lørdag den 2. december 2017

Lysfyldt morgen, til marven kold

Jeg holder meget af vores gamle sange, som så dejligt beskriver den danske natur og alt det, der er dansk i det hele taget.

Da jeg vågnede i morges og så ud i haven, kom jeg helt automatisk til at tænke på én af mine yndlingssange.

Du kender den nok... men derfor bringer jeg teksten alligevel :-)

God lørdag.

Lysfyldt morgen, til marven kold,
med rim på tage og træer!
En fuglestemmes vellyd fornemmes.
Eja, den første stær!

Som mange varme liflige kys
smelter din morgensang!
De mørke dage er ladt tilbage.
Forår — endnu en gang!

Mig er fortalt et forårssagn
om barnekongen, kong Skjold:
Fra tøbrudsvande til Danmarks strande
han kom, en vårvind i vold.

På skibets mast var hejset en krans.
Af løv var på dækket et telt.
Medbør og bølge var skibets følge
ind gennem sund og bælt.

Så lagde det til, — og i samme stund
var kysten og skoven grøn!
De svale agre bredte sig fagre
med urter og tusindskøn.

Med skibet fulgte en trækfugleflok;
som susende, brusende vind
i glade hære de funklende stære
på Danmarks kyster slog ind.

Således kom vår til de danske øer,
et barn med øjne så blå,
et skib som skoven, udsprungen på voven,
med stære på gyngende rå!

Men da kong Skjolds regering var endt
man førte ham på en skude.
Han kom fra havet, han blev begravet
som sol går ned derude.

Da rejste stærene bort,
thi falmet lå kyst og skov,
og over strande og gysende vande
gik frosten med isskoet hov.

Kong Skjold, det er livets unge søn.
Hans smil går som sol over sø.
Når han kommer, den danske skærsommer
slår ud sit telt på vor ø.

Han kommer med stæren, han dvæler med den
i Danmark - med stæren han går.
Hvor tit forynger, når stæren synger,
dit hjerte sig endnu en vår?

3 kommentarer:

Ellen sagde ...

Den kendte jeg faktisk ikke, men det er en dejlig tekst. Der er trods alt fordele her i mørketiden, for nu står solen op på et tidspunkt, så selv os late risers kan få glæde af de dejlige farver der tit er.

Rasmine sagde ...

Jeg har endnu ikke oplevet en morgen, der var til marven kold, men det er måske, fordi jeg står for sent op? På den anden side tvivler jeg på, at de morgenfriske oplever lysfyldte morgener på denne årstid. :-) Poetisk frihed? Under alle omstændigheder har jeg altid syntes, at det er en af de allerbedste første linjer i en sang overhovedet - hvorfor kan jeg desværre ikke rigtigt forklare ...

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Ja, det er en dejlig tekst, der gør glad. Jeg er heller ikke til de tidlige morgener; dette billede blev taget sådan ved 7.30 tiden, hvor den lille hund vækker os ;-)

Rasmine: Det er sådan en god tekst, og sagnet om kong Skjold har altid fascineret mig. Han skulle efter sagnet have været Danmarks første konge. En dag vil jeg læse mere om de nordiske myter og sagn - skønne historier... :-)