Dyrevenner

Dyrelivet stortrives her i Hollymount. Ænderne fra sidste år er her stadig, og de går rundt og ser ud, som om det er deres have. Kaninerne hygger sig, og det har musene åbenbart også gjort i vinter. Baghaven er ét net af små musehuller og gange, men tilsyneladende er musene væk nu. De er nok trukket ud på markerne.

I går var der træf her. Ikke blogtræf, nej (det var ellers en idé...) - men rovfugletræf. De sidste par dage har jeg hørt tårnfalke sidde og snakke til hinanden fra hver ende af haven, og på et tidspunkt kom én af dem drønende lige forbi vinterhaven, hvor jeg sad. Den var skarpt forfulgt af to store sortkrager, og de sorte fugle er i det hele taget altid efter rovfuglene. Det må være noget, der ligger i deres natur, for rovfuglene udgør næppe nogen fare for dem.

Lidt efter kom musvågerne på vingerne, og man skulle næsten tro, at de kom for at hjælpe med at jage de sorte fugle væk. Tre store musvåger svævede rundt over vinterhaven, og det hjalp tilsyneladende. De sorte fugle forsvandt i hvert fald.

TV tid

Jeg sidder lige nu og skriver med fjernsynet kørende i baggrunden, og der er "Britain's Got Talent".

Pludselig fik denne lille fyr mig til at kigge op og lytte. Han er da ikke spor tosset, vel?!  ;-)

Dagen derpå...

Jeg listede ind til byen, for jeg skulle desværre købe ind - og jeg ved af erfaring, at sådan en bank holiday weekend kan være lidt... skal vi kalde det overvældende. Mennesker - og biler - alle vegne, og det er ikke lige min kop te.

Det lykkedes mig at komme tidligt afsted, og det var heldigvis ikke så slemt på det tidspunkt. Men derfor var det alligevel rart at komme hjem til freden og roen i Hollymount. Her er en masse fuglesang og fårebrægen, men det er bare sød musik i mine ører, og her er dejlige dufte fra alle de træer, der er sprunget ud. Nogle har faktisk allerede overstået det med blomstringen, og jeg som troede, at mine blomme- og æbletræer stod i flor.

I eftermiddag fik jeg besøg af naboerne nede fra skoven, så jeg blev lige opdateret med det, der er sket på egnen. Ikke at der sker så meget, heldigvis. Der var gået en bid af husets sokkel, og mens vi slentrede rundt i haven, opdagede vi, at nogle af mine buske er gået til i den froststrenge vinter, men vi blev enige om, at der stadig var liv. Hvor der er liv, er der håb... :-)

Tanker om hatte...



En lille pilleæske... og bag D.B. et af overflødighedshornene...







Jeg kom til at fundere over gårsdagens udbud af hatte. Altså dem, der sad på hovederne af de kvindelige gæster i Westminster Abbey. Mange af dem lignede et overflødighedshorn af blomster, fjer og tingeltangel, mens andre bare var overdådige rent størrelsesmæssigt.

Det er sikkert mig, der ikke har forstand på den slags, men er det ikke meningen, at en hat skal være klædelig? De færreste hatte var netop dét, men de var iøjnefaldende - kan man vist roligt sige.

Sidste år var jeg tilfældigvis i Windsor på en dag med derby, og da så jeg også et engelsk udbud at hovedprydninger, der fik mig til at ryste på hovedet. Det kunne jeg godt, for jeg går jo ikke selv med hat...

Hvad siger I? Hvad er det, jeg ikke fatter - sådan rent hattemæssigt? ;-)

England fester...

Ikke bare i London, men over hele landet er der festligheder i gang. Der har nok aldrig før været indgivet så mange ansøgninger om afholdelse af gadefester, for på landsplan skulle der være over 5000 i gang.

Man behøver ikke at være specielt royal for at lade sig smitte af stemningen, for alle virker bare så glade. Dagen i dag er et lyspunkt for mange, og englænderne nyder tydeligvis at have noget at være fælles om.

Vejret har artet sig trods skyer hist og her, og uden for Buckingham Palace var der stadig mange, der ventede på, at The Duke and Duchess of Cambridge skulle forlade receptionen. De blev vist ikke skuffede over det overraskende syn af brudeparret i åben Aston Martin... ;-)

Et kongeligt kys...

Endelig - det øjeblik, som mange har ventet på.

Prins William og hans smukke prinsesse Catherine på den kongelige balkon. Og så det kongelige kys...

Nej, ikke ét, men to! Indtil videre!  ;-)

Best of British...

Det var tydeligvis et højdepunkt for alle de ventende, da de nygifte kom kørende forbi i karet. De to så meget glade og vist også meget lettede ud, og det forstår man så godt.

Resten af dagen er fyldt med festligheder, men lige nu er de kongelige og deres gæster til reception, mens tilskuerne som et stort tætpakket hav af mennesker er på vej til Buckingham for at se William og Catherine komme ud på balkonen. Endnu et højdepunkt som mange glæder sig til... :-)

Historiens vingesus...

Jeg skrev tidligere, at jeg altid har været så betaget af Westminster Abbey. Måske skyldes det en meget speciel oplevelse, min rare mand og jeg engang havde, da vi var i London.

En sen aftentime gik vi hjem langs Themsen, og da vi passerede Westminster, hørte vi orgeltoner derindefra. Vi gik hen til indgangen og tog i døren, men der var selvfølgelig lukket så sent. I det samme blev døren dog alligevel åbnet, og én af kirketjenerne kiggede ud. "Kom bare ind", sagde han venligt. "Organisten sidder alligevel og øver til morgendagens gudstjeneste".

Så vi kom ind og fik vores egen private rundvisning i de fantastiske omgivelser, akkompagneret af de smukkeste orgeltoner...

I Westminster ligger 17 kongelige begravet og en lang række kendte personligheder, blandt andre Lewis Carroll, Oliver Cromwell, Charles Darwin, William Shakespeare og Oscar Wilde.

En yndig brud

Er den ikke smuk, Catherines fine brudekjole? Der skal meget til at begejstre mig, der selv blev gift på rådhuset i mørkebrunt fløjl, men jeg synes, at den er særdeles yndig. Sarah Burton er designeren bag kjolen, der er elfenbensfarvet med blomstret kniplingsmønster foroven.

Gæsternes hatte er et studium værd, men dronningen er så fin i påskekyllingegult - hun holder sig da flot, ikke?...

Et lille intimt bryllup...

Tænk engang, omkring 2000 gæster i Westminster Abbey. Og som om det ikke var nok til at gøre selv den bedste nervøs, så regner man med, at omkring en tredjedel af verdens befolkning kigger på på TV...

Lige i øjeblikket strømmer det ind med gæster i kirken, og der er mange berømtheder blandt dem. Jeg har spottet Rowan Atkinson, Elton John og David og Victoria Beckham, men jeg må indrømme, at jeg er allermest betaget af Westminster Abbey selv. Jeg har altid syntes, at det er en helt utrolig flot bygning, og så meget af Englands historie er forbundet med den.

Udenfor er der militærparader i bedste engelsk stil, og det er helt sikkert den slags, der er med til at sætte stemningen i vejret i ventetiden. Humøret ser ud til at være særdeles højt....