onsdag den 25. september 2013

Husbesøg

Vi har haft nogle skønne dage med mildt vejr og sol - rigtig "Indian Summer".

Forleden tog vi på en tur nordpå for at besøge en leverandør, og bagefter kørte vi hen til hele to huse, som vi ikke havde set før.



Det første var en Sunnycroft - stor villa, som havde stået relativt urørt siden 1940'erne. En rigtig tidslomme med alt det, der hørte sig til i indretningen dengang. Foran huset var en hyggelig terrasse, hvor man kunne drikke sin kaffe eller te, så det gjorde vi selvfølgelig.



Næste hus var ganske anderledes. Attingham Park er kæmpestor, så vi blev enige om at vente med at se huset indvendigt til en anden dag og koncentrerede os om parken og køkkenhaven. Det blev en lang gåtur i solen, og bagefter sluttede vi udflugten ved at køre ind til byen Shrewsbury og spise hjemmebagt pizza af den gode slags...

4 kommentarer:

Madame sagde ...

Det lyder som en spændende udflugt - dejlige billeder, Mia! Her har vi også haft nogle dage med skønt vejr og masser af sol ... :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Det gælder om at nyde de dejlige dage, mens de er her... :-)

Ellen sagde ...

Den bænk kunne jeg godt lige holde ud at sidde på og nyde udsigten :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Der var også ret dejligt... :-)