Gode naboer

Da vi købte vores engelske hus, blev vi modtaget med åbne arme af naboerne. De syntes vist alle sammen, at det var ret sjovt, at vi - der havde lejet huset i ti år forinden - nu pludselig var blevet ejere af det.

Nu skal det med naboer tages med et gran salt, for de ligger så langt væk, at de kommer kørende i bil. Hvis jeg står på tæer ved vinduet i det ene af værelserne, kan jeg om vinteren, når der ikke er blade på træerne, se ned til et par af husene, men det er også alt.

Måske er et godt naboskab nok så vigtigt på landet, hvor man er langt fra alting, for der kan jo opstå situationer, hvor der er god brug for hjælp. Jeg kan huske dengang, hvor der var oversvømmelse så mange steder i England; der var et sammenhold og en hjælpsomhed uden lige. Englænderne er gode til den slags. De er gode til at stå sammen, når det gælder. Det er én af de mange ting, jeg holder så meget af ved England... :-)

MANDAGSTEMA: Farverig

Mandagstemaet er FARVERIG - og det får mig straks til at tænke på gyldenlakker...

De findes i så mange smukke farver, og de lyser så dejligt op på en grå forårsdag. I England hedder de "wallflowers" af en eller anden grund - måske fordi de tit bliver plantet ved husmuren? Men det gør de nu ikke altid; i rundkørslerne lige uden for Worcester står de tæt i alle deres mangfoldige farver - og det er et syn, man kun kan blive i godt humør af. :-)

Du kan se flere bud på ordet her...

Det nye ANGLOFILIA magasin

Det nye magasin var lige blevet afleveret fra trykkeriet, da jeg kom hjem, så nu ved jeg, hvad jeg skal lave i morgen. Men i dag vil jeg prøve på at få plads til alle mine indkøb i showroom og på lager, hvilket i sig selv er en udfordring,

Turen hjem gik fint, men du godeste, hvor Fyn var helt væk i regn. Vi kørte med 80 km i timen på motorvejen, for det stod ned i torve, og på et tidspunkt spekulerede jeg faktisk på, om regn kunne slå hul i biltag, for det lød så voldsomt...

Men nu er jeg her hos min rare mand igen, og jeg tror, at han blev glad for at se mig...  ;-) Ti hi...

Nyhedsbreve og andet nyt...

Jeg holder meget af sådan en sejltur som denne, for turen har været blid og stille. Her til morgen listede jeg ud og hamstrede morgenmad, som jeg kunne spise i kahytten: Friske rundstykker, cornflakes, juice, te, små lune pølser og baconstykker m.m.

Sådan lidt "the full English"; bare på dansk...

I går fik jeg sendt mit ANGLOFILIA nyhedsbrev ud, og nu sidder jeg og arbejder på det næste. Man kan jo lige så godt udnytte tiden, og det fungerer fint. Der er så mange nye ting, jeg gerne vil vise, og det er sjovt at sætte nyhedsbrevet op. Det synes jeg i hvert fald nu, hvor jeg har fundet ud af, hvordan det hele virker...

Vi er i land klokken 13.00, og så skal jeg køre tværs igennem Danmark. I regnvejr?! Jeg synes ellers, at solen skinnede så dejligt i går, så hvad er nu det for noget??  ;-)

På vej hjem

Så går turen hjemad! Jeg sidder her i min fine kahyt, og jeg må indrømme, at jeg nyder den luksus det er at vælge "commodore class". Så er der plads til at brede sig på, og man kan gå ud i opholdsrummet, når man trænger til at strække benene. Sådan en tur kan være ren afslapning - hvis det altså ikke gynger! Det tror jeg nu ikke, at det gør i dag... ;-)

I den engelske sikkerhedskontrol blev jeg mødt af ordene "Does everything fall out, if we open the door"? JA, monikke - men jeg tilbød venligt at åbne døren for dem. De grinede og så ud til at være helt imponerede over, at jeg kunne få proppet så meget ind i bilen. Og alligevel var jeg - til min store fortrydelse - nødt til at efterlade en hel del i Hollymount...

Et par sko mere...

