Jeg er begyndt at kalde mine to parakitter for "de små vandaler". For jeg har indtryk af, at en parakits dag går med at splitte ting fra hinanden med det lille næb, som jeg har haft fornøjelsen at blive bidt af et par gange (når jeg har været nødt til at fange én af dem).
Egentlig ville jeg jo slet ikke have burfugle igen, fordi jeg foretrækker at se på fuglene ude i haven - men nu ville skæbnen altså, at de små kræ kom ind i mit liv. Til gengæld føler jeg en vis pligt til at gøre deres liv så underholdende som muligt... så derfor sørger jeg altid for, at de har pinde og blade at lege med.
Af og til køber jeg specielt legetøj til dem - i går fik de denne store flettede "kugle" af grene, hvor der ligger tørrede æbler og andre godbidder indeni. De brugte hele dagen i går på at sidde ovenpå den, gynge på den og flå-rive det hele fra hinanden.
Somme tider trak de fra hver sin retning, så jeg håber ikke, at den ene pludselig slipper og slår den anden ud med kuglen...
8 kommentarer:
Det lyder som god underholdning for de to parakitter. :-)
KH Anette
Hihi.. jeg kan se det for mig, slået ud af en kugle med mad i.. :-)
Helt enig! Fugle skal være i naturen, men når det nu ikke kan være anderledes, så er jeg helt sikker på, at parakitterne har det dejligste liv hos jer.
En andet område, hvor jeg også deler din mening er på indretningsområdet. Det er en smal sag, at bruge mange penge på at få hjemmet til at ligne en million, men de programmer der fokuserer på kreativitet og genbrug, dem holder jeg også mest af.
En dejlig dag til dig, håber at du finder et sted med ro.
Sådan en kugle er vist underholdning både for parakitter og mennesker :-)
Det ser skønt ud med den kugle. Dyr skal jo gerne have nogle udfordringer.
De må elske en sådan kugle !
De er heldige at have legetøj, så de ikke keder sig - sikke et dejligt billede, Mia :-)
Anette: Det er det bestemt. Heldigvis ser det ud til, at den er lidt svær at få bidt i stykker... ;-)
Inge: Det kan meget vel ske, Inge... ;-)
Annette: Jeg nyder i den grad at se programmer med genbrug og indretning i øjeblikket. Det er ikke alt, jeg kan lide - men de er meget inspirerende... :-)
Ellen: Ja, du kan tro, at de er underholdning for mig også. Det er utroligt, at de to vandaler har så meget energi her i varmen... ;-)
Stegemüller: Det skal de nemlig. Så har de det bedst, tror jeg. :-)
Miri: De er storforbrugere af dem... ;-)
Madame: Ja, de kan ellers ikke lide at blive fotograferet (... uf, hvad er nu det damen gør...?) - men Tot her var så opslugt af sit "arbejde", at han ikke ænsede mig... ;-)
Send en kommentar