fredag den 16. juli 2010

En god grød m.m.


Jeg ved ikke med jer andre, men JEG får altså ikke motioneret, når det er så varmt…

Jeg kan lige klare at lunte ud i skyggen på terrassen med min bærbare, og så sidder jeg dér det meste af dagen. Det er altså ikke den måde, man taber sig på, skal jeg hilse og sige.

På plussiden skal nævnes, at jeg stadig ikke rører noget, der bare tilnærmelsesvis indeholder sukker. Og jeg drikker en masse vand, hvilket er godt. Man skulle tro, at al den varme fik kiloene til lige så stille at smelte af – men det gør den desværre IKKE. Nålen på vægten er ubarmhjertig! Kan varmen få vægtnåle til at gro fast?

Nå, men til gengæld vil jeg anbefale en god grød til dem, der kan lide den slags om morgenen… (Det kan jeg godt!)

AURION har flere slags, men der er to, som jeg er blevet særligt glad for. TIL DEN GLADE MAVE og TIL DEN FLADE MAVE. Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen, men jeg synes bestemt, at min mave er blevet fladere. I hvert fald gladere... :-)

12 kommentarer:

Megan sagde ...

Hej Mia
Ja, det er hårdt at motionere i varmen. At lave noget som helst faktisk! Og jeg arbejder i denne uge, pyha. Men har snart ferie! :-)

Jeg løber gerne tidligt om morgenen. Så går det. Det bliver ikke en så lang tur som om eftermiddagen, men en tur på 3-4 kilometer sådan en morgen er super. Og man kan jo også gå tur på det tidspunkt! ;-)

God varm dag!

Madame sagde ...

Det lyder rigtig spændende, Mia - jeg kender ikke grøden, men den skal prøves.
Jeg tvinger mig selv til en travetur og en cykeltur trods varmen. Så er min samvittighed næsten selvlysende :-)

Dejlig fredag til dig!

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Jeg VED, at du har ret, men jeg er sjældent vågen på dine morgen-tidspunkter... Som B-menneske lykkes det sjældent at komme op før 7.30 - men jeg har skam prøvet. Engang. For længe siden! ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Suk! Jeg burde gøre det samme! Min samvittighed er musegrå!

Dejlig dag til dig også... ;-)

Ellen sagde ...

Jeg er helt med på ikke-motionsholdet i denne sommerhede - det ville være en sikker vej til selvmord for mit vedkommende. Bruger jeg i hvert fald som undskyldning ;-)
Det være varmen, der får vægtnålen til at stå stille - den gider vel heller ikke bevæge sige mere end højest nødvendigt?

Jeg synes også, det er temmelig uretfærdigt, at fedtet ikke bare lige så stille smelter væk...

Rimkogeren sagde ...

Temperaturen skal være meget højere, før du smelter og dermed opnår et vægttab ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Pyha ja, jeg tror også, at det er det rene selvmord. MEGET bedre og mere sikkert at sidde her i skyggen med en kold drink... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Rimkoger: Hvor ærgeligt! Man får da ikke noget forærende... ;-)

Rasmine sagde ...

Vær glad for, at du ikke taber dig. Det gør jeg - fordi noget er gået helt galt med min mave :-(

Måske skulle jeg prøve, om den bliver gladere af den der grød ...

Ditte sagde ...

Åh Mia, det kender jeg alt for godt. Varmen slår mig helt ud, så bare ordet motion er bandlyst. Badning i havet morgen og aften er vist ikke nok til at rette op på miseren.
Desværre bliver den manglende motion fulgt op af lidt feriegodt (såsom vin til maden, hjemmebagte sager m.m.), så den er helt gal. Det er nemmere at være fast i troen til hverdag!

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Det lyder da ikke rart. Måske var det værd at prøve med grøden - det kan anbefales at tilsætte lidt smagskrydderi (lidt kanel eller et nip nellike f.eks.)

Mia Folkmann sagde ...

Ditte: Uf ja, ferietiden er farligtiden... ;-) Når jeg har ferie, skal jeg også helst have lidt ekstra godt... men "heldigvis" har jeg ikke ferie nu, så lige på det punkt kan jeg godt være standhaftig!