Tusind tak!

Tusind tak til alle jer, der har været så søde at kommentere mit sidste indlæg. Det har været en stor trøst, og det har glædet mig at "bo" her i Blogby, hvor man kan finde så meget støtte og hjertevarme.

Puskis var mit livs "misse-kærlighed", og det har været nogle triste og sorgfulde dage. Det er godt, at jeg arbejder hjemmefra, hvor jeg kan gå rundt med hævede øjne og rød næse uden at forskrække nogen.

Puskis vil altid have en plads i mit hjerte, og ingen anden kat kan erstatte hende. Når det er sagt, så er det selvfølgelig meget fristende at finde en ny lille ven, men med et hus i England er det ikke det smarteste at gøre. Vi vil prøve at modstå den fristelse - og tiden må så vise, om vi er standhaftige nok... :-)

Loved and missed

I dag har dyrlægen været her, og hun gav os ret i, at Puskis' dage var talte. Der var ingen grund til at trække tiden ud, og det var bedre at slutte af, mens tid var.

Så nu ligger hun dér og sover på sit lammeskind. Men denne gang høres der ingen let snorken, og der er ingen fredelig spinden, når man rører hende.

I 16 år har hun givet os utallige glæder, og vi savner allerede vores lille solstråle ganske forfærdeligt.

Dejlig aftensang

Jeg sidder her ganske stille i sofaen og lytter til fuglesangen.
Først solsorten, så musvitten, så rødhalsen... Spagt og forsigtigt, men dog vedvarende.

Mon ikke foråret er på vej?

En vemodig farvebog

Når man nu går rundt og er lidt trist til mode over den lille svækkede kat, der bare sover og sover - ja, så hører man (i hvert fald jeg) automatisk musik, der er lettere vemodig.

Lige nu er det denne her, der ikke er spor dum - for Agnetha Fältskog kan andet end ABBA...

Alting har en ende




Når man har dyr, er det altid svært at forestille sig et liv uden dem. For de er jo familiemedlemmer, nære venner og tro følgesvende - alt sammen på én gang.

Lige nu er det netop sådan for mig. Vinteren har været hård ved søde Puskis, og en slem blærebetændelse for nogle uger siden har givet hende et puf i den forkerte retning. Hun har fået antibiotika og er sluppet af med betændelsen, men kræfterne er for nedadgående, og hun har tabt sig meget.

Hun sover det meste af dagen nu, drikker meget og spiser kun lidt. Hun er blevet den lille, skrøbelige dame på plejehjemmet, og vi pusler om hende, fodrer hende med lækkerbidder for at lokke lidt i hende, bringer frisk vand i skåle med hyppige mellemrum og bærer hende en lille tur rundt i haven, hvis det ikke er frostvejr.

Men vi er bange for, at enden nærmer sig, for vi tror ikke rigtigt på, at hun kan komme sig over dette her. Og tanken om et liv uden den lille solstråle er næsten ikke til at bære.

Vi tager én dag ad gangen...

The King's Speech

Jeg er lige kommet hjem fra biografen efter at have set denne aldeles dejlige film.

Jeg kan sandelig godt forstå, at den er blevet rost til skyerne, og jeg kan kun anbefale den på det varmeste.

Lige nu sidder jeg bare her med en kop te og maven fuld af glæde over en skøn oplevelse (og stolthed over at være bare en lille bitte smule engelsk)... ;-)

Haven ved Highgrove

En af artiklerne i det nye ANGLOFILIA handler om prins Charles' have ved Highgrove. Netop den artikel har jeg været meget glad for at skrive; dels fordi jeg nærmest var beæret over at "få lov" (det er ikke så ligetil, og jeg skulle oversætte artiklen til engelsk, så den kunne blive godkendt) - dels fordi jeg brænder lige så meget for naturen og miljøet som HRH prins Charles gør.

Prins Charles har med al tydelighed bevist, at det kan lade sig gøre at dyrke havebrug og landbrug uden kemi, og at det er langt bedre at samarbejde med naturen end at prøve at dominere den. Mangfoldigheden af sommerfugle og andre insekter er ligesom det rige fuglesang et tydeligt bevis på, at Highgrove på alle måder er et godt sted at være.

Man kan besøge haven, men kun på bestemte tidspunkter og kun efter forudgående billetbestilling. Det kan i høj grad anbefales, for det er en meget speciel og meget dejlig have...

Den glade vandrebjørn

Nej, men nu er det altså snart nok. Det føles, som om jeg har frosset siden november, og NU vil jeg altså gerne have lidt varme. Bare lidt - bare sådan en små ti grader, for jeg er skam nøjsom. Det ville være så dejligt at kunne bevæge sig frit og ikke altid føle sig som en polstret bjørn.

Apropos bjørn: Under mine ferier i Lake District i England stødte jeg tit på denne bjørn, som blev fremstillet af en lokal "bjørnemager" deroppe. Jeg var lige ved at købe én, men gjorde det ikke - og det har jeg fortrudt mange gange, for i 2002 lukkede forretningen, og bjørnemageren gik på pension.

Er det ikke en herlig bjørn? Jeg kan virkelig identificere mig med den, for jeg elsker også selv at traske derudaf med stok og madpakke i rygsækken. Kom nu, forår - vi skal ud og trave... ;-)

Et dejligt blogtræf

Det kan godt være, at der var koldt udenfor, men inde i cafeen var der masser af hygge og hjertevarme. Det var mit tredje blogtræf, og ligesom de forrige var dette her lige til at blive i godt humør af.

Tusind tak for en hyggelig eftermiddag/aften til Jens, Hege og Thorvald, Madame, Uffe, Donald, Losarinas mor, Helle, Septemberliv, Henriette, Rasmine og Lavendel. Forhåbentlig varer det ikke så længe, før vi ses igen...

I dag har været en travl arbejdsdag, men i eftermiddag vovede vi os dog ud på en lille gåtur. Men det kan nok være, at den blev kort - for du milde, hvor var det dog koldt. Nu skal det gøre godt med en kop varm te og hjemmebagt franskbrød... ;-)

Lysfyldt morgen...

Lysfyldt morgen til marven kold... begynder én af mine yndlingssange fra skoletiden. Er der noget at sige til, at jeg kom til at tænke på den sang netop i dag?

Jeg gik lidt ud i haven med Puskis-kat, men hun drejede hurtigt om på poterne og ville ind i varmen igen. For brrrr... hvor der fryser.

Men det er så smukt med det skønne lys, og hvis man traver til - og ikke sidder stille som den lille fyr her i Hundested havn - så er det en aldeles dejlig dag.

Og jeg skal trave ned ad Bredgade til blogtræf med skønne bloggere. Det vil jeg glæde mig til... ;-)