Den supervelhavende milliardær var egentlig ikke særligt lykkelig; dels fordi han ikke havde nogen at dele sit liv med, og dels fordi han havde meget sygdom i familien. Penge kan sjældent købe et godt helbred.
Hvorimod den helt fattige, der havde haft en fornuftig tilværelse engang, men var faldet ned til sultegrænsen på grund af et ødelagt forhold og et mistet job... for ham var det virkelig lykken at få fyldte poser med madvarer med hjem. (Englænderne har et system med sponsorering af ubrugte madvarer og hverdagsfornødenheder). Ikke kun fordi han rent faktisk fik noget at spise - men også fordi det gav ham en følelse af at være "ligesom de andre".
En kvinde fandt kun lykke i et købe dyre mærkevarer til sig selv og sine døtre, mens en anden elskede et købe fine ting billigt i genbrugsbutikker. Men fælles for dem var, at det ikke var nær så sjovt at købe ind til sig selv, hvis man var alene om det.
Konklusionen var nok, at penge i sig selv ikke giver den store lykke - men samvær og fællesskab med andre gør.
Er I mon enige?
4 kommentarer:
Både-og. Når man fokuserer på yderlighederne, som det så ud til at være gjort her, sikkert for forståelsens skyld, kan man jo næsten kun være enig.
Det er da rigtigt, at penge gør ingen lykkelig, men man kan nu engang være ulykkelig på en langt mere behagelig måde ... ;-)
Ellen: Det var faktisk også min tanke. Og en anden ting er, at jeg altid undrer mig over, at mange millioner også er ensbetydende med stort forbrug. Hvis jeg vandt i Lotto, ville jeg helt sikkert IKKE bruge penge på guld og diamanter, men meget hellere købe et naturreservat (se, det undrer dig nok egentlig ikke, vel?!) :-)
Nej det kommer ikke ligefrem bag på mig :-)
Jeg ville nok ikke købe et naturreservat, men jeg ville i hvert fald heller ikke bruge penge på smykker og pelse!
Ellen: Der er så meget andet, der er sjovere... :-)
Send en kommentar