... og det bringer mig frem til en lille historie.
Sidste sommer var jeg med min mor i Køge. Vi stod og kiggede på noget tøj uden for en butik, da jeg pludselig mærkede en voldsom svien på min mave. Jeg så ned og opdagede, at jeg var kommet til at klemme en humlebi, og den havde, meget naturligt, valgt at forsvare sig. (Jo, humlebier kan GODT stikke, skal jeg hilse og sige...).
Og min søde mor var meget bekymret. For humlebien altså! "Åh, den lille stakkel. Hvad har du dog gjort? Den er blevet klemt; forhåbentlig er der ikke sket noget alvorligt...!"
Nej, der var da heldigvis ikke sket noget alvorligt. Hverken med humlebien eller mig. Men min mave var meget hurtigt ved at blive meget rød og hævet og øm, så jeg skyndte hen til helsekostbutikken i nærheden og købte en lille flaske lavendelolie. Lige så snart jeg havde kommet ti-tolv dråber på det ømme sted, begyndte smerten at fortage sig.
Morale: Man bør altid have en lille flaske lavendelolie på sig.
Og det fik mig så til at tænke på dengang, hvor jeg sank i et mudderhul, mens min mor prøvede at redde de kager, jeg havde i hånden. Men det er en helt anden historie... :-)
Foto: audreyjm529
14 kommentarer:
Jo tak sådan en humlebi kan godt bide hårdt, jeg har prøvet det, men vidste ikke at lavendelolie kan afhjælpe kløen, så tak for rådet. Glæder mig til at høre om mudderkager..;-D
Jeg har været så heldig at få foræret sådan en flaske og den gør god gavn :-)
Dejligt at læse at din mor forstår, hvad der VIRKELIG betyder noget :-)
Det var spændende at læse, Mia, tak for rådene - jeg vil straks købe en lille flaske lavendelolie.
En humlebi kan stikke, har selv prøvet det.
Tak for rådet med lavendelolie.
Hanne Bente
Reje: Lavendelolie (eller lavendelblomster, hvis man har dem ved hånden) virker vældig godt på stik. :-)
Lillian: Min mor har virkelig sans for den slags... ;-)
Madame: Sådan én kan bruges til mange ting... :-)
Hanne Bente: Selv tak, det virkede rigtig godt på mig... :-)
Køber helt sikkert lavendelolie i eftermiddag! Vidste godt, at humlebier kan stikke, men ikke at de kunne overleve, hvis de gjorde det. Jeg troede faktisk, at de døde af det. Tror, at du måske skal tale lidt med din mor om hendes prioriteringer ;-)
Fruen i Midten: Denne humlebi overlevede fint - og det gjorde jeg da heldigvis også. Hi hi, nu har jeg jo kendt min mor ganske længe, og jeg kender også hendes prioriteringer. Så jeg har været hårdhudet fra barnsben... ;-)
Din mor lyder ikke kedelig!
Desværre har jeg det ikke så godt med lavendelduften, men det lyder som om jeg skal revurdere min mening om dit "miralkelmiddel" :)
I en del år, har jeg hver aften kommet mandelolie og lavendel i mit ansigt. En opskrift fra Ole Henriksen.Men jeg var ikke klar over, at lavendel også virker når man ikke kan sove.
Jeg fulgte dit link til din tidligere blogpost om aromaterapi; det ser rigtig spændende ud.
Lavendelolie virker lidt som et mirakelmiddel og jeg tror jeg vil købe noget, da jeg har ret svært ved at falde i søvn.
Lene: Nej, det kan man ikke sige...! Nogle mennesker (min mor blandt andet) er ikke så vilde med lavendelduften, men virkningen af olien er altså god... :-)
Brittsol: Det lyder da som en dejlig ansigtscreme. Jeg blander også tit mine egne olier til ansigtet og kroppen, og de dufter dejligt og føles dejlige på. Jo, lavendelolie er også beroligende. Dér hvor jeg køber mine lavendelting i England har de også "slumre-creme" med lavendel i.
Stegemüller: Det er en meget spændende interesse, og jeg bruger både de dejlige dufte i huset og på mig selv som blandinger til huden. Jeg har også en god blanding til ømme muskler, og den er virkelig god.
Lavendelduften virker dejligt beroligende, men også andre olier kan bruges til at sove på. Og må jeg så anbefale at lytte til en lydbog, inden du sover? Hvis jeg lytter til sådan én, falder jeg i søvn i løbet af et øjeblik... ;-)
Haha - når man har mødt din mor, er man ikke i tvivl om, at du taler sandt, dit stakkels 'barn' - du har virkelig haft en ond mor ;-)
Charlotte har lige siddet og hygget sig lige så meget over din historie, som jeg selv gjorde - og jeg skulle hilse mange gange fra hende :-)
Den med lavendler/lavendelolie mod bistik skal afprøves ved førstkommende lejlighed. Jeg har altid lavendelolie i huset, men har indtil nu kun brugt det til at skylle striksager op i - de dufter så dejligt bagefter.
Den olieblanding til ømme muskler kunne vi (Allan) altså godt ha´ brugt under vores ferie.
Apropos lavendler, så har jeg lige lavet nogle lavendelduftposer for at holde myg væk. Gad vide om de også får mig til at sove bedre/mere. Jeg har nu sovet sammen med alle mine poser i to nætter, men har ikke bemærket nogen ændring, eller er det kun olien der har den virkning?
Ellen: Jaaaaahhh, det har været en hård barndom! ;-) Du må hilse Charlotte og resten af familien igen - ja netop med børn i familien kunne det være en god idé med lavendelolie lige ved hånden, hvis man kom i nærkontakt med en bi...
Pia: Det er nok ikke alle olier, der virker lige godt på alle. Jeg ved i hvert fald, at visse olier ikke har den store virkning på mig, mens andre har - så man må eksperimentere lidt. Jeg kunne dog forestille mig, at lavendelolie er mere virkningsfuld,fordi den er så koncentreret... :-)
Send en kommentar