tirsdag den 27. februar 2018

Hund i høj sne



Fordi jeg ikke lader høre fra mig i en periode, betyder det ikke, at jeg ikke har det godt.

DET har jeg! Og jeg nyder min nye tilværelse på Lolland - har bare travlt med at skrive bog :-)

Bortset fra, når hunden insisterer på en gåtur i sneen. Jeg fortæller hunden, at man fraråder al tur-gåning med hunde i kulden, men det falder for døve øre.

Vi skal UD, skal vi! Ud i alt det sjove, hvide "fluff" - vi skal bare have tøj på!

Så det gør vi. Jeg udstyrer mig med adskillige lag, mens hunden får trøje på. Og så afsted.

Hunden piler afsted i sneen, og vi nøjes ikke med den korte tur. Næh nej! Vi tager HELE turen ned til skoven og ind i skoven. Pyt med, om man ikke kan se, hvor man går - det må gå, som det går...

Men trods sneen og blæsten var det en skøn tur. Vi fik røde kinder og næser og nød det.

Og nu ligger hunden og snorker, mens det rusker derude. Det bliver spændende at se, om vi kan komme ud igen i morgen - eller om vi er sneet inde?  :-)

4 kommentarer:

Ellen sagde ...

Ahhh, Mia ... skal vi ikke hellere kalde det "høj hund i sne"?
Men uanset det ene eller det andet, er det tydeligt, at det er spændende, det der hvide noget :-)
Jeg tvivler ikke på, at du har det godt, og har da heller ikke været bekymret, men det er nu alligevel hyggeligt, når du giver lyd fra dig :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Ti hi, hvis du kunne se, hvordan det ser ud NU - så passer titlen meget godt. Hunden ville forsvinde!

Nej, du ved, hvordan det er, når man er optaget af noget. Så bliver alt andet glemt - og sådan er det lige nu, hvor jeg er fordybet i Skotland :-)

Anonym sagde ...

Skønt! Nyd det ❤️ ❤️ ❤️

Mia Folkmann sagde ...

Det gør jeg :-)