En sparegris

Min far var en meget økonomisk person, og jeg ville sommetider ønske, at jeg havde arvet lidt mere af hans sparsommelighed. Man kan dog ikke sige, at han ikke prøvede - for jeg husker tydeligt, at jeg som ret lille blev taget med over i den lokale afdeling af Bikuben, hvor jeg fik min allerførste bankbog. En fin gul én, som jeg var meget stolt over!

Samtidig blev jeg introduceret for begrebet "sparemærker". Det var en herlig opfindelse - især for sådan én som mig, der elsker den slags samlerier. Man kunne forvandle sine sparsomme sparepenge til frimærker, der så blev sat ind i et hæfte - og når hæftet var fuldt, kunne det indsættes på bankbogen. Typisk var værdien vist 10 kr., og jeg nød at se, at tallene i den gule bog blev større og større.

Senere opdagede jeg, at man kunne købe sparemærker på skolen også, og jeg udviklede mig i den grad til en nærigpind. Hver en ti-øre blev omsat til sparemærker, og jeg var meget innovativ, når det drejede sig om at skrabe penge sammen. Hvis ikke der var opgaver, der udløste lommepenge i hjemmet, så opfandt jeg nogle!!

Gad vide, om min far nogensinde fortrød sit initiativ... ;-)

Rund fødselsdag

For 30 år siden så den personlige computer dagens lys, og man må nok sige, at de 30 år har vendt op og ned på meget.

Da vi startede min rare mands grafiske virksomhed, måtte vi først ud og købe den PC, der skulle være grundlaget for det hele. Det blev en Dell, der dengang kostede over 50.000 kr. - og den var ved Gud ikke noget at skrive hjem om.

Andre computere kom til med tiden, og det var hver gang en dyb indånding og en stor udskrivning - men heldigvis blev de da både billigere og bedre.

 Det er underligt at tænke på, at der på så få år er sket så store forandringer. Da vi startede for 16-17 år siden, blev brochurer og annoncer stadig opsat med klippe/klistre teknik, og der blev fremstillet præsentationer, farvelagt med spritpenne, der fik hele huset til at lugte. Bagefter blev illustrationerne opsat på pap med en spraylim, som altid blev påført udenfor - i kælderskakten. Af samme grund klistrede vi altid fast til trapperne, når vi gik ind gennem kælderen...

Man må sige, at ting er blevet væsentlig nemmere - og billigere. I dag foregår alt på computere, og vi kan ikke forestille os noget andet. Jeg var grædefærdig, da jeg måtte skrotte min store, elektriske skrivemaskine, som var så avanceret og så skøn at skrive på, men jeg ville godt nok ikke bytte i dag. Når jeg tænker på, hvor besværligt det var med rettelak og -papir...

Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer. For - som artiklen slutter - de forandringer, som den personlige computer satte i gang, er kun lige begyndt...

Engelske serier

I øjeblikket ser vi to meget forskellige engelske serier, som jeg har haft med hjem. Den ene handler om arkitekturhistorie, hvor der aflægges besøg i nogle historiske huse, der ellers ikke er åbne for publikum. Vi får historien bag, og den bliver fortalt af en meget entusiastisk historiker, Dan Cruickshank, som jeg har stiftet bekendtskab med i lignende serier. Meget interessant - hvis man altså kan lide den slags.

Den anden serie må siges at være noget helt, helt andet. Det er en komedieserie - Miranda - som jeg så første gang sidste år, og det er en meget anderledes, lettere rustik serie med en voksen pige, der ikke altid er lige heldig. Hun er også lidt for stor og kommer gerne galt afsted, og hendes mor finder det umådeligt pinligt, at hun stadig er single. Herlig serie...

Så sammenlagt giver de to serier den perfekte aftenunderholdning - og da det hævdes, at vi danskere ser mere TV end nogensinde lige nu på grund af den regnfulde sommer, så passer det jo fint. :-)

Regnfuld torsdag - og smuk musik

Grå regnvejrstorsdage kan kun bruges til én ting: Pandekager, hygge, gode bøger og smuk musik.

Så efter en kedelig tur på værkstedet med bilen og en pjasket gåtur hjem er tiden nu inde til netop dét. Og efter pandekager, hygge og et par kapitler i en god bog vil jeg arbejde på mit nyhedsbrev, så det kan blive sendt ud i aften - denne gang meget passende med smuk musik som præmie i konkurrencen.

Man trænger sådan til skøn musik på en regnfuld torsdag... :-)

PS. Du er selvfølgelig velkommen til at melde dig til på www.anglofilia.dk, hvis du vil være med i konkurrencen om en CD med Concerto Copenhagen.

