mandag den 9. september 2013

En skøn lørdag på Gisselfeld - 7-9-13

Lørdag var sådan en dejlig dag. Jeg havde længe haft en aftale med Lene fra Poetiske Paradokser om at udforske Gisselfeld Kloster, og dagen kunne dårligt have været mere perfekt.

Vi ville have spist frokost på Gisselfeld, men alt var optaget, for det var jo "store-bryllupsdag", og således også her. I stedet tog vi først til Isabella Smith for at kigge lidt (og købe lidt), og bagefter til Villa Gallina for at spise.



Det var ikke noget dårligt bytte. Vi sad udenfor med udsigt til søen og lunet af solen, mens vi indtog den bedste to-retters menu, jeg længe har fået.

Vejret var mildt trods vinden, der af og til truede med at vælte de blomstrede parasoller. Og mens vi nød at være lige her og lige nu, fik vi snakket om planer og iværksætterideer, for den slags har vi mange af begge to.

Vi brød modstræbende op, for ellers fik vi aldrig indtaget parken som planlagt, og det ville trods alt være synd og skam.





I Gisselfeld Klosterpark besøgte vi først Paradehuset, der er så smukt, og her fik vi en god snak med Stig Lauritsen, der endda var interesseret i at sælge mine magasiner. Bagefter gik vi rundt i parken, som vi stort set havde for os selv.

Og inden vi brød op fik vi et glimt af brudeparret, der holdt reception i Kloster-cafeen. Også for dem må det have været en aldeles perfekt dag.


6 kommentarer:

Rejen sagde ...

Der er smukt ved Gisselfelt. ;-D

Mia Folkmann sagde ...

Rejen: Det er et dejligt sted... :-)

Madame sagde ...

Det lyder som en dejlig dag, I havde! Vi var for nylig i Gisselfelds smukke park og orangeri - der findes så mange skønne steder her på Sjælland, det er værd at udforske nærmere :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Jeg tror, at det må være vores tur næste gang. Måske vi kunne finde et sted som ingen af os kendte og kigge nærmere på det, når jeg kommer tilbage fra England...? ;-)

Ellen sagde ...

Parken er noget så smuk - og ligeledes orangeriet ... vi holder meget af at komme på Gisselfeld.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg har også været der mange gange før, men altid om vinteren. Det var så dejligt at se det hele fra sin bedste sommerlige side... :-)