Jeg skriver sjældent noget politisk på disse sider - af to grunde. For det første fordi der er rigeligt med andre, der gør det - og for det andet fordi jeg hellere vil fokusere på livets lyse sider og ikke på alle ulykkerne - det er der også så mange andre, der gør.
Men af og til skal der et lille pip ud mellem sidebenene. For mens jeg synes, at alt det forfærdelige, der er sket i Paris, ER forfærdeligt, utilgiveligt og uundskyldeligt, så krøller jeg tæer, når jeg læser Charlie Hebdos udtalelser (citat): "Vi vil slås for vores ytringsfrihed og retten til at blasfemere".
Ja, selvfølgelig vil og skal vi alle slås for vores ytringsfrihed. Men det sidste: nej, det er jeg ikke enig i. Det var jeg heller ikke, da alle de famøse tegninger blev offentliggjort alle vegne.
Jeg er opdraget med, at man skal respektere andre mennesker og altså også deres religion. Jeg indrømmer gerne, at jeg er alt andet end religiøs - jeg er faktisk
imod religion, fordi det historisk set ikke har ført andet end ulykker med sig. Hvor tåbeligt at myrde mennesker på grund af en
tro...!
Men når det er sagt, så respekterer jeg fuldt, at man tror, hvad man vil. Det er også en frihed! Religionsfriheden må vel være lige så vigtig som ytringsfriheden - eller hvad?
Efter min personlige mening bør man respektere alle mennesker - og alle væsener på denne jord, som vi er fælles om - og det gælder også deres religion. Der er vitterlig ingen grund til at genere.
Man kan sige, at det
også er en frihed at vælge at lade være...