Det er lykken at have tid til at læse igen. Jeg havde næsten glemt den skønne fornemmelse af at kigge på hylderne, udvælge og bringe det valgte hen til en god plads med godt lys.
Jeg har altid to bøger i gang - en lydbog at sove på og en "rigtig" bog til sofaen.
Typen vælges efter humør. Lige nu er bogen af Émile Zola
The Ladies Paradise og lydbogen en Vita Sackville-West klassiker:
All Passion Spent.
Sidstnævnte så jeg engang som engelsk TV-serie med Wendy Hiller, og den er gemt i mit hjerte. En vidunderlig fortælling!
7 kommentarer:
Lyder som dejlig læsning - du har ret, det er så skønt når man har god tid til at læse og kan vælge på egne eller offentlige bibliotekshylder.
God læsning :)
Jeg har også engeng set en filmatisering af All Passion Spent, men om det var en serie eller en film, kan jeg ikke huske. Den har åbenbart gjort et større indtryk på dig end på mig, men hvem ved, måske falder bogen - som så ofte - bedre i min smag, så jeg vil da kigge på den.
Har du læst Zola før? Det har jeg nemlig ikke. Jeg har i det hele taget ikke læst anden fransk litteratur, end hvad jeg var nødt til i skolen. Dengang virkede det fremmedartet på mig. I mín gymnasietid var det ellers in at være frankofil. Måske er fransk litteratur også noget af det, jeg bør kigge på en gang til for en sikkerheds skyld :-)
Det er vel nok dejligt, at du har tid til at læse (og lytte lydbog) igen! Jeg tror, jeg må have set den samme tv-serie om Vita Sackville-West, for den er også mejslet ind i mit hjerte :-)
Er Vita Sackville-West forfatter? Jeg troede, at hun kun kunne noget med haver og at holde fester?
Nå, men det var jo en interessant dame, så det kunne være, jeg skulle finde All Passion Spent :-)
Vi har det lige modsat med lydbøger: jeg hører dem aldrig i sengen, men kan godt nyde dem, mens jeg sidder og strikker :-)
Frk. Anemone: Ja, du har ret; for min skyld må det også gerne være bibliotekshylderne. Det er altid sjovt at "gå på jagt"... ;-)
Rasmine: Det var vist en serie i tre dele. Jeg har søgt den alle vegne, men kan kun finde den i USA og i det amerikanske system af en eller anden grund. Wendy Hiller er en dejlig skuespillerinde, så hun har nok gjort sit til, at filmen blev en nydelse... :-)
Nej, jeg har aldrig læst Zola før. Jeg faldt tilfældigt over bogen her, da jeg var i England sidst, så nu er jeg spændt på, hvad jeg synes om den...
Madame: Ja, det var sådan dejlig film/TVserie, og jeg vil meget gerne finde den og se den igen. Men jeg har ikke haft heldet med mig endnu...
Ellen: Lydbøger er også perfekte til strikning - og bilkørsel. Vita Sackville-West var netop forfatter, men hun var også noget med haver, nemlig Sissinghurst, som hun skabte sammen med sin mand (skriver om den i det nye ANGLOFILIA). :-)
Pinligt ... jeg kender hende kun for Sissinghurst ... men glæder mig til at læse artiklen :-)
Ellen: Ti hi, ikke spor pinligt. Haven er nok det, hun er mest berømt for herhjemme i hvert fald...;-)
Den ER også dejlig!
Send en kommentar