Skøre figurer

Jeg kan godt lide at omgive mig med sjove figurer. Lige siden min barndoms ferier på Samsø, hvor jeg købte keramik og fandt min første ugle, har jeg haft en svaghed for den slags. Sidenhen har store og små dyr bosat sig i hjemmet, og det er lige til at blive i godt humør af.

Måske skulle jeg præsentere nogle af dem, for de er så hyggelige. Jeg har allerede vist ét her på bloggen, og denne høne fandt jeg faktisk to gange. Først i en belgisk butik, hvor der var flere udgaver af den, og nogen tid senere på et engelsk loppemarked. Det måtte jo være tegn på, at den skulle med mig hjem, så det kom den. Og nu står den og støtter nogle af mine bøger på reolen - og kigger lidt frem, så den kan følge med i det, der foregår... ;-)

To spillefugle på tur...

Ikke alle aftenture er lige fredfyldte...

Når nu man bor i gåafstand fra Bakken, så kan man godt finde på at tage derud en gang imellem. Det gjorde vi i hvert fald i går - denne gang var det min herboende mor og jeg, der begge to godt kan lide at spille lidt. Men det er begrænset og med fornuft; vi tager altid kun et mindre beløb med - og når det er brugt, så er det slut!

Men i går varede fornøjelserne længe, for der blev vundet flittigt - min mor fik endda Jackpot og kunne byde på kaffe og æbleskiver. Og jeg var nem at lokke... ;-)

Det bedste jeg ved...

Det bedste jeg ved er en lang gåtur på en mild sommeraften. Det er så dejligt at gå på stier, hvor syrenerne dufter himmelsk, og solsorten skråler aftensang. Og hvor smukke gamle huse gør stemningen helt perfekt...

Eksotisk besøg på foderbrættet

Vi boede på et tidspunkt et par dage på en bed and breakfast i Windsor, og da jeg sad og nød min eftermiddagste på terrassen, opdagede jeg en grøn papegøje, der fløj rundt i haven.

Men det var ikke en undsluppet papegøje, sådan som jeg først troede – for pludselig opdagede jeg, at der var et par stykker af dem. Det var én af de ca. 30.000 alexanderparakitter, der lever vildt i Londons forstæder og en del af det sydlige England. De har været der siden 1960'erne, og de er med på den officielle liste over engelske havefugle.

Mange haveejere holder af de underholdende fugle, der tit besøger opsatte fugleautomater i haverne, mens andre kalder dem "overklasseduer". Og selv om man ikke med sikkerhed ved, hvor parakitterne egentlig kommer fra - om de er sluppet ud eller sluppet fri - så vil de ændrede temperaturer på verdensplan givetvis medføre mere eksotiske besøg på fuglebrættet.

I dag om tre uger...

I dag om tre uger skulle jeg meget gerne sidde lige her... - efter at have gået rundt hele dagen på toppede brosten. Måske har jeg taget en tur i hestevogn. Og hvis det ikke regner, har jeg nok nydt en Golden på markedspladsen - eller måske kaffe og pandekager....  Åh ja, er der noget, de er gode til, så er det crepes...  ;-)

Hvad med en tur til Italien...?

En af mine veninder har et rejsebureau, hvor hun - blandt andet - sender danske ferierejsende ud til danske værtsfolk, der har bed and breakfast i udlandet.

Og selv om jeg jo absolut er mest til England, så kunne jeg bestemt også godt blive fristet af et ophold i Østrig eller Italien. Kunne man ikke godt sidde lige her med et glas kølig Chianti og lytte til biernes summen og cikadernes sang?

Ferie før og nu...

Måske skal man snart sidde her igen?

Jeg er begyndt at pønse på ferie - endda med min rare mand denne gang. Mere om det senere. Men ferieplanerne fik mig til at tænke på dengang, hvor det krævede lang tids forberedelse at tage afsted...

Da jeg var barn, lejede vi altid sommerhuse - enten i Jylland, hvis min lystfiskeronkel Jack skulle med, eller på Samsø, hvis han ikke skulle.

