Det er ikke usædvanligt, at jeg har besøg af småkræ her i huset. Så jeg blev ikke synderligt forbavset, da jeg ud af øjenkrogen så noget småt og brunt, der smuttede om bag en kurv. Men det kunne ikke være en mus, for selv om størrelsen passede meget godt, så befandt den sig et stykke oppe i højden.
Det var en lille gærdesmutte, der på en eller anden måde var kommet ind i stuen, og den fløj forvirret omkring. Satte sig på kurvens hank og prøvede at mase sig ned bag noget brænde.
Jeg skyndte mig at lukke døre og vinduer, så den ikke fløj rundt i hele huset og kom til skade. Så hentede jeg et tyndt viskestykke og listede det forsigtigt hen over fuglen. Og ganske forsigtigt tog jeg hånden ind under stykket og fik fat i den lille fjerbold.
Åh, hvor den sitrede af angst. Havde det nu været en mus, havde den sikkert bidt, men ikke gærdesmutten. Jeg skyndte mig ud i haven og åbnede hånden foran en stor tæt busk. Gærdesmutten sad lidt og kiggede - først på mig og så på busken. Og så gav den et højt og forarget PIP, som om det hele i virkeligheden var min skyld, før den fløj ind mellem grene og forsvandt.
Modelfoto: Eugene Beckes