Først gik jeg ud i skuret for at hente en kurvfuld brænde. Der lå masser af små og store grene derude, og jeg tænkte ikke nærmere over, at én af smågrenene var mere blød end de andre.
Inde i stuen krøllede jeg aviser sammen og lagde i bunden, før jeg kom en lille portion kviste og grene ovenpå. Igen tænkte jeg ikke så meget over den underlige bløde pind, der vel var omkring 5-6 cm lang, og den kom bare ind med de andre, før jeg tændte ild til aviserne.
Jeg var ved at lukke glasdøren i, da jeg så, at pinden kunne flyve. Det var nemlig ikke en pind; det var en kæmpestor gedehams, der havde ligget og sovet vintersøvn mellem brændestykkerne. Jeg hvislede til den, at den altså lige kunne prøve at stikke mig og skyndte mig at åbne lågen igen.
Der var ikke sket den noget, og den satte sig sløvt til rette på lænestolens armlæn, mens jeg hentede et glas, så jeg kunne lempe gedehamsen venligt, men bestemt udenfor. Og samtidig var jeg dybt taknemmelig for, at jeg havde taget fat omkring dens mave og ikke omkring dens brod, for selv om de store gedehamse ikke er så aggressive som deres mindre slægtninge, havde det måske ikke været populært...
PS. Behøver jeg at sige, at jeg nu altid har handsker på, når jeg henter brænde...
11 kommentarer:
Pyha, godt du ikke blev stukket - nu vil jeg også bruge handsker fremover, når jeg henter brænde :-)
Madame: Jeg kunne godt forestille mig, at sådan en gedehams har en heftig brod... Ja, handsker er vist en god idé... :-)
Hjælp.
Jeg har ikke tal på de gange brændekurven er blevet tømt ud på gulvet, fordi jeg kan høre den er "levende". Jeg er hysterisk bange for hvepse.
Da Yngstebarnet var lille fandt jeg til min store skræk engang en i samme størrelse som din på sofapuden ved siden af det sovende barn. Jeg glemmer det aldrig.
Godt du ikke blev stukket.
Kirsten: Uf, det lyder ikke rart med dit barn. Jeg var også hysterisk bange for hvepse engang, men det er heldigvis gået over med alderen... Og de store gedehamse ser drabelige ud, men er egentlig nogle "fredelige kæmper" - den ville dog givetvis have stukket mig, hvis jeg havde mast den...
Godt at du ikke fik taget fat i brodden, det havde nok gjort lidt ondt..;-D
Jeg tror du har været meget heldig med, at den var kuldesløv.
Vi har disse monsterdyr i Sverige og oplever dem desværre som værende meget aggressive. Jeg er blevet stukket én gang, og det gjorde 10 gange mere ondt end at blive stukket af en almindelig hveps.
Rejen: Jeg tror det... ;-)
Ellen: Jeg møder tit de store gedehamse i England, men de virker (heldigvis) ikke aggressive her. Til gengæld tror jeg gerne, at de gør mere ondt - de har jo meget mere gift at gøre "godt" med... ;-)
Godt gedehamsen kom udenfor igen med gensidig respekt. Hvor ser det hyggeligt ud med ild i brændeovnen.
KH Anette
Det må være en virkelig underlig oplevelse, når 'kvaset' pludselig begynder at flyve. Godt du ikke blev stukket, for det havde sikkert gjort pokkers ondt.
Næhhhh, hvor du hygger dig.
Jeg sad hele tiden og gættede på at det var en katte-"skidt" og at der ville brede sig en duft af jeg ved ikke hvad..... sikke en grim fantasi jeg har :)
Anette: Gensidig respekt er godt, og herude "på landet" er det nødvendigt... ;-)
Stegemüller: Det var meget underligt - og selv om jeg ikke er meget for de store gedehamse, så kan jeg bestemt ikke lide, at de bliver brændt (men jeg kan heller ikke lide at blive stukket...).
Sussi: Det kan du lige tro. Der har ikke været mange muligheder for sight seeing denne gang, så det har været de indendørs sysler, der har været i højsædet. HA! Det kunne meget godt have været en lille katte hm hm... ;-)
Send en kommentar