Teknisk support...

Det med tekniske problemer er altså ikke noget nyt... :-)

Spejle er ikke hvad de har været...

Weekenden stod i pakkernes tegn, for der lå mange ordrer og ventede. Men nu er alle ANGLOFILIA pakker sendt og alle nye SKØNNE DAGE magasiner delt ud til dem, der skulle have.

Men der blev også tid til lange traveture i det gode vejr. Den ene dag en lang tur til Lyngby og den næste hele vejen til Ordrup og tilbage igen. I går aftes Bernstorffsparken rundt, mens man ihærdigt undgik at træde på røde skovsnegle (er det bare mig, eller er de blevet større...?).

Årsagen: Mjo - hotellet i Brugge har nogle meget store spejle fra gulv til loft. Og sådan nogle kan i den grad inspirere til at tabe nogle kilo, så nu står den på sukkerfri sommer (igen). Heldigvis har jeg min gode bananis fra sidste sommer, så lækkerier behøver man ikke at undvære...

Hvis du vil have opskriften, så kommer den lige her

Hjemme igen

Vi nåede hjem, inden ferietrafikken fik motorvejene i Tyskland til at gro helt til. Det gik faktisk smertefrit, men det ER altså også en fordel at køre midt i ugen.

Selv om det er en lang tur, så har jeg det fint med at køre i bil. Der skal bare være plads til mange pauser undervejs, og vi overnatter altid en enkelt gang et passende sted. I min verden er et passende sted Brugge i Belgien. Her får vi så mulighed for et aftenmåltid og en sen slentretur i de gamle gader, inden turen går videre. Jeg kender Brugge som min egen lomme efterhånden.

Da jeg boede i Belgien, lærte jeg den "sydlandske livsstil" at kende - og det er blandt andet ensbetydende med fortovscafeer i langt større stil end herhjemme. Alt foregår udendørs om sommeren. Dengang elskede jeg at sidde en søndag eftermiddag med avisen på en café eller at nyde aftenstemningen omgivet af smukke, gamle bygninger, som de har så mange af dernede. Det elsker jeg stadig - og jeg nyder at have mulighed for det flere gange årligt.

Så billederne her er fra markedspladsen i Brugge, hvor man kan sidde og hygge sig med en kop kaffe eller en drink til lyden af klokkespil fra de mange gamle kirker. Et af livets små højdepunkter...

En ny Spielberg...

Dette er så mit første forsøg på at lege Spielberg...

Jeg har godt nok meget at lære endnu - blandt andet at filmsekvenserne ikke skal være så lange, og at man godt kan bruge zoom'en lidt mere - men jeg håber, at I har lyst til at følge med på morgentur... :-)

ARAF

"Har du en hjemmeside, så jeg kan se mig selv?" spurgte rytteren...

Sådan en bil må stå højt på ønskesedlen...

Legetøj til små drenge, der er blevet store...

Et hyggeligt sted til "afternoon tea"...

ARAF betyder langsom på walisisk - og det er lige, hvad vi har gjort i dag. Taget det langsomt og været på "opdagelsestur" i Wales.

Vi havde absolut intet mål, men retning mod Brecon Beacons nationalpark. Og så blev det først til en "country fair", som vi faldt over - med showjump, hundekonkurrencer og andre landlige sysler. Sådan lidt "Livsstilsmesse på Ledreborg" - bare i mere rustik udgave. Efter en "bacon butty" og en walisisk is fik vi nok af overklassen og kørte videre.

I Brecon - der vel må være områdets "hovedstad" - fandt vi et dejligt sted ved floden, hvor vi kunne tage et eftermiddagshvil på picnictæppet med selskab af de lokale ænder, og senere kom vi til den hyggeligste café, hvor man serverede eftermiddagste. Det blev til hele to potter og en ekstra scone til gråspurvene, for der var bare så hyg'ligt.

Arbejdstorsdag

Av, åh, piv - jeg er øm i muskler, jeg ikke vidste, jeg havde...

I dag har jeg malet (nogle af) bjælkerne på mit gamle hus, og det er ikke bare ligetil. De er nemlig malet med plastikmaling før, og det synes træværket bestemt ikke om! Så den maling skaller af og skal først fjernes, inden den nye lækre linoliemaling - medbragt fra Sverige via Danmark - påføres. Den synes de gamle bjælker til gengæld godt om. De suger til sig og bliver bløde og lækre og velduftende.

