søndag den 4. december 2016

Den sidste uge

Sa' du ud og gå??

Jeg har taget hul på den sidste uge her i Odsherred. Snart skal vi skifte udsigten ud med en anden - som dog på ingen mådere er ringere efter min mening...

Og jeg må indrømme, at lige dette her område... DET kommer jeg ikke til at savne. Rent gåtursmæssigt altså.

Fordi det er ekstremt bakket, og fordi min kære hund elsker at løbe. Det skal dertil tilføjes, at Gussi altid går i (lang) snor, fordi han er uden forstand og sund fornuft, hvis han ser et egern... eller noget andet bevægeligt.

Kan I forestille jer synet? HUND sætter i spurt med hundemor i hælene. NED af bakker, OP af bakker, HEN over stranden, NED af flere bakker, OP af flere bakker etc. etc.

Når vi kommer hjem, er jeg døden nær og segner om i sofaen. Ude af stand til at røre mig den næste time.

Man skulle så tro, at jeg taber mig gevaldigt. Men det gør jeg IKKE, fordi jeg trøstespiser af marcipanen og ruster mig til næste gåtur.

I løb... ;-)

12 kommentarer:

Lisbeth sagde ...

Haha, ja jeg ser det for mig :-) Det er dejligt med en frisk hund, men det forpligter - på den måde er det meget godt at du kan frådse i marcipan med god samvittighed.

Nana sagde ...

Det er da super sundt for dig, Mia ;-)
Kan I heller ikke have ham løs ved stranden? Jeg synes det er det allerbedste sted at gå med løse hunde (altså i vinterhalvåret når løse hunde er tilladt), for der er ikke noget levende at løbe efter udover fuglene som bare flyver ud over havet :-)
Kh Nana

Mia Folkmann sagde ...

Lisbeth: Ja, sådan vælger jeg også at se på det (ikke at jeg behøver nogen undskyldning for at frådse i marcipan, men alligevel... ;-) )

Nana: Ti hi, ja det ER det da! Den med stranden HAR vi prøvet, og den oplevelse skal jeg fortælle om en anden dag...

Lad os bare sige, at det kære kræ ikke er helt lydhør, hvis han selv vil noget andet... ;-)

Pia Trans sagde ...

Sådan en hund har jeg også engang haft. På et tidspunkt var jeg så 'heldig' at han løb ind i et elektrisk hegn, nøjagtig samtidig med at han stak af fra mig. Den oplevelse glemte han aldrig, så hver gang jeg kaldte derefter, kom han straks tilbage! Nok desværre ikke rigtig et trick man kan bruge til noget...

Nyd al den fine motion. Et eller andet godt SKAL der jo være ved det ;)

Mia Folkmann sagde ...

Pia: Åh stakkels vuf da. Men jeg kan godt forstå, at det hjalp på lydigheden... ;-) Ja, jeg glæder mig over motionen - og over, at det næste lejehus ligger ved en skov med veje, der går lige ud... ;-)

Lisbeth sagde ...

Vores hunde er vænnet til at gå løs i Hareskoven og Bagsværd sø, men for nogle år siden skete jo det, at jeg ikke var opmærksom på at Luffe på et splitsekund var ude på isen efter en blishøne som lå og vippede i vandet 20m ude. Isen brast derude og det er det værste jeg nogensinde har oplevet med de hunde, for vi kunne ikke komme ham til hjælp og isen brast hver gang han fik trukket sig en smule op. Til sidst ventede jeg egentlig på at han gik under, men lykkeligvis fik han til sidst kæmpet sig op et sted hvor isen ikke brast.
Jeg har aldrig hundene løs fremmede steder (hvor det ellers er tilladt) og om vinteren aldrig mere ved Bagsværd sø. Jeg lærte virkelig lektien om mit ansvar, jeg har nogenlunde god kontrol over dem, men deres instinkt er stærkere.

Mia Folkmann sagde ...

Lisbeth: Det var da en skrækkelig historie. Jeg kan forestille mig, hvor rædsomt du - og også Luffe - har haft det, mens du så ham kæmpe for livet. Og ja, det er også en af grundene til, at jeg ikke lader Gussi løbe løs. Der kan så nemt ske noget, og når instinktet tager over, så ryger fornuften af og til...

Min Servicehund sagde ...

Dejlig hund
at løbe op og ned er hårdt... på den måde er det heldigt at nå Zorro er løs så vil han helst være nær mig (altså man kan jo blive væk og så det galt selv om man SELV løb om bag stenen) han har måske lidt teenage hoved, men håber da han bliver bedre til det med at være løse pt bruger vi meget sporline.

Mia Folkmann sagde ...

Min servicehund: Ja, det er altså hårdt, når man ikke er i træning. Men jeg kunne da mærke, at det blev lidt bedre efterhånden ;-) Det lyder som en god idé med en sporline :-)

Min Servicehund sagde ...

virker for mig.. og kan ikke skære i hundeben som en flexline.
min er så hjemmelavet af cabinhage og flagline.... er det svært at være løse kan jeg slippe ham med snor (og så har jeg 5 meter bag ham som jeg kan stå på hvis han bliver "døv" teenager, et udmærket nødstop.
men en hund med Gussis tidligere liv har nok svære ved at lære det end en man har fra hvalp.
håber I får en god jul.

Mia Folkmann sagde ...

Min servicehund: Ja, Gussi har en fortid, men han lader sig nu ikke mærke ret meget med det. Han er en superkærlig hund og meget sød og sjov - men når han får færten af et eller andet, er han en rigtig jægerhund. Men sådan er Jack Russell hunde vel - og også den spanske udgave af sådan én... ;-)

Min Servicehund sagde ...

han har måske også noget at bruge sine evner, det må skærpe dem.
Godt han ikke er mærket af sin fortid.