onsdag den 29. december 2010

JULEFERIEKONKURRENCE - nr. 4


Mon ikke de fleste efterhånden har gemt nisser og juleduge af vejen? Men ikke her! Hos os varer julen... om ikke til påske, så i hvert fald til nytårsaften.

Derfor skal det ikke undre nogen, at det er julemanden, der har brug for hjælp.

Men først gentager jeg lige de kedelige regler - der kunne jo være nye deltagere...:

Min juleferiekonkurrence strækker sig over flere dage, og man kan gætte med, når man har lyst. Der er altså ikke noget til hinder for, at man gætter på samtlige 5 opgaver den sidste dag - hvis man ikke har tid før.

Det er heller ikke noget krav, at man skal have en blog - alle kan være med.

Der kan sendes ét svar pr. opgave - og rigtig svar udløser ét lod i lodtrækningen. Man kan altså opnå 5 lodder ialt.

MEN: Svarene må IKKE skrives i kommentarfeltet. Alle svar skal sendes pr. mail til mig. Altså til: miafolkmann@hotmail.com

Der er EN præmie, som jeg tidligere har præsenteret - og vinderen trækkes fra en krukke med RIGTIGE SVAR nytårsaften kl. 24.00. Konkurrencen er altså slut - og alle svar skal være indgået - når det nye år begynder.

Hvis I har spørgsmål til reglerne, er I velkomne til at skrive en kommentar - eller sende mig en mail.

Opgave nr. 5 kommer i morgen eftermiddag...

Alle detektiv-spirer til julemandens assistance... GO, GO, GO....

Tryk HER - eller på billedet - for at få den fjerde opgave, når I er klar til at gå i gang...

tirsdag den 28. december 2010

JULEFERIEKONKURRENCE - nr. 3


I dag har jeg en god nyhed - og en dårlig nyhed!

Den gode nyhed er, at opgaven i morgen ikke er SÅ svær!

Den dårlige nyhed er, at opgaven i dag vist nok ER det!

Men den slags petitesser pytter detektiv-spirer nok på, så vi kaster os bare ud i det:

I dag skal I gætte hele tre (danske) titler på kendte operettesange. Men der er hjælp at hente - bare kig nærmere på opgaven og på bøgerne i bogreolen... ;-)

Men først gentager jeg lige reglerne:

Min juleferiekonkurrence strækker sig over flere dage, og man kan gætte med, når man har lyst. Der er altså ikke noget til hinder for, at man gætter på samtlige 5 opgaver den sidste dag - hvis man ikke har tid før.

Det er heller ikke noget krav, at man skal have en blog - alle kan være med.

Der kan sendes ét svar pr. opgave - og rigtig svar udløser ét lod i lodtrækningen. Man kan altså opnå 5 lodder ialt.

MEN: Svarene må IKKE skrives i kommentarfeltet. Alle svar skal sendes pr. mail til mig. Altså til: miafolkmann@hotmail.com

Der er EN præmie, som jeg tidligere har præsenteret - og vinderen trækkes fra en krukke med RIGTIGE SVAR nytårsaften kl. 24.00. Konkurrencen er altså slut - og alle svar skal være indgået - når det nye år begynder.

Hvis I har spørgsmål til reglerne, er I velkomne til at skrive en kommentar - eller sende mig en mail.

Opgave nr. 4 kommer i morgen eftermiddag...

Altså: Det er hele tre titler på kendte (danske) operettesange, som I skal gætte... God fornøjelse!

Tryk HER - eller på billedet - for at få den tredje opgave, når I er klar til at gå i gang...

mandag den 27. december 2010

JULEFERIEKONKURRENCE - nr. 2


Nu er jeg spændt på, hvad I synes om denne opgave. Alle opgaver er jo ikke nødvendigvis nemme... ;-)

I dag skal I gætte titlen på en traditionel engelsk julesang. Men først gentager jeg lige reglerne:

Min juleferiekonkurrence strækker sig over flere dage, og man kan gætte med, når man har lyst. Der er altså ikke noget til hinder for, at man gætter på samtlige 5 opgaver den sidste dag - hvis man ikke har tid før.

