover godt!  ;-)

PS. Sig til, hvis du er i markedet for at købe spritnye T-shirts med tåbelige tekster, krystalkarafler, dirigentklokker, kunstige juletræer eller engelske "stilmøbler." Jeg er leveringsdygtig...

14 kommentarer:

Ellen sagde ...

Jeg kan faktisk helt godt lide den der tidsskriftholder :-) - måske skulle man kigge ind og se hvad du har at byde på ... på Anglofilia, eller hyr?

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Nej, jeg sælger de fleste ting på QXL-auktion - denne her har varenummer 680137978. Jeg købte den i sin tid hos Past Times, der jo er ved at ophøre. De lavede faktisk mange søde møbler engang...

Hvis du finder noget, du synes om, kan du jo sende mig en mail... :-)

Sussi.Sussinghurst sagde ...

uha, det lyder hårdt - men god fornøjelse med arbejdet ;)

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Det er hårdt, men det bliver så godt, når det er overstået... :-)

Madame sagde ...

At flytte er alle tiders chance til at få sorteret og ryddet op :-) Jeg burde nok flytte ...

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Jamen det er det, og den chance vil jeg benytte mig af. Men jeg synes nu ikke, at du skal flytte - hvor får man ellers så mange dejlige besøg i haven?? :-)

Krearier sagde ...

Er enig med Madame - så får man ryddet godt og grundigt op :D
Jeg glæder mig allerede .......

Mia Folkmann sagde ...

Krearier: Det kan jeg godt forstå... :-)

Fruen i Midten sagde ...

Åh, det er et kæmpearbejde at rydde ud, sortere, smide ud, pakke i kasser og dit og dat. Jeg håber, du har tid til at gøre det rigtigt i første omgang, og ikke som vi andre - når vi kommer i tidnød - bare ender med at smide det hele ned i en million kasser, som man så kan bøvle med at sortere efter endt flytning.

PS: Det lyder som et ret varieret sortiment af ting og sager, du sætter til salg :-)

Mia Folkmann sagde ...

Fruen i Midten: Jeg vil også håbe, at jeg gør det rigtigt i første omgang, men jeg kender så udmærket det med at hive det hele med sig. Og det ER altså fjollet at betale flyttemænd for at flytte det, man bare skal kassere... ;-)

Jo, man kan vist roligt sige, at det er lidt af hvert, jeg har til salg... ti hi

Gowings sagde ...

De der T-shirts måske? :)

Mia Folkmann sagde ...

Gowings: De er helt nye og billigt til salg på QXL. Se f.eks. varenummer 682444622 ;-)

Deborah sagde ...

Jeg har lige været inde og kigge på Past Times, og kan ingen møbler finde udover en fodskammel, som godt nok også er meget sød?

Har du nogen hjørnesofaer på lager ;-)

Jeg misunder dig ikke, at skulle flytte - jeg gør det aldrig mere!!!

Mia Folkmann sagde ...

Deborah: Nej, men det var også i gamle dage. Past Times holdt op med at føre møbler, og nu er de netop gået konkurs.

Nej, desværre ingen hjørnesofa - tværtimod er jeg nok i markedet for at købe én... ;-)

Jeg glæder mig faktisk til at flytte - jeg er så træt af dette her kæmpestore hus, der er smukt, men besværligt... :-)