I dag var jeg bare en lille halvdagstur til min "egen" by, nemlig Worcester. Floden løber lige igennem byen, og det er så hyggeligt at gå tur langs med den eller sidde på den lille café, der ligger helt ned til den. Der er også en meget flot katedral og et væld af gamle huse - men selv om den har så meget at byde på, er den nok ikke helt så berømt som f.eks. Stratford.

Jeg havde lovet min rare mand at købe nogle gode grafiske magasiner med hjem - sådan nogle har de mange af herovre - og andet skulle jeg såmænd ikke. Jo, lige en kop kaffe i COSTA på hovedgaden og så bare hjem.

Men fristelser lurer overalt. Og der ligger en meget dejlig skobutik i Worcester...

En dejlig dag

Gæt, hvor jeg var i går?

Mon ikke I kan se, at det var i Stratford Upon Avon, som ligger tre kvarters tid herfra. Det er en meget hyggelig by med skønne, gamle huse, men der kan være frygtelig mange turister. Det var der så ikke i går, og dem der var, så glade og afslappede ud. Vejret var fint; man kunne sidde på fortovsrestaurant og nyde det eller bare gå rundt og kigge. Jeg selv gjorde mest det sidste. Og så var jeg lige et smut inde i "mit" pandekagested...

De to skuespillere her drønede frem og tilbage på gaden, citerede Shakespeare og pjattede med folk. Men om de ville stå stille, så jeg kunne tage et ordentligt billede? De var ellers så flotte... ;-)

Underlig vejrudsigt

Det er ikke kun vejret, der er underligt - vejrudsigterne er det også.

I går morges vågnede jeg og så vejrudsigten, der lovede strålende sol. Hurra! tænkte jeg, så kan jeg rigtigt få fotograferet. Men næh nej. For aldrig så snart jeg havde sat mig ud i bilen, begyndte det at regne. Og det blev det ved med resten af dagen. Iblandet lidt torden og sådan cirka 5 minutters sol.

Jeg fik taget et par billeder på de fem minutter, og det er jo ikke meget at prale med. Men jeg er ved at "spare sammen" til en artikel om Ludlow, der er en dejlig by med et gammelt slot og mange gamle huse.

Jeg fik også besøgt mine leverandører og har nu endnu flere varer, der skal med hjem. Jeg ved ikke, hvordan jeg får plads til det hele - men det er nu et tilbagevendende problem... ;-)

Et underligt vejr

Lige nu er det et underligt vejr. Jeg sidder her i vinterhaven og nyder en dejlig smoothie, og hvis jeg kigger til venstre er himlen blå og uden en sky - og hvis jeg ser til højre, er det mørkt og regnfuldt.

I dag har jeg været på søndagstur til planteskolen, og selv om der ikke var det, jeg ville have - så var det sjovt at gå rundt og se på de små huse her. Er de ikke bare nuttede?

I morgen skal jeg på langtur - ind i Shropshire, som er et meget spændende område og op til et par meget gamle byer for at besøge leverandører og drikke te et dejligt sted: De Greys i Ludlow. Det glæder jeg mig til. Også selv om de lover regn.

En regnvejrsdag

I dag har det pøset ned det meste af dagen, men det gør ikke så meget, for jeg har haft travlt med at lægge sidste hånd på det nye ANGLOFILIA.

Hele dagen har jeg siddet ude i vinterhaven og arbejdet til lyden af regndråber på glastaget, og ind i mellem har jeg holdt øje med dyrene omkring mig.

Ænderne her har - ikke så overraskende - ikke haft det mindste imod regnen, for de har siddet og hygget sig lige uden for mit vindue. De små egern HADER derimod regn, for de styrter afsted for ikke at blive våde.

Og så tror jeg, at regnvejret har lokket insekterne frem, for svalerne har haft travlt, og det har de små blåmejser og musvitter også. Hele dagen har de fløjet rundt langs vinterhavens vinduer og fanget de ting, der åbenbart sad der. Ind i mellem har de siddet på kanten af vinduet og kigget ind på mig.

Man føler sig aldrig alene her i huset... ;-)