Jeg ved ikke noget meget bedre end at modtage en stak af mine bøger fra tryk - så i dag er en god dag! :-)
I "Floder, får og gyldne huse" fortæller jeg om den tur i autocamper, som vi foretog forrige år. En skøn tur, hvor vi i løbet af et par måneder bevægede os - i mageligt tempo - fra den østlige del af England til det vidunderlige Cotswolds-område vest for Oxford, videre til Wales og retur.
Jeg fortæller om alt det vi så; de mennesker, vi snakkede med, og om alle de hyggelige og sjove oplevelser, vi havde. Sådan som en god tur skal være efter min mening.
Det er min superdygtige mand, John Folkmann, der har illustreret forsiden, og jeg elsker den! Selv vores lille rejseven, hunden Gussi, er med på billedet...
Bogen koster 85 kr. og kan købes hos landets boghandlere og i min egen lille shop, ANGLOFILIA.dk
8 kommentarer:
Den glæder jeg mig til at læse!
Jeg har lige været inde og bestille den i din netbutik - sammen med noget andet derfra :)
Marianne: Det kan jeg se; tusind tak :-)
Tillykke med udgivelsen. Når jeg har skrevet kommentaren færdig, går jeg ind hos dig og køber et eksemplar. Jeg tror jeg har været de fleste af de steder du har med i bogen, men det gør den kun mere interessant at læse - og nye tips og ideer kan man jo altid drage nytte af :-)
Ellen: Tusind tak. Åh, det var sødt af dig - selv om du sikkert har ret i, at du nok kender det fleste steder. Men måske er der en lille ting eller to... ;-)
Tak for pakken med bøgerne og de fine William Morris lommespejle, som jeg modtog for snart en uge siden!
Også Tak for de 2 engelske thebreve, du sendte med :)
Marianne: Selv tak, kære Marianne. Jeg håber, at du vil hygge dig med at være "med på tur" :-)
Hej Mia.
I dag kiggede jeg på min mors gamle blog, hvori hun viste, hvilke blogs hun fulgte med i. Hun døde i 2014, så bloggen betyder nemlig meget for mig. Jeg ved ikke hvad din blog gjorde for hende; om den gav hende inspiration eller smil, men uanset hvad, så takker jeg dig. Jeg håber det bedste for dig.
Emilie: Jeg kan godt forstå, at din mors blog betyder meget for dig - det er jo lidt som at være en del af hendes liv stadigvæk. Jeg ville ønske, at min egen mor, der døde i 2018, havde skrevet en blog... :-)
Hvad hed din mor? Det er jo ikke sikkert, at jeg har "snakket" med hende, men det kan jo være... :-)
Det glæder mig under alle omstændigheder at vide, at hun har fulgt min blog dengang.
Send en kommentar