mandag den 29. juli 2013
Farvel for denne gang
Den sidste udflugt gik til Allinge, der var fyldt med sol og turister med is. Normalt kan jeg vældig godt lide Allinge, og jeg har endda prøvet at bo for en tid i et af byens gamle bindingsværkshuse - i øvrigt det hus, hvor der kun er to meters bredde mellem stentrappen og nabohuset.
Det var her, min svigerfar i sin egenskab af kørelærer tog mig med, da han for mange år siden skulle genopfriske mine køreegenskaber - lidt ondt var det at lade mig køre igennem den smalle passage, men jeg undlod da at gå i panik (det var jeg til gengæld lige ved at gøre, da han bagefter tog mig med til Bornholms stejleste gade i Vang).
Men der er forskel på Allinge i vinterhalvåret og en turistmættet sommerby, så det blev kun til en kortere visit. Bagefter tog vi i sindigt tempo én af de utallige småveje hjem til Aakirkeby - og hver gang vi finder én ny vej, siger vi til hinanden: "Her har vi da aldrig kørt før".
Utroligt så stor Bornholm er... :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Hvor er der dog smukt - rigtig god tur hjem, Mia! I har vist haft det dejligste vejr, mens I har været på Bornholm ... :-)
Ren idyl, men der er, som du også er inde på, maange mennesker derovre om sommeren :-)
Der er så dejligt på bornholm og sikke en dejlig ferie I har haft:-) Jeres bemærkning til hinanden minder mig om da vi ferierede der og yngste søn var 4 år. Hver gang vi steg ud af bilen i en ny by sagde han "er vi nu her igen?"
God tur hjem.
Åh, hvor dine billeder bare oser af hygge :-)
Det paradoks med de mange turister kender vi alt til. Vi vil så gerne afsted og se ting og sager, men hvor ville det - nogle gange, nogle steder - være rart, hvis der ikke var så mange andre ...
Jeg vil gerne tro, at Allinge er stopfyldt med turister om sommeren. Øen lever jo snart kun af turismen, og om vinteren er der så dødt, så dødt. Da jeg boede på Bornholm, var der stadig gang i fiskeriet, som dengang var øens vigtigste levevej. Nu er fiskeriet fuldstændig dødt og det er virkelig synd for øen. Mange unge mennesker rejser fra øen, fordi de ikke kan få noget at lave derovre - og det er trist.
Madame: Vi har haft det så fint - både vejrmæssigt og "otherwise"... ;-)
Ellen: Jeg foretrækker helt klart at besøge øen uden for sæsonen... ;-)
Lisbeth: Nu er jeg jo gift med en bornholmer, så jeg kommer ret tit til øen... og jeg nyder det hver gang... :-)
Fruen i Midten: Ja, vi vil helst have det hele for sig selv. Og det vil alle de andre nok også... ;-)
Stegemüller: Ja, jeg kender et ungt menneske (min rare mand dengang), der rejste fra øen. Men det var nu ikke fordi han ikke kunne få noget at lave - det var på grund af mig... ;-)
Jeg gad godt at komme til Bornholm igen. Det var et fedt sted at køre på motorcykel :-)
Lene: Ja, det kunne jeg forestille mig. Du må da en tur over vandet, Lene... ;-)
Send en kommentar