Det er heller ikke noget krav, at man skal have en blog - alle kan være med.

Der kan sendes ét svar pr. opgave - og rigtig svar udløser ét lod i lodtrækningen. Man kan altså opnå 5 lodder ialt.

MEN: Svarene må IKKE skrives i kommentarfeltet. Alle svar skal sendes pr. mail til mig. Altså til: miafolkmann@hotmail.com

Der er EN præmie, som jeg tidligere har præsenteret - og vinderen trækkes fra en krukke med RIGTIGE SVAR nytårsaften kl. 24.00. Konkurrencen er altså slut - og alle svar skal være indgået - når det nye år begynder.

Hvis I har spørgsmål til reglerne, er I velkomne til at skrive en kommentar - eller sende mig en mail.

Opgave nr. 3 kommer i morgen eftermiddag...

Altså: Det er titlen på en traditionel engelsk julesang, som I skal gætte... God fornøjelse!

Tryk HER - eller på billedet - for at få den anden opgave, når I er klar til at gå i gang...

søndag den 26. december 2010

JULEFERIEKONKURRENCE - nr. 1


Så begynder en ny juletradition her i blogland:

Min juleferiekonkurrence strækker sig over flere dage, og man kan gætte med, når man har lyst. Der er altså ikke noget til hinder for, at man gætter på samtlige 5 opgaver den sidste dag - hvis man ikke har tid før.

Det er heller ikke noget krav, at man skal have en blog - alle kan være med.

Der kan sendes ét svar pr. opgave - og rigtig svar udløser ét lod i lodtrækningen. Man kan altså opnå 5 lodder ialt.

MEN: Svarene må IKKE skrives i kommentarfeltet. Alle svar skal sendes pr. mail til mig. Altså til: miafolkmann@hotmail.com.

Der er EN præmie, som jeg tidligere har præsenteret - og vinderen trækkes fra en krukke med RIGTIGE SVAR nytårsaften kl. 24.00. Konkurrencen er altså slut - og alle svar skal være indgået - når det nye år begynder.

Hvis I har spørgsmål til reglerne, er I velkomne til at skrive en kommentar - eller sende mig en mail.

Opgave nr. 2 kommer i morgen eftermiddag...

Tryk HER - eller på billedet - for at få den første opgave, når I er klar til at gå i gang...

Juletraditioner og andet hyggeligt...


En af traditionerne ved min jul er selvfølgelig julepynten - dels til træet og dels til stuen. Hvert år flytter de små nisser ind, som jeg er (begrænset) samler af. Hvis jeg finder én, der er sød, kommer han med hjem.

Ham her med bøgerne er selvfølgelig MIN nisse, for jeg er en læsehest ligesom ham. Og så ser han så  hyggelig ud.

Udover disse nisser kommer kravlenisserne op og nissesprællemanden, som jeg har haft i alle de år, jeg har været gift. Den fremstillede vi nemlig sammen, da vi var unge og nyforelskede og skulle fejre vores første jul sammen.

Set gennem stuens blyindfattede ruder ser vintersneen derude utrolig stemningsfuld og malerisk ud - men det er koldt, og jeg har frygtelig ondt af de små fugle, der må have det svært. Heldigvis har vi købt fuglemad i sækkevis, så der bliver disket op hver dag. Det er min søde og brave mor, der kæmper sig vej ud i snemasserne belæsset med frø og fedtkugler.

I dag bliver det endnu en dag med total uvirksomhed og hygge. Nå nej, ikke HELT uvirksom - for der skal spilles MATADOR og kæmpes om æren.

Og så skal min lille juleleg i gang. Jeg har i øvrigt vedtaget, at sådan en juledetektiv-konkurrence skal være en årlig tradition her hos mig. Så altså: I eftermiddag tager vi fat på en NY juletradition. Spændende at se, hvor mange detektiv-spirer, der deltager... ;-)

RIGTIG GOD ANDEN JULEDAG

lørdag den 25. december 2010

HUSK juleferie konkurrence legen

I morgen eftermiddag begynder den juleferie-konkurrence, som jeg har pønset på nogle dage. Jeg håber, at rigtigt mange har lyst til at være med.

