Jeg ville meget hellere gå tur her... |
I dag har jeg siddet og skrevet hele dagen. På et tidspunkt rejste jeg mig stivbenet for at gå en lang tur - men kun for at opdage, at det øsede ned.
Jeg kiggede længe på alt det våde derude. Det var ved at blive mørkt, og min lyst til at gå tur lå egentlig på et meget lille sted.
Måske skyldes det også omgivelserne. Med så meget rod og så meget vejarbejde alle vegne er det ret kedeligt at gå tur lige her.
Så i stedet lavede jeg mig en kop kaffe, fandt et par af de hjemmebagte småkager og fandt den gode plads i lænestolen igen.
Det kan altså hurtigt blive en dårlig vane...
6 kommentarer:
Ja, man mister lidt lysten til lange gåture, når det regner ......
Men vi må nok indse, at de næste mange måneder står den på regn, sne, slud osv. ....
Min fredag gik også med at skrive indendøre (: Regn gør mig ikke så meget, men når først sne og glatte veje bliver aktuelt, så bliver jeg også lidt smågnaven - men ja, en kop kaffe kan rette op på den slags (;
- Anne
Krearier: Det er præcis derfor, at det går galt... med vægten, mener jeg... ;-)
A+K: Du har ret; det går helt galt, når vejene bliver glatte. Og så skal man jo trøste sig med noget, ikke?! ;-)
Det regnede jo. Så er det i orden at blive inde. Man behøver ikke engang at få dårlig samvittighed :-)
Fruen i Midten: Det får jeg lidt alligevel. For man KU' jo tage regntøj på... ;-)
What a beautiful place !
Greetings :)
Send en kommentar