En film at glæde sig til...

Oj, oj, oj... sidder her og hører om en ny film i engelsk radio. Og ved nærmere eftersyn ser den godt nok god ud, men det varer sikkert lidt, før den kommer op herhjemme. Det er vist kun en måneds tid siden, den havde premiere i de engelske biografer.

Men så har man jo noget at glæde sig til... :-)

Masser af postkort

Til Bogmessen i Forum og julemarkedet på Hegnslund har jeg brug for lidt materiale at dele ud af. Derfor er vi i gang med at producere en stribe postkort med forskellige motiver - nogle med magasinernes forsider, nogle med fotos og nogle med min rare mands tegninger.

Det er bare så sjovt at lave den slags til sig selv, og jeg glæder mig til at se dem færdige.

Ét af de nye tegnede kort har dette motiv...

Svensk aftenstemning

Lige siden jeg var lille pige, har jeg elsket at kigge ind til folk. Altså på en pæn måde...

Kender du det? Når man går tur i aftenmørket eller kører forbi i bil og lader tankerne vandre, mens man passerer det ene optændte vindue efter det andet. Hvert vindue afspejler et lille glimt af det liv, der leves bagved.

Og i går aftes på vej gennem Ystad sad jeg igen lidt fjern i tankerne og kiggede på huse, vinduer, mennesker, som vi passerede. Nogle af de gamle huse i byen var så hyggelige med småsprossede vinduer, og jeg kunne tydeligt fornemme varmen og trygheden derinde.

I etagebyggeriet opfangede jeg et glimt af en TV-skærm, der må fylde det meste af væggen, og lysskæret i stuen afslørede, at kun fjernsynet var tændt. Det fylder måske ikke kun på væggen, men også i den pågældendes liv?

Andre småkig viser overfyldte bogreoler, lyserøde teenageværelser, vægge med moderne kunst eller mørkerøde fløjlsgardiner og potteplanter. Bittesmå afspejlinger af de mennesker, der bor der. Små bidder af liv, som man kan digte videre på...

Hvis nogen går forbi ude på min vej og kigger ind til mig, vil man se, at jeg har hyggelige lamper tændt i hvert et stuehjørne. At der hænger en luftballon i dukkestørrelse i mit vindue. At jeg sidder i sofahjørnet med benene oppe og skriver på en laptop. At lyset er tændt i køkkenet, hvor den rare mand laver te til os. Små bidder af mit liv, som man frit kan digte videre på, hvis man ellers vil.

Gad vide, hvor tit man rammer rigtigt??  :-)

En ægte vandrebjørn

Solen skinner fortsat, og Bornholm viser sig fra den allerbedste side. Det passer perfekt til min nye status som ”vandrebjørn”, for det er en interesse, som jeg gerne vil udvikle og forbedre.

I dag gik vi seks kilometer til Aakirkeby, hvor disse smukke figurer står på torvet. Men vi blev hentet af svigerfar, så vi ikke skulle gå seks kilometer tilbage igen – og det var jeg nu meget glad for, for en tå var ved at blive ret øm…

Men nu er jeg kommet godt i gang og har i sinde at holde det ved lige. Lidt plaster på tåen - og så kan man lidt igen. En ægte vandrebjørn stikker ikke op for bollemælk… ;-)

Sol og blæst

I dag var blæsten mere nådig, og øen levede endda op til sit ry. Så vi gik en travetur i dejligt vejr med kun lidt modvind.

Min svigerfamilie bor ikke så langt fra Nylars rundkirke, så turen gik passende dertil ad det nedlagte jernbanespor.

Ja, for der har faktisk kørt tog på Bornholm, og min rare mand har tit fortalt mig, hvordan han som barn tog med det ind til Rønne. Linjen fra Rønne til Nexø var i funktion indtil 1968, men nu er der altså cykel- og gåstier, hvor der før var skinner.

Bornholmske dage

I disse dage har vi forladt familien derhjemme og taget over til familien på Bornholm. Da vi kom, skinnede solen mildt over Rønnes gamle gader, men inden længe tog stormen og den grå himmel over.

I går gik vi en lang og meget forblæst tur på 6 kilometer, og bagefter var der appetit til adskillige æbleskiver. Er der noget bedre end æbleskiver spist med god samvittighed...?  :-)

Selvlært er vellært

I forbindelse med mit indlæg i går kom jeg i tanker om en herlig filmbid fra BBC.

Fascinerende... og stof til eftertanke, ikke sandt?  ;-)

Lidt at tænke over

Madames indlæg i går fik mig til at tænke på noget, som jeg tit tænker over selv. Nemlig måden vores samfund er skruet sammen på.

For hvem siger, at det egentlig er nødvendigt at arbejde så meget, som vi gør? Som det forventes?

Som zoologi-interesseret skæver jeg altid meget til, hvad vores nærmeste slægtninge blandt dyrene gør. Vi ligner dem på så mange punkter, og deres adfærd kan fortælle os meget om os selv. Hvis vi lytter og ser efter. 

Tænk på menneskeaberne. Hvor meget tid bruger de ikke på at drive og lege? Al den slags ”unødvendigheder” er helt grundlæggende og ganske nødvendige for at fungere som abe. Og hvorfor skulle det samme ikke gælde mennesket? 

Personligt tror jeg på den teori. Jeg tror, at vi ville have det langt bedre med os selv og vores omgangskreds, hvis der var mere tid til driveri og til leg, men de tanker passer ikke godt ind i vores moderne samfund. 

Men jeg kan have dem for mig selv. For tanker er toldfri, ikke sandt?  ;-)

Helt enig!

”Morgenen er meget smuk, hvis den bare ikke kom så tidligt på dagen!”

                                                                                                        H. C. Andersen

Engelsk butik i Ordrup

Så er mit nye showroom på Ordrupvej kommet op at stå - og nu sidder jeg her i sofaen med benene oppe, for bliver man dog træt i fødder og ryg af at pakke ned og op igen og bære rundt på de mange tunge kasser.

Men det er blevet så fint, synes jeg - nydeligt og meget mere overskueligt. Det værste er bare, at jeg allerede lider af pladsmangel, for det med at begrænse sig... det kender jeg altså  ikke så meget til. :-)

Updateret 2017: Butikken er nu flyttet til Ullerslevvej 38, 4900 Nakskov. Se åbningstiderne på www.anglofilia.dk (under information).