Haven rundt

På ihærdig opfordring fra min rare mand derhjemme følger hermed en længere rundtur i haven. Han vil nemlig gerne se, hvordan det hele tager sig ud lige nu…

I er velkomne til at følge med på tur…

Vi starter ved den hvidmalede havelåge (billedet ovenfor), der fører ud til den lange indkørsel ned til vejen.


Til venstre for havelågen ligger den lille mark og den mellemste mark, hvor George holder får, og til højre ligger en lille "frugtplantage" og den store mark med Roberts får.


Langs hegnet omkring den mindste mark vokser vilde roser, som er anbragt uden for fåre-rækkevidde. Får spiser tilsyneladende alt og går åbenbart ikke af vejen for torne...


Den hvide bænk har nogle af vores lejere flyttet ned til grillpladsen bag garagen, men den står egentlig også fint her, så vi lader den stå.


Den lille sø på den anden side af grillpladsen har desværre kendt bedre dage. Bunden er utæt, så der er ikke meget vand tilbage.


Men det ser ikke ud til at genere planterne. Og inden længe blomstrer alle de iris, der så ihærdigt har bredt sig...


Der vokser frugttræer alle vegne, og både de, tjørnen og syrenerne blomstrer lige nu.


Fra søen går man op mod huset, hvor der er brede og tætpakkede blomsterbede foran.


Foran huset står den gamle vandpumpe, der uden tvivl har virket på et tidspunkt. Men nu er vi tilsluttet den offentlige vandforsyning, og vandet smager ualmindeligt godt.


Foran vinduet ind til spisestuen vokser en stor cotoneaster, der er helt levende af bier på denne årstid. Af praktiske årsager skal der helst ikke vokse noget helt op af huset, og vi har fjernet en del klatreplanter, men denne her har fået lov til at blive stående lidt endnu...


Nu går vi venstre om huset, hvor indkørslen fortsætter hele vejen rundt og nogle af buskene er tætklippede som store, runde kugler.


Når man sidder på bænken foran huset, kan man se flagermusene i aftenskumringen.


Til højre for den hvide låge ligger den del af haven, hvor vi gerne selv sidder. Her er nemlig både sol og læ, hvis det er det, man vil have...


Rundt om soluret vokser nogle gamle lavendler, der nok skulle have været klippet mere ned. Jeg er begyndt at klippe dem til, men tør ikke tage alt for hårdt fat.


Det er her ved siden af lavendlerne, jeg er begyndt at anlægge mit bi-bed. Det ser ikke ud af så meget endnu, men det skal nok komme...


Vi slutter her ved køkkenindgangen, hvor der lige uden for døren er anbragt et urtebed med masser af løvstikke, salvie og rosmarin.


Og så er jeg særdeles leveringsdygtig i forglemmigej, der vokser lystigt alle vegne. Dem så jeg på planteskolen til 60 kr. pr. potte...

Vi har fået børn!

Eller i hvert fald barn! Det yndigste lille kaninbarn, der sad og mimrede i nærheden af indgangen til kaninboet. Det var lettere skeptisk, men blev dog siddende, da jeg listede mig om bag drivhuset for at fotografere.

Min pakke kom sent i eftermiddag, hvor jeg ellers havde opgivet at vente og var kørt til Waitrose for at handle. Men jeg havde sat seddel på døren, så pakken ventede på mig i garagen. Nu er spisestuen fyldt med søde ting, der skal med hjem til butikken.

Min ene nabo kom forbi og fortalte, at hele skoven bag min mindste mark var fyldt med bluebells. Det er en privatskov, og jeg går sjældent derned, fordi der af og til er jagt. Men nu kan jeg jo ikke dy mig, for jeg må da ned og tage billeder. Jeg håber bare ikke, at jeg ligner en fed fasan!

Hjemmeliv

I dag ville jeg have været på tur - men i stedet venter jeg på pakkebud! Levering skulle ellers helt sikkert ske mandag, det var aftalen. Men aftaler bliver sjældent holdt; det har jeg efterhånden lært. Så jeg venter stadig...

I stedet nyder jeg vejret og haven og fuglesangen. Det er da heller ikke spor tosset, for i virkeligheden har jeg ikke ret meget lyst til at være væk herfra.

En dag i det fri...

Hvor bliver man træt på en god måde, når man er ude i luften det meste af dagen. Planterne er kommet i jorden, og de første bier har aflagt dem besøg. Jeg tror, at projekt bi-bed bliver en succes!

Det var også en succes, da egernet (eller rettere to) opdagede, at der igen var nødder i Chez Squirrel. Der blev langet til fadet, og man småskændtes endda over fundet. (Der er faktisk hele TO egernkasser, som jeg netop har anbragt langt fra hinanden af samme grund - men det har de selvfølgelig IKKE opdaget endnu).


Og så var også tid til bare at sidde lidt og lytte til fuglesangen... Det var næsten sommervarmt i dag!

