En smilende Carlos

I forbindelse med mit indlæg om vagtfuglen i går, prøvede jeg at få et billede af den smilende Carlos.

Men der var ikke mange smil at få, for det var en ret utilfreds kat, der spankulerede rundt i sneen. Øv! Våde poter! Igen! Bvadr...!

Jeg vil meget hellere iiiiiind og besøge jer. Åh, må jeg ikke nok? Jeg skal NOK lade være med at snuppe en pipfugl...

En rigtig vagtfugl

Jeg har ikke voldsomt meget tillid til de to nymfeparakitters intelligens, men lidt smarte er de nu! Den lille hvide Tot fungerer i hvert fald fortrinligt som vagtfugl, for den fortæller intenst om alt det, der sker ude i haven.

Der er mange forskellige lyde, og jeg har efterhånden lært at tolke dem (hmmm, måske er det min intelligens, der halter lidt... ;-) ) - og især den lyd, der hedder DER ER EN KAT DERUDE!

Jeg kan så blive fascineret over, at det ikke bare er en kat i det hele taget; der er forskellige lyde, så jeg ved, HVILKEN kat, det drejer sig om.

Den værste er naboens sort/hvide kat Carlos. Når han kommer i haven, bliver der peget vinge og skreget så højt, at vi alle sammen må proppe vat i ørerne. DEN KAT KAN JEG IKKE LIDE!

Den er nu heller ikke rar! Somme tider sætter den sig lige uden for vinduet og ser intenst ind på de to flæskestege i buret. Så slikker den sig om munden og smiler. Men nej, Carlos. Den går ikke!

Blomstertur til Holland

Det må være længslen efter forår - eller måske ANGLOFILIAs blomstrende forside?

I hvert fald fik jeg en voldsom trang til at se blomster - og hvor bedre end i Holland?

Så nu har jeg meldt mig til en tur sammen med Rejsen for Dig – vi skal blandt andet se den smukke Keukenhof blomsterpark her, som skulle være noget så fantastisk. Der bliver også mulighed for at se tulipanmarker og andre forårsdejlige ting, så det kan kun blive godt.

Vi tager af sted i april måned, og foreløbig er vi 6 “piger”, men der er plads til to mere i bilerne. Hvis du har lyst til at tage med, kan du kigge nærmere på planerne og billederne lige her

Foto: Rightindex

Nyt ANGLOFILIA

Det er altid sådan en skøn følelse, når kasser med ANGLOFILIA bliver leveret. Det fysiske bevis på lang tids arbejde - det er en glæde!

Og denne gang er det en meget forårsagtig forside - blomstrende gyldenlakker og tulipaner m.m. foran ét af Sissinghursts huse. Er det ikke smukt?

Frem og tilbage er lige langt

Nogle dage piler man rundt uden at komme nogen vegne. Sådan havde jeg det lidt i går. Det var noget med en hel masse kørsel og en hel masse ind og ud med ting og sager - og så alligevel nåede man ingenting.

Nå, men sådan er det af og til - og det blev sent, før aftensmaden blev indtaget. Til gengæld stod den på flæskesteg og dessert-symfoni på Storkereden; den restaurant på motorvejen ved Nærum, som er så hyggelig og samtidig takeaway.

Jeg har kendt stedet, siden jeg var 16. Dengang så det helt, helt anderledes ud med "båse" og mørkt træ, og jeg blev inviteret på Bananasplit af min kusine, der boede på kollegium i nærheden. Det var noget med at tage bussen og gå langs motorvejen i buldermørke, men hvor var der hyggeligt, når man kom indenfor. Og de var GODE, de dér eksotiske is, som jeg aldrig før havde smagt - det var én af den slags oplevelser, der blev til et hyggeligt minde... :-)

Protest!

NU nedlægger vi protest - fuglene og de firbenede og mig! Vi er meget trætte af sne og vil gerne have noget af det dér grønne, der stritter op alle vegne. Arj, vi har næsten glemt, hvad det hedder.... åh ja GRÆS!

Lykken for en læsehest

Det er lykken at have tid til at læse igen. Jeg havde næsten glemt den skønne fornemmelse af at kigge på hylderne, udvælge og bringe det valgte hen til en god plads med godt lys.

Jeg har altid to bøger i gang - en lydbog at sove på og en "rigtig" bog til sofaen.

Typen vælges efter humør. Lige nu er bogen af Émile Zola The Ladies Paradise og lydbogen en Vita Sackville-West klassiker: All Passion Spent.

Sidstnævnte så jeg engang som engelsk TV-serie med Wendy Hiller, og den er gemt i mit hjerte. En vidunderlig fortælling!

Forventninger

I går sad jeg og fandt billeder til brug for ANGLOFILIA, og nogle af dem var fra ét af mine absolutte yndlingssteder - en dejlig have med den nationale samling af klematis.

Her tager vi til et par gange om året... mindst.... for stemningen er så skøn - og kagerne er så gode. Og når vi har siddet meget længe og nydt begge dele, så går vi tur i haven og ser på de mange forskellige klematis. Der er vist omkring 400 slags, og denne her er én af dem.

Ja, tænk engang... om ikke så længe er sneen væk, og så kommer skønheder som disse frem. Det er da noget at glæde sig til på en kold søndag... :-)

ANGLOFILIA forsinket

Jeg må hellere lige fortælle også her på bloggen, at det nye ANGLOFILIA forårsnummer altså desværre bliver en uge forsinket. Det er meget beklageligt og bestemt ikke med min gode vilje, at jeg sådan skulle blive lagt ned af sygdom.

Men på en positive front: Det går heldigvis fremad. Både med magasinet og mig.

Det kunne man da godt fejre med noget forårsagtigt, ikke?!  :-)

Hed romantik

Valentinsdag er altså ikke noget, vi går højt op i ...

Og i et koldt hus er der helt andre ting, som modtages med større glæde end røde roser og chokolade... nå nej, glem det sidste; chokolade modtages ALTID med glæde...

Men i stedet for de røde roser da.

Hvad kan være bedre end en fyldt varmedunk at varme tæerne på og et par ekstra uldne tæpper?

DET er da kærlighed!  ;-)

Foto: Museum of Wales