Det var en lille gærdesmutte, der på en eller anden måde var kommet ind i stuen, og den fløj forvirret omkring. Satte sig på kurvens hank og prøvede at mase sig ned bag noget brænde.
Jeg skyndte mig at lukke døre og vinduer, så den ikke fløj rundt i hele huset og kom til skade. Så hentede jeg et tyndt viskestykke og listede det forsigtigt hen over fuglen. Og ganske forsigtigt tog jeg hånden ind under stykket og fik fat i den lille fjerbold.
Åh, hvor den sitrede af angst. Havde det nu været en mus, havde den sikkert bidt, men ikke gærdesmutten. Jeg skyndte mig ud i haven og åbnede hånden foran en stor tæt busk. Gærdesmutten sad lidt og kiggede - først på mig og så på busken. Og så gav den et højt og forarget PIP, som om det hele i virkeligheden var min skyld, før den fløj ind mellem grene og forsvandt.
Modelfoto: Eugene Beckes
4 kommentarer:
Nårh ... det er bare utroligt, så utaknemmelige de små kræ er, når man redder dem ud af en farlig situation :-)
Tænk, at det lykkedes dig at fange det lille kræ. Gærdesmutter er så bitte, bitte små og lyn hurtige. Jeg elsker den lille fugl og dens vidunderlige sang og undrer mig hver vinter over, hvordan det er dem muligt at overleve frost.
Skønt, at det lykkedes for dig :-)
Godt det lykkedes dig at fange den, inden den kom til skade. Det er sådan en køn lille fugl, og så er den pragtfuld at se på, når den vimser rundt i haven i fuld fart.
KH Anette
Ellen: Ja, der var ingen tvivl om, hvad den mente om mig... ;-)
Lone: Ja, de er normalt lynhurtige. Men den gemte sig bag et stykke brænde og håbede nok, at jeg slet ikke så den. Jeg var så glad for, at det lykkedes... :-)
Anette: Ja, den er yndig. Jeg har mange rødhalse og gærdesmutter i min have, men der ER også mange hule træer og grenbunker... ;-)
Send en kommentar