Der var engang en sang, der hed "hele ugen alene..." og sådan har jeg haft det - så godt som. For min rare mand har været på Bornholm siden i lørdags, mens jeg og hundebassen har passet os selv og hinanden her i Odsherred.
Men tiden flyver, når man har nok at rive i, og ind imellem er Gussi hund for at holde mig aktiveret. I dag fandt han blandt andet en ny tur via en hemmelig trappe fra stranden, og så har vi leget med den aktiveringsautomat, der spytter godbidder ud ved tryk på en knap. Det er så meningen, at det er hunden, der skal trykke på knappen - ikke mig - men dér er vi ikke kommet til endnu... ;-)
Og her til aften ligger det kære kræ og snorker sødt, mens jeg sidder og lytter til uglen udenfor. Og tænker på min barndoms lørdagsradio, hvor man altid spillede Rachel Rastenni.
7 kommentarer:
Nu har jeg den sang i hovedet hele dagen :-) Mon vi er nogenlunde lige gamle, Mia? Jeg kan i hvert fald også huske Rachel Rastenni :-)
Nana: Ti hi, jeg kender det godt - det med sangen. I går aftes sad jeg og så noget af en udsendelse om Shubidua, og i dag vågnede jeg med sangen om Vuffelivov. DEN bliver sikkert hos mig resten af dagen. Ja, jeg tror, at vi er nogenlunde lige gamle ;-)
At få en sang på hjernen !! Det kender jeg alt for godt :)
Godt I kan hygge, trods manden er rejst til den skønne ø :)
Miri: Gussi og jeg har råhygget - og i aften kommer den kære mand hjem igen :-)
Stegemüller: Det tror jeg også, vi er - det var så hyggeligt med radio om lørdagen, hvor vi altid gjorde rent. Klar til hygge lørdag aften ;-)
Åh ja hjemme hos min mormor var de plader med Rachel Rastenni og Katy Bødker :-)
Mon du kan anbefale gode sommerhuse i Odsherred? Eller et godt udlejningsfirma? Vi skal bo der nogle dage i slutningen af august næste år, vi har et bryllup, vi skal til :)
Lene: Ja, det var tider dengang... ti hi.. Vi lejede vores huse i Odsherred gennem Novasol. Huset denne gang var vældig fint, men det var også til salg, så måske er det der ikke til august? Det andet vi lejede i august sidste år var ganske lille og lidt primitivt, men vi kunne godt lide det. Og Gussihund elskede den indhegnede kæmpehave, hvor han kunne drøne rundt. Men andre sommerhuse kender jeg ikke deroppe desværre...
Send en kommentar