onsdag den 24. juli 2013

På indkøb

Vi er ved at lokalisere alle de gode vejboder i nærheden - og også dem lidt længere væk, når vi kører ud i det blå, bornholmske sommerland.

De bliver alle taget på tur, én efter én, for det er så sjovt at se, hvad der bydes på. Og så køber vi det, der frister... man ved aldrig, hvad det ender med.

Vi medbringer to kølekasser, så alt kan holde sig frisk her i varmen, og de er fyldt til randen med sundt og godt, inden vi kommer tilbage.

Og på vejen ser vi sjove ting: En kunstnerisk mur og en smuk gammel bil til salg. Bare for at nævne et par af tingene...




7 kommentarer:

Rasmine sagde ...

Herlig måde at købe ind på! Man kunne vel egentlig gøre det samme på cykel.

Madame sagde ...

Dejlige billeder og sikke en god idé at I har kølekasser med, når I drager af sted! Vi køber ærter og kirsebær hver dag i øjeblikket :-)

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Det ville være oplagt med en cykel-indkøbstur... ;-)

Madame: Det var helt tilfældigt at de lå i bilen - men de kommer vist til at ligge der fast nu her i varmen... :-)

Uhm ja, ærter og kirsebær bliver også spist flittigt her...

Ellen sagde ...

Hyggeligt. Det må næsten være som at have plukket det selv, når man køber så friske varer.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg har endnu ikke fundet nogle pluk-selv-marker, så det kan ikke kommes nærmere... ;-)

Stegemüller sagde ...

Det er en rigtig god idé med køleboksene. Der er ikke noget bedre end at handle ved grøftekanten. Jeg har så tit været fascineret af, at der faktisk bliver betalt og at folk lader pengene være i fred. Helt slet står det ikke til med moralen.

Mia Folkmann sagde ...

Stegemüller: Nogle pengebokse er mere fastnaglede til boden end andre... så visse har sikkert haft problemer. Den smarteste pengeboks var en stor tung mælkejunge, der var sat fast med en kæde til en lygtepæl. Nok ret svær at tage med sig... ;-)