fredag den 19. april 2013

Søndag i Keukenhof blomsterpark

Hele søndagen var sat af til Keukenhof. Og hvis jeg havde troet, at man da ikke kan bruge en hel dag i en blomsterpark, så blev jeg hurtigt klogere. Der var utroligt meget at se på...!



Efter den lange, kolde vinter var nogle af blomsterbedene lidt forsinkede, og det ville sikkert vare en uge eller to, før de er på toppen. Men det gjorde ikke noget, for der var såmænd så rigeligt alligevel, og alt blev beundret og fotograferet til den store guldmedalje.



Der var adskillige væksthuse, og blomsterpragten herinde var næsten overvældende - et mylder af blomster i alle farver. Der var også forskellige temaer; blandt andet et engelsk, som jeg selvfølgelig måtte ind og se. Billederne herfra viste dog flere menneskekroppe end blomster, så dem har jeg udeladt...



Efter blomsterparken tog vi en tur til en by i nærheden for at spise aftensmad, og vejret var så mildt, at vi kunne sidde udenfor i aftensolen - på en gammel båd, der var indrettet med borde og parasoller. Ih, hvor vi nød det...!


17 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvor er det det smukt at se dine billeder - det må have været overvældende at se i virkeligheden. Og det lyder hyggeligt at sidde på en gammel båd og spise i aftensolen :-)

Susanne sagde ...

Sikke en park. Jeg har nydt bare at se billederne. De ligner forår og varmere tider :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Det var bare så hyggeligt og lige hvad man havde lyst til efter den vinter... :-)

Susanne: Det er en fantastisk park - også selv om der stadig var lidt vej til det allerstørste blomsterflor. Jeg synes, at der var rigeligt... ;-)

*Pearls on a string** Dorthe sagde ...

TAK for turen - skønne billeder, fra en af mine uopfyldte drømme. Herligt med næring til projektet!

Mia Folkmann sagde ...

Dorthe: Drømme er til for at blive opfyldt... du må da til Holland... ;-)

Krearier sagde ...

Ihhhh, jeg havde et indlæg om samme park, på bloggen sidste onsdag, fordi jeg SÅ gerne vil opleve den.
Det ser helt fantastisk ud, og jeg forstår faktisk ikke hvorfor Mr. Mondeo ikke bare fører os til Holland ...

Fruen i Midten sagde ...

Hi hi, tænkte nok, at det lykkedes dig at få et enkelt tulipan-billede i kassen ;-D Hvor er der altså flot. Og jeg har det præcis som flere af mine med-kommentatorer; jeg vil altså også gerne opleve det selv, engang. Tak for turen :-)

Nola sagde ...

Hvor er det flot!! Det må have været en dejlig oplevelse med alle de tulipaner i flor :-)
Tak for kigget :-)

Mia Folkmann sagde ...

Krearier: Min Mr. Mondeo kunne godt finde vejen, så måske din også kan på et tidspunkt. Kan det lokke, hvis du viser ham billederne? ;-)

Fruen i Midten: Ja, et PAR billeder. Jeg løb tør for plads i kameraet og måtte købe et nyt kort... ;-)

Nola: Det var bare så flot! Og selv tak... :-)

Stegemüller sagde ...

Waugh - sikke en masse flotte billeder af alle de mange tulipaner. Det må være virkelig overvældende at opleve live og give inspiration til en masse billeder.

Jeg holder skarpt øje med 'mine' tulipaner ned i haven. Bladene er allerede kommet godt op af jorden og det er en stor glæde at se dem blive lidt højere for hver dag. Det varer dog noget før de blomstrer, da de står mod nord.

Mia Folkmann sagde ...

Stegemüller: Det var ret overvældende - vi prøvede at tælle, hvor mange løg der var lagt i bare ét bed, og vi kom frem til omkring 6000 stk.... ;-)

Rasmine sagde ...

Utroligt, at man ikke skal længere sydpå end til Holland for at kunne tage den slags billeder nu. Noget tyder på, at en årlig forårstur til Holland ville være en god idé :-)

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Ja, jeg kom i hvert fald hjem med fregner på næsen af al det dejlige solskinsvejr. Hvis du tager med min venindes rejsehold bliver du kørt fra dør til dør (næsten)... :-)

Rasmine sagde ...

Din venindes rejsehold? Er din veninde Hollandsspecialist?

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Det er min veninde, der har www.rejsenfordig.dk - hun arrangerer ture til mange forskellige steder og altså også til Holland. :-)

Krearier sagde ...

Mie - I aften skal Mr. Mondeo fører os til Justin Bieber koncert i Parken. Det er desværre den modsatte retning af Holland :D

Mia Folkmann sagde ...

Krearier: Det er det selvfølgelig, men måske kan det blive til en lille afstikker senere... ? Tulipanmarkerne blomstrer alligevel lidt sent i år...;-)