I god tid før ferien begyndte mine forældre at pakke de ting, vi skulle bruge. Jeg husker tydeligt de udførlige huskesedler, der lå fremme på bordet, og de store, gammeldags kufferter, der blev proppet til bristepunktet. Men mest af alt husker jeg den enorme vadsæk, der blev fyldt med vores sengetøj, for den slags hørte ikke med i et udlejningshus dengang.

Sækken var på højde med min høje far; altså næsten et par meter. Den var også ret omfangsrig, og den blev derfor særdeles tung, når den var fyldt. Det var nemlig ikke kun dyner, der kom heri, men også gummistøvler, tykke trøjer, ekstra tæpper og hvad ved jeg - og til sidst fik min far med stort møje og besvær bakset den solide hængelås igennem metalringene foroven.

Men det var ikke gjort med det. Med hiv og sving fik min far løftet sækken op på ryggen, så han kunne slæbe den ned af trapperne fra 4. sal. Vel nede blev sækken anbragt på cyklen (ALT blev transporteret på den stakkels cykel; vi havde sandelig ikke bil i vores familie) - og trukket hele vejen fra Frederiksberg til Vanløse, hvor den blev indleveret som godsforsendelse. Jeg gik som regel med og støttede, men det gjorde nok næppe den store forskel...

Bagefter var det de store kufferters tur, og de blev også transporteret til Vanløse på cykel, hvor også cyklerne blev indleveret, for de skulle selvfølgelig med på ferie. Jeg elskede Vanløse station, for det føltes næsten, som om ferien begyndte dér. Sådan tror jeg også min far havde det - og mon ikke også han trængte til ferie oven på den omgang?

Forhåbentlig kunne han abstrahere fra, at bagagen jo skulle hentes i den modsatte ende, OG at han skulle hele turen igennem igen i omvendt rækkefølge efter ferien... :-)

MANDAGSTEMA: Leg og spil

Mandagstemaet er i denne uge Leg og Spil, og jeg er varm tilhænger af begge dele. Jeg tror heldigvis aldrig, at jeg bliver voksen nok til ikke at drømme om (endnu) en tur til Disneyland Paris - eller bare til at "tvære" min rare mand ud i et eller andet brætspil...

Man kan også kombinere leg og lærdom. Sådan som jeg gør, når jeg prøver at løse mine engelske krydsord her. Jeg har altid ét med i tasken, og så bliver ventetid omdannet til krydsordstid. Der er løsninger bagi, men jeg kigger selvfølgelig først til sidst, når jeg har kastet håndklædet i ringen. Det er en sjov og god måde at lære sprog på... :-)

Du kan se flere eksempler på leg og spil lige her...

Blå, blå blomster...

Når nu vi er ved de farvestrålende blomster - så er der jo også ceanothus - syrenen fra Californien. Den vokser også mange steder i England, og nogle af disse buske kan blive ganske imponerende i størrelse. Busken har de fineste små knaldblå blomsterklaser, og bierne er meget begejstrede...

Til min store glæde opdagede jeg, at jeg havde et eksemplar i Hollymounts have. Af behersket størrelse - endnu da - men dog en ceanothus. Den er jeg altså også glad for... ;-)

En dejlig lørdag

I går var det årets første udearbejdsdag - sådan at forstå, at jeg kunne sidde ude på terrassen og arbejde med computeren på skødet. Det er noget, jeg nyder - og min mors kat, Rikke, nød det vist også. I hvert fald drønede hun rundt og skabte sig og så meget kæk ud!

Og mens jeg sad dér, kunne jeg af og til fornemme duften fra den busk, som blomstrer lige nu. Det er en stor gul azalea, og den dufter aldeles vidunderligt. Jeg oplevede den allerførste gang, da vi boede i to uger på et slot i Skotland, hvor den voksede i store mængder nede i parken. Siden har denne Rhododendron luteum været et sikkert forårstegn i England for mig - og da vi kom til huset her, opdagede jeg, at der altså også her voksede én i haven...