Der vil være fem forskellige opgaver - én hver dag de næste fem dage - og man kan deltage i bare én af dem eller dem alle. Hvert rigtigt svar betyder et lod i trækningen om en "godtepose" fra ANGLOFILIA.

Præmien indeholder: 1 laptray, 1 ur med batteri, 1 forklæde med blomster, 1 Dickens-film, 1 Beatrix Potter kalender 2011, 1 bog med romantiske digte og 1 stk. duftende sæbe.

Hvert rigtigt svar udløser som sagt et lod, som lægges i en krukke. Herfra trækkes ved midnat nytårsaften vinderen af ovennævnte pakke.



HUSK at kigge med i morgen eftermiddag, når den første opgave kommer her på bloggen... ;-)

God julemorgen


Jeg håber, at I alle har haft en hyggelig – om end i nogle tilfælde alternativ – juleaften.

Vi fik dejlig økologisk flæskesteg og risalamande, hvor min søde mor for en gangs skyld vandt mandelgaven (en lille flaske cognac). Og efter kaffe og lidt sang og gaveri så vi vores egen private og helt hjemmelavede ”ønskekoncert” på YouTube.

Det er da sjovt, at man her kan finde alle de gode gamle numre, som man kan huske fra langt tilbage. Vi fandt både Dean Martin, Tom Jones, Cher og ABBA.

Og lige nu synger mine juledukker engelske julesange. Eller også er det dem her:

fredag den 24. december 2010

Min egen private julemand

Min egen helt private rare julemand...!

Hvad gør man ikke for genboerne... ;-)

Ho Ho HO

Nu står det der alligevel...

... det lille træ. Vi havde ellers besluttet os for, at vi bare ville have lidt gran i en vase, men selvfølgelig ombestemte vi os, da vi stod nede ved Femvejens juletræssalg.

Bare et lille bitte ét med fod. Ikke med potte - for det gjorde vi sidste år, og da jorden var bundfrossen indtil marts, nåede træet alligevel at afgå ved døden.

Efter jeg læste H. C. Andersens eventyr om juletræet har jeg haft det lidt dårligt med sådan et træ. Men omvendt har der altid været et træ i min jul. Og jeg er åbenbart ikke vokset fra det endnu... :-)

Så det lille træ står så fint på et bord med lidt enkel pynt. Bare det vigtigste. Det lille hus, som vi købte på en af vores første Englandsture - de små hjerter og hvide stjerner, som min far har lavet - små knallerter, som der altid har været på min barndoms træer - lidt af de små ting af træ, som vi købte engang på grund af kattekillinger i huset (bare se på julekortet her, hvad de finder på, de små utysker...).

Det sætter nu humøret lidt i vejret. For man kommer uundgåeligt til at tænke på linjen i "Juletræet med sin pynt":

....."med besked derudefra, at det lysner dag for dag...."

Og det gør det jo - heldigvis!

torsdag den 23. december 2010

Havregrynskugler og små florakager

Mums, mums. I dag har jeg bagt småkager, mens min mor har trillet havregrynskugler.

Begge dele har været fast tilbehør til julen hele mit liv, og uden havregrynskugler – ingen jul. I må hellere få opskriften:

250 gram små havregryn
200 gram melis
100 gram smør
50 gram kakao
3-4 spsk. kaffe
3 tsk. romessens

Æltes sammen og rulles til kugler. Nemt!

Bageopskrifter har jeg samlet, siden jeg var teenager, og nogle af dem er virkelig gamle. Og GODE!

Julens småkager består af vaniljekranse (der ikke er kranse, fordi de flyder ud), klejner, når vi gider (det gør vi så ikke i år), cognacsmåkager, specier og små florakager. Det er florakagerne, jeg har bagt i dag. Den opskrift kommer her:

250 gram hvedemel
50 gram sukker
50 gram smuttede mandler
200 gram smør
overtræk af:
100 gram flormelis
1 spsk. kakao
lidt madeira (eller cognac)

Æltes - trilles til små horn - bages ved 200 grader til de er lysebrune. Efter afkøling dyppes enderne i glasur. Også nemt! :-)

Ikke et ord om slankekure! Det er JUL!!!