De vilde kaniner

Her til morgen fik jeg besøg af en stor kanin. I går fandt jeg dens kaninhul, der i år er anlagt helt ude i det fjerneste hjørne af haven. Meget praktisk, for så snubler man da ikke over det hul!

Ikke at jeg er utaknemmelig, men jeg vil altså gerne se nogle små kaniner. Som i små pudderkvastebag’ede kaninbabyer. Når jeg nu for en gangs skyld har zoom på mit kamera, så jeg kan tage billeder.

I dag skal jeg være flittig og arbejdsom. Men jeg holder øje imens...

Sol og søndag...

Jeg er bange for, at planteskoler er én af mine få svagheder...! Så efter et kort besøg på et "Car Boot Sale", der efter besøgstallet at dømme må være en af englændernes yndlingsbeskæftigelser, gik turen til den lokale planteskole.




Og jeg kan jo ikke nøjes med at kigge!! Hvor smart er det, når jeg nu VED, at det bliver mig selv, der skal plante det hele? Men bierne bliver glade, for indkøbene bestod blandt andet af en gyvel og flere skabioser. Jeg tror, at bi-bedet er ved at udvikle sig til et større projekt...!



Da jeg kom hjem, brugte jeg en hel del tid på at lokalisere det herboende halemejsepar og deres rede. Og da jeg fandt den, brugte jeg endnu mere tid på at prøve at fotografere fatter og mutter, der pilede ud og ind med mad til ungerne.

Det er ikke HELT nemt at fotografere flyvende halemejser, så det blev mere hale og busk end mejse - men det lykkedes til sidst. Stædighed betaler sig!

En lille tilføjelse: Jeg har lånt min rare mands zoomlinse med herover, så jeg sidder i virkeligheden meget langt væk fra reden. Jeg kunne selvfølgelig ikke drømme om at forstyrre...

Vil I se min smukke udsigt...

... eller rettere, udsigten fra "mit" supermarked i Great Malvern.

Er den ikke bare super flot?

En sulten stillids...

Endnu en grund til at lade mælkebøtterne stå.....! ;-)

God morgen!

Vinduerne i det soveværelse, jeg har valgt som mit, er ret små og sidder højt, så jeg trækker sjældent gardinerne for, men lader lyset være vækkeur. Så jeg vågner gerne tidligt og ligger bare og lytter til stilheden. Men det varer ikke længe, før fuglesangen begynder. Først en bogfinke, så rødhalsen, så solsorten eller sangdroslen. Så nogle ænder eller gæs, der flyver forbi.

Sangen bliver højere og højere og mere intens – især på denne årstid. Og pludselig hører jeg et højt bump og små fødder, der løber hen over taget. Mon ikke det er egernet, der er stået op? Utroligt at det lille dyr kan larme så meget…

Og nu kan jeg også høre, at fårene er vågnet ude på marken. Jeg kan høre mæh og bah, og der er tydeligvis et lam, der er blevet væk fra sin mor. Men om lidt bliver der stille igen, for der VAR hun jo…

Jeg tør næsten ikke sige det…

…men i dag har solen altså skinnet fra en skyfri hele dagen. Jeg har gået rundt i haven med et saligt og sikkert meget fjollet smil om læben, for her er bare så dejligt og alting dufter så skønt. Fuglene har travlt med at fodre unger, og der er et mylder af liv alle vegne. Blåmejsen skældte mig ud lige før, fordi den altså sad dér med en fed orm i næbbet på vej ind til de ventende små – og jeg stod i vejen!

Svalerne er kommet og har bygget svalebo oppe under taget i garagen. De flyver flittigt ud og ind hele tiden og styrtdykker ned over mit hoved, hvis jeg går derud. Må man lige have lov til at være her?

Vi har en hel del egern i haven, og jeg lærte hurtigt – på den hårde måde – at man altså ikke kan hænge nødder ud til fuglene i de sædvanlige beholdere. De små langhalede er nemlig ferme nok til at bide dem i stykker. Dels kostede det mig en mindre formue i ødelagte beholdere, og dels havde jeg altså ondt af egernets tænder. Det kan ikke være godt at gnave i ståltråd.

Nu har jeg købt specielle egernbeholdere, som er små trækasser med låg. Dem fylder jeg med nødder og nyder bagefter synet af egernet, der henter proviant og graver det ned til bedre tider. Men i dag prøvede den alligevel at tackle fuglenes beholder, for den har ikke rigtigt fattet endnu, at dens egne private kasser var fyldt op.

Det er altid sjovt at komme over og se, hvor meget der er sprunget ud. Lige nu blomstrer syrenerne, og det gør blommetræerne og de vilde roser også. Duftsnebollen dufter aldeles pragtfuldt. Og som om der ikke er blomster nok, så måtte jeg lige en tur på planteskole i eftermiddag, for der var altså lige en tom stribe jord. Det kan vi ikke have! Jeg vendte hjem med et væld af forskellige salvieplanter og sødt duftende floks. Så er der lidt til bierne og lidt til mig.