Lige præcis dét skete netop for os. Vi fandt - helt tilfældigt - lige sådan et sted, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Og vi besluttede os hurtigt for, at det skulle være VORES hus.
Det burde have været nemt, men det var det ikke. Det glædestrålende budskab blev kun mødt med mistro i banken; også selv om huset var sat til en ganske rimelig pris.
Andre banker blev forsøgt, men det blev det ikke bedre af. Hver gang gik tiden, for ingen (andre end os) havde travlt... og afslagene kom ind på stribe. Alene tanken om, at vi ville købe et hus i "udkantsdanmark" - og så som selvstændige - var ganske tåbelig åbenbart!
Vi spinklede og sparede, for der skulle en gevaldig udbetaling til, og julen blev holdt på vågeblus. Endelig så det ud til at lykkes, og netop som vi sad med løftet pen og skulle skrive papirerne under... blev vi ringet op med meddelelsen om, at huset en halv time forinden var solgt til anden side.
Lidt af et bombechok var det! Men jeg må indrømme, at jeg havde haft tanken... for vi var alt for længe om slå til. Men vi KUNNE bare ikke slå til før.
Og hvad har jeg så lært af den proces?
Tja, i hvert fald at banker ikke kan bruges til noget. Det vidste jeg nu godt i forvejen, for som selvstændige har vi haft vores slåskampe med dem igennem tiden. Der skal alternativer til - og en god opsparing.
Så vi slikker sårene og lægger planer. Vi er nogle stædige kameler, er vi... og vi har ikke i sinde at give op...!
14 kommentarer:
Tjah, hvad kan man sige andet, end at det var forfærdelig synd. Man kan måske også se sådan på det, at næste gang I finder et hus, som er helt rigtigt for jer, har I pengene og kan slå til med det samme ...
Det er bare så tudehamrende ærgerligt, men jeg synes nu alligevel, at ejendomsmægleren ikke har været særlig meddelsom i forløbet.
Det vil blive svært at finde et hus nu, der kan leve op til det, I lige mistede, inden det overhovedet nåede at blive jeres.
Jeg ved jo en del om, hvad det vil sige at få sit drømmehus. Vi gruer begge for den dag, vi af helbredsmæssige årsager kan blive tvunget til at flytte her fra Den Stråtækte, så jeg forstår fuldt ud dine følelser.
Rasmine: Ja netop. Og vi ved i hvert fald, hvad vi IKKE skal regne med næste gang... ;-)
Ellen: Det skal dertil siges, at "vores" ejendomsmægler vist også blev overrasket. Det var et andet kontor i samme kæde, der pludselig stod med en anden køber.
Det er netop det, der er problemet med "Loved and Lost". Man sammenligner hele tiden med det, der kunne have været. Men vi har vendt tingene på hovedet og fundet frem til det ALLERvigtigste for os, og så må vi få resten til at falde på plads.
Jeg håber ikke, at I skal flytte fra Den Stråtækte af helbredsmæssige årsager. Det må være muligt at finde på løsninger, hvis det skulle komme til det... ;-)
Åh Mia, hvor ærgerligt.
Som du skriver, at vende tingene på hovedet - så var det ikke meningen, at I skulle have det hus.
Mon Gussi ville kunne trives i det lille fine hundehus på dit billede? Bare for en kort bemærkning :-)
Kisser: Jeg tror, at du har ret - det var åbenbart ikke meningen. Jeg ved ikke lige, HVAD meningen er, men jeg finder vel ud af det... ;-) Ti hi, Gussi vil sikkert trives hvor som helst. Bare vi er der :-)
Øv! Hvis I havde givet udtryk for, at I var interesserede, var det virkelig dårlig stil at sælge for næsen af jer. Bedre held fremover :-)
Fruen i Midten: Ejendomsmægleren var vist ikke i tvivl om, at vi var interesserede... jeg kimede ham ned flere gange ugentligt - men jeg tror, at også han blev lidt overrumplet over, at andre kom "ind fra højre" så at sige... Han virkede i hvert fald meget frustreret, da jeg snakkede med ham... (ikke noget imod hvor frustrerede VI var selvfølgelig)...!
Æv,æv - håber at der vil vise sig en ny mulighed for jer en skønne dag.
Frk. Anemone: Ja, man må bare op på hesten igen. Det VAR åbenbart ikke meningen, som Kisser skriver...
Stegemüller: Det var sødt sagt :) Jeg håber også det bedste, selv om små huse med den beliggenhed ikke hænger på træerne...
Åh nej jeg har lige læst om jeres store skuffelse - æv æv æv, det har I ikke fortjent!
Jeg håber virkeligt at I hurtigt finder et andet drømmehus inden I atter begiver jer på farten i Camperen.
De kærligste tanker til jer
Marianne
Marianne: Det var virkelig æv. Huset var hverken specielt stort eller smukt, men det var praktisk og rummede det, det skulle. Og så lå det så dejligt. Suk...
Jeg er sikker på, at et endnu bedre hus viser sig for jer, når I mindst venter det :)
Det er jo en proces og I lærer hele tiden noget, der kan bruges, til næste gang i finder et skønt hus og sted I bare må have - bare klø på; det er der et sted derude!
Marianne: Hvor er du sød! Det er sjældent, at man kan sætte kryds ved ALLE ting i et hus (og grund), og jeg har faktisk kun oplevet det et par gange i mit liv. Dette her havde alle krydser, og det var til at græmme sig over, at det røg. Men du har ret; selvfølgelig finder vi et andet - lige pludselig :-)
Send en kommentar