Vi fandt et udmærket hus til min mor i rimelig afstand til bus og indkøb - men det var desværre større end nødvendigt og dermed dyrere end håbet. Til sidst måtte vi bare bide i det sure æble og betale, hvad det kostede... for der var simpelthen ikke andre muligheder.
Jeg har lært en del af denne seance:
- Tro ikke, at man kan få hjælp fra kommunen, selv om man har rundet de 80!
- Tro ikke, at man kan få hjælp fra banken, når man først har rundet de 80! "Ikke for at diskriminere, men din mor ER jo ikke nogen vårhare længere...!
- Lejemarkedet bugner af plattenslagere.
Det skal dertil siges at det hus, min mor så endte med at tage, er sat fint i stand og blev udlejet af en meget behagelig og troværdig ejendomsmægler. Så det KAN lade sig gøre...
I morgen vil jeg skrive lidt om vores "morsomme" oplevelser den sidste måneds tid...