Selvfølgelig er det anderledes nu, hvor man er blevet nogle årtier ældre - men man er samtidig blevet mere erfaren og ja... klogere. På visse ting i hvert fald. Man ved for eksempel, at tiden bestemt ikke er uendelig...
Så meget vigtigere at gøre bedst mulig brug af den, der er. Det kan man blandt andet gøre ved at si alt det fra, der ikke betyder ret meget.
Hvad er det vigtigste? At gå en lang tur i skoven eller pudse vinduer? At sidde på en bænk og nyde udsigten eller gøre noget, som andre synes man bør? At tjene en masse penge til dyre biler og smykker eller tjene lidt og nyde livet, mens man gør det?
Det vil helt sikkert være forskelligt fra menneske til menneske, men jeg ved godt, hvad jeg synes.
For mig betyder tidløsheden utroligt meget, og hvor mærkeligt det end lyder, så kommer der meget produktivitet og kreativitet ud af at sidde på en gynge og sparke lidt til gruset. Se på en myre. Lytte til en fugl. Drømme og være uvirksom.
Hjernen og kroppen får mulighed for at lade op. Og det tror jeg er vældig sundt... :-)
23 kommentarer:
Dejligt indlæg, Mia - jeg går også ind for at give sig god tid til at lytte til en fugl, gå tur i skoven, drømme og være uvirksom. De snavsede vinduer løber alligevel ingen vegne ... :-) Er I kommet hjem igen?
Kloge ord Mia. Jeg forsøger at finde plads til det hele, og efterhånden synes jeg, at jeg er blevet god til at mærke efter og gøre, som JEG har lyst til, og ikke som andre forventer, at jeg bør gøre.
Ja, du har ret Mia.. Vi lader os ofte styre af omgivelserne og jeg tror det er vældig sundt at stoppe op og stille sig selv den slags spørgsmål.
Er det biologi, der får os til at stræbe efter at passe ind og høre til (leve op til andres krav) og at samle til bunke til måske svære tider? Jeg tror urhjernen og vores overlevelsesinstinkt præger os mere end vi lige tænker over, selv om de i vores trygge overflodssamfund kan være besværlige følgesvende.
Hihi, sikke dybe morgentanker du fik sat gang i...
Godt at læse, Mia, og jeg er helt enig. Jeg oplever ofte, efterhånden, at livet er i de gode øjeblikke. Det, du beskriver, de tidspunkter, hvor vi fordyber os og glemmer tid og sted, fascineres af noget i naturen, en myre eller en kongeørn. Glemmer os selv, skuller og burder! ;)
Ha' en god dag med fine pauser. For det er nemlig ofte dér, at alt det gode kommer rullende inklusive inspirationen.
Knus.
Madame: Ja, jeg ved, at du deler mine tanker her... ;-) Vi er kommet hjem nu, men ikke ret længe - for på fredag tager jeg med "damer" på blomstertur til Holland...
Susanne: Jeg tror, at man bliver bedre til det med alderen - i hvert fald hvis man er opmærksom på det... :-)
Ditte: Ja, du har sikkert ret i, at vores overlevelsesinstinkter spiller en stor rolle. Man ville nok ikke spilde tiden med at se på en myre, hvis man skulle samle mad ind. Men omvendt kan vi se på dyrene, at der (også) bruges meget tid på uvirksomhed...
Megan: I lige måde. Pauser er vigtige - så mange som muligt... ;-)
Dejligt indlæg! For det er jo præcis sådan at blve ældre - vi værdsætter helt andre ting.... selvom det nogle gange kan være en smule svært at finde rundt i junglen.
Jeg er vild med dit billede, det gav lige et sug i maven, for det afspejler fuldstændig en typisk sommerdag i min barndom :-)))
Rigtig god dag til dig
Nola: Billedet er fra min engelske (meget naturlige) have. Jeg elsker selv at sidde dér og dagdrømme... :-) God dag i lige måde...
Du har så ret!
Min søde mand er blevet hjernevasket med "Man skal yde, før man kan nyde!" i en grad, der kostede os lidt diskussioner i starten af vore forhold.
Selvfølgelig ved jeg hvad han mente, men jeg påstod bare, at jeg kunne yde både mere og bedre, hvis jeg tillod mig at nyde, når jeg havde lyst og ikke hvornår normerne bød mig det.