ANGLOFILIA på vej

Så har jeg sluppet det nye ANGLOFILIA - efterår - og sendt det til tryk, så det kan udkomme i næste uge.

Nu vil jeg hygge mig lidt med regnskaber (man har mange glæder som selvstændigt erhvervsdrivende...), og bagefter vil jeg gå en god tur i blæsevejret. God vind!

LØFTET (Delfin-sangen)

Jeg blev altid rørt, når jeg hørte denne Olivia Newton John sang. Og selv om den er fra begyndelsen af 80'erne, er den lige aktuel - og jeg bliver stadig berørt.

Teksten - og delfinerne - siger alt det, jeg gerne vil sige...

Fjedrede venner

Modelfoto

Jeg har altid elsket dyr, men da jeg var barn, måtte vi kun holde fugle i vores lejlighed, så vi fik en undulat. En smuk blå fyr, der blev kaldt MIK. Han blev meget tam, drønede rundt som en jetjager mellem værelserne og elskede at hviske ”sweet nothings” i vores ører, så man fik gåsehud helt ned i tæerne.

Sådan gik det fint et par år, indtil mine forældre syntes, at han skulle have sig en kone. De købte en barmfager hun, Bibi, og Mik var begejstret! Det var Bibi ikke! Hun kylede ham ned i bunden, hvor han kunne hygge sig med sit spejl, og selv om hun blev tam, så kunne hun ikke fordrage, at man stak fingeren ind mellem tremmerne til hende. Hun bed noget så læsterligt, og jeg lærte mine første bandeord (Av for Sa…).

Men selv om Mik blev holdt på afstand, så lykkedes det dem alligevel at producere afkom i form af tre små unger, to hunner og en han. Mik var begejstret! Det var Bibi ikke. Hun kylede ham ned på bunden, hvor han kunne hygge sig med sit spejl, mens hun tog sig af ungerne - men det tog Mik nu i stiv vinge. Han var jo også vant til at være dernede…

Trille var en hvid han, Bølle og Perle to lyseblå piger. Bølle fik noget spænding i tilværelsen, da det lykkedes hende at snige sig ud mellem tremmerne et ubevogtet øjeblik og flyve en tur rundt på Frederiksberg. Heldigvis kom hun hurtigt hjem igen ved hjælp af en rar nabo.

Resten af familien levede i nogenlunde fred og fordragelighed til en høj alder. Selv som pensionist fløj Mik rundt som jetjager i værelserne, men alderen mildnede desværre ikke Bibi nævneværdigt.

Morale:
1. Det er nok ikke så tosset at være ungkarl.
2. Hvis der er noget, der ikke passer dig, så bid fra dig.

En kilde til viden

Når man besøger historiske huse i England, står der gerne kustoder i hvert eneste rum. De står der selvfølgelig for at holde øje med tingene og for at dele de informationsark ud, der er knyttet til det pågældende værelse. Men de vil også meget gerne fortælle, og det bør man benytte sig af.

Hver gang vi besøger de huse, der er åbne for offentligheden, kommer vi i snak med adskillige af disse mennesker, der gerne helt frivilligt stiller op, og det er en fornøjelse. Mange af dem er lokale og har måske kendt den familie, der bor eller boede i huset. Andre har en anden form for tilknytning til stedet - men alle har noget at fortælle, og det er ofte historier, man ellers ikke ville have hørt.

Så hvis vejen kommer forbi England og et af de mange skønne steder - så giv dig tid til at snakke med kustoderne. De er en kilde til viden.

Nyt spil for detektivspirer

Jeg ved det! Jeg er lidt af en spillefugl! Men kun lidt, for jeg spiller mest om vinteren og især i juleferien...

Men det er så lige før, jeg glæder mig til jul - for der er kommet et nyt Nancy Drew spil til computeren. Hør bare her:

Nancy skal til Tyskland for at undersøge nogle mystiske observationer af et uhyre, der har terroriseret et øde beliggende slot i Bayern. Lokale legender fortæller om et væsen, der hærgede området nogle århundreder tidligere og endda var årsag til en ung kvindes død, før uhyret forsvandt uden spor. Kan du, som Nancy Drew, afsløre uhyret, før du selv lider samme frygtelige skæbne? 

Ja ja, jeg ved godt, at jeg på et eller andet tidspunkt for ret mange år siden indtrådte i de voksnes rækker, men  jeg er altså barn endnu... i hvert fald hvad spil angår... :-)

På ønskesedlen...

Lige præcis sådan én står på min ønskeseddel. Er den ikke hyggelig?