Men efter Laura Ashleys død i 1985, blev firmaet overtaget af andre - og det romantiske tøj forsvandt lidt efter lidt. Efterhånden lignede det alt muligt andet (efter min mening i hvert fald), omend møblerne og boligtilbehøret i en vis grad bevarede stilen fra dengang. Det er stadig muligt at købe blomstrede gardiner og hyggelige polstermøbler.
I forbindelse med den forestående flytning har jeg gennemgået min garderobe med en tættekam, og jeg må desværre erkende, at jeg er vokset fra en del af mit tøj. Ikke så meget i størrelse (jo, også det!) som i stil. I hvert fald kan jeg ikke rigtigt se mig selv i noget med flæser længere, og skjorter har den ubehagelige bagdel, at de skal stryges. Livet er for kort til strygning...!
Resultatet er blevet en mere "slank" garderobe, der nok passer mig bedre på nuværende tidspunkt af livet - og i hvert fald er mere behagelig!
5 kommentarer:
Du har ret: Livet er principielt for kort til strygning, men bomuld er nu rart. Man må så sørge for, at beklædningsgenstande er lette at stryge. Jeg glemmer aldrig en skjortebluse, jeg havde, og som jeg var så glad for, at jeg faktisk strøg den sådan cirka hver anden dag om sommeren. Den havde et utal af stropper og lommer dobbelte sømme ...
... og dobbelte sømme ...
Ja, Laura Ashley er berstemt ikke, hvad det var, desværre ...
Det er rart at få ryddet lidt ud i sit tøj (de der væmmelige kalorier spiser af det, lige så snart jeg hænger det ind i skabet), men jeg elsker skjorter, skjorter og atter skjorter. Jeg hader at stryge, men det er der ikke noget at gøre ved - skjorter må der til. Heldigvis stryger John sine egne skjorter :-)
Det var en skøn stil, men alting har sin tid, og ind imellem får man lyst til at forny sig - det kender jeg godt ... :-)
Rasmine: Da jeg var ung, strøg jeg flittigt og elskede mine skjorter. Men efterhånden er jeg blevet mere doven på "strygeområdet", så skjorter skal i hvert fald helst være strygefri. Det var Laura Ashley skjorterne så IKKE! ;-)
Ellen: Nej, det er synd, men tiden er vel ikke til det. Det samme gælder Mulburry, der også skiftede stil. Sjovt med de skabe; det burde jo ikke kunne ske... he he
Madame: Sådan føler jeg det også. Jeg elskede stilen, men det var dengang... ;-)
Send en kommentar