Vi holder det lønnede arbejde udenfor her - det er jo noget andet, men som du siger: opvasken og rengøringen løber ingen steder, og det er da sjovere at gå til det efter en god gang opladning :-)
... i starten af voreS forhold, naturligvis. Ellers ser det ud, som om vi havde hver vores eget kørende ;-)
Ellen: Jeg har jo også hørt den dér med at yde og nyde - så egentlig ved jeg ikke, hvorfor jeg har et så afslappet forhold til tilværelsen som jeg har. Måske fordi min familie gik højt op i cykelture, skovture og frokost i det grønne...? ;-)
Bifald her fra
Sussi: :-)
Sjovt som man som ungt menneske syntes at man havde alverdens tid, nu løber den bare afsted, og heldigvis er jeg blevet bedre til at lade nullermændene være i fred, og så bare lave noget hyggeligt i stedet for. :-D
Jeg kan også huske dengang skoleferien varede det meste af livet og føltes uendelig og jeg reflekterer jævnligt over det skæve faktum at tiden løber hurtigere og hurtigere jo ældre jeg bliver. Men jeg er også blevet bedre og bedre til at prioritere hvad jeg vil bruge min sparsomme resttid til, og det er skønt at springe pligterne over og bare være....ind imellem :-)
Godt indlæg Mia, det er godt for krop og sjæl at få ladet lidt op ind i mellem.
Det er meget vigtigt, at man lader op. Og at man prioritere sin tid.
Når man har begrænset med kræfter, er det et valg hver dag. Og ofte bliver det hyggelige prioriteret først, helt sikkert.
Og nej tiden er sandelig ikke uendelig længere, den fistre afsted - alt, alt for stærkt.
Reje: Min far sagde altid, at tiden løb stærkere og stærkere, jo ældre han blev - og jeg lo bare af det. Men ih, hvor havde han ret...
Annette's Space: Jeg indrømmer gerne, at jeg springer over hvor gærdet er lavest. Det ville da også være tosset andet, ikke?! ;-)
Inge: Tak! Ja, jeg tror, at vi er skabt til at være uvirksomme... bare ind i mellem... :-)
Deborah: Uf ja, tiden går alt for hurtigt, men den går da heldigvis langsommere, når man ikke skal nå så meget. Du har helt ret i, at det gælder om at prioritere... :-)
Jeg tror, at hjernen har brug for de små pauser, hvor man sidder uvirksomt på en gynge og sparker til gruset, eller hvad man nu gør, når man 'laver ingenting'. De uvirksomme tider kommer tifold igen, når man er i det mode, hvor der skal præsteres noget.
Der bare ikke så langt fra 40 til 50, som der er fra 20 til 30. Ti år er ikke længere 'ti år', når de begynder at udgøre under 50 procent af den levede tid...
(Ikke dyre, men gamle biler, er vigtige...)
Stegemüller: Ja, sådan har jeg det også. Jeg KAN skam godt være særdeles flittig ind i mellem, men ih, hvor jeg nyder at dovne... ;-)
Gowings: Nej, du har så evig ret. I begge dele... ;-) Mit næste indlæg er i øvrigt til ære for dig... :-)
Ih, hvor ville jeg gerne give dig et stort knus. Det får du her - virtuelt.
Vidunderligt indlæg.
Netop i dag har jeg følt mig total uansvarlig, fordi jeg satte mig ude i solen med lukkede øjne og bare NØD - i flere timer. Selv hunden var fredelig.
Bagefter beskar jeg 2 store træer.
Du har helt sikkert ret, vi trænger alle til bare at sidde og skappe af en gang imellem.
Det er sundt at kede sig, fik jeg altid at vide som barn. Og det er vist først nu, jeg er enig og helt forstår, hvor sundt det er.
KH Anette
Kisser: Hi hi, tak Kisser - dit knus bliver gengældt, kan du tro... :-)
Jeg har med alderen udviklet en glimrende evne til at overhøre alle formanende indre stemmer og bare nyde nuet. En evne jeg er utroligt glad for...
Det lyder til at de afslappende timer har gjort nytte - for TO store træer var da noget af en bedrift... ;-)
Send en kommentar