Og da min rare mand havde en arbejdsopgave i dag, så kunne jeg da bare selv. Ideen var god nok i begyndelsen, men du milde, hvor er jeg træt nu. Jeg nåede kun en 7-8 bjælker, så det er en proces, der vil foregå resten af mit liv. Med jævne mellemrum. Til gengæld bliver jeg hærdet, for mens jeg før strøg afsted, når der var en hveps i farvandet, har jeg i dag stået med hvepse om ørerne og malet (der var nemlig en meget tillokkende busk med nektar lige ved siden af - og det er ikke så nemt at stryge afsted, når man står og balancerer på en stige).

Nu er det så spændende, HVOR lang tid det tager, før sort linoliemaling bliver slidt af hud. For selv om jeg har skrubbet og skuret, så er der stadig en del tilbage. Lige nu ligner jeg en mariehøne med rød hud og sorte prikker... ;-)

Onsdagstur

Efter en weekend med temperaturer, der nærmede sig 30 grader, er det nu blevet mere behageligt. Ikke at vi mærkede så meget til varmen, for vi arbejdede igennem med det nye nummer af SKØNNE DAGE, og så er det dejligt med et 400 år gammelt hus med tykke mure. Der var nemlig vidunderligt køligt indendøre...

I dag har vi gået en dejlig lang tur langs vandet i Worcester. Sådan cirka halvvejs på turen ligger der - meget passende - et gammelt hotel med kaffeservering i haven, og så kan man sidde her og nyde det, mens man kigger på alle de sjove, lange "narrowboats", der sejler forbi.

Man kan måske lige ane et glimt af min rare mand, der sidder i forgrunden og ser herligt afslappet ud...

Fede egern

I dag har der været stor utilfredshed blandt havens fugle. 

De herboende egern har nemlig fundet ud af, hvordan man sidder med en tå på én gren og en anden tå på foderautomatens fodstøtte og samtidig gnasker sig ind på frø og nødder og andre gode sager. 

Da vi har ikke mindre end seks grå egern, går det livligt for sig. Vi har stor fornøjelse af at se dem tosse rundt, men de er altså dyre i drift, for de gør kraftigt indhug i beholdningen. Og samtidig bliver de federe og federe; jeg kan næsten se dem gro… Beviset er hele TO grene – ganske vist tynde – der er knækket under den voksende vægt!

Men fuglene synes altså ikke, at det er spor sjovt. De små mejsebørn vil gerne have en bid med, men tør slet ikke nærme sig – hvorimod de store musvitter benytter sig af hvert ledigt øjeblik. Vi har også et flagspættepar, der højlydt snakkende prøver at drøne ned og kapre en bid, men det lykkes sjældent – til spætternes store fortrydelse. Det høres tydeligt!

Vi prøver at optage en film med de små røvere – hvis det lykkes, kommer den senere… :-)

Aftentur

Nu har den samlede bestand af solsorte skældt ud den sidste halve time, så til sidst måtte jeg ud for at se, om det var uglen, de brokkede sig over. Det var det! Jeg kunne høre den, men desværre ikke se den.

Til gengæld opdagede jeg, at hvepsene havde anlagt landingsbane på én af bjælkerne under taget, og den går altså ikke. Jeg kan ikke fordrage at gøre dyr fortræd - heller ikke insekter - men jeg vil ikke have hvepse inde i mit hus. For to år siden prøvede jeg, hvad det vil sige, når de små kræ får for lang line... og det skal vi ikke ud i igen!

Aftenturen i haven blev længere end beregnet, for selv om det var halvmørkt og støvregnede, så var det en fornøjelse. Gyvel, roser, jasminer - alt duftede så skønt, og duftene blev nærmest forstærket af regnen. Og mens jeg stod og snusede af alle kræfter, kom flagermusene frem fra deres lune bolig under garagens tag og fløj lydløst forbi.

Søndag på engelsk

Én af Brugges mange flotte kirker

Efter et par dejlige dage i Brugge med ømme ben fra toppede brosten og masser af indtryk og ny inspiration er vi nu landet i Hollymount.

Og som det sig hør og bør på sådan en engelsk søndag står den på total afslapning med benene oppe og udsigt til egernleg, mens vi gennemtrævler hver sin bunke med magasiner: Ét om teknik, et om indretning, ét om autocampere, ét om design og nogle flere, som jeg ikke er kommet til endnu...

Om lidt skal vi ha' kartoffelsalat til den fritgående skinke og friske urter fra urtebedet.

Livet er ikke spor tosset... ;-)