lørdag den 20. marts 2010

Nordkysten i regnvejr


Vi havde en vældig fin fødselsdag i går, omend det hele var noget gråt i gråt! Den planlagte tur til Gilleleje og Hornbæk var regnfuld, men det var alligevel hyggeligt at gå tur(e) under en paraply. Så det gjorde vi!

Og bagefter fik vi dejlig frokost og kaffe med æblekage hos Søstrene Olsen. Et udmærket sted som vi jævnligt vender tilbage til, når vi er på de kanter. På grund af vejret var der halvtomt, men til sommer er det givetvis en helt anden snak...

10 kommentarer:

Rasmine sagde ...

Søstrene Olsen! Det minder mig om en udflugt, jeg var på for mange, mange år siden.

Jeg tror da, at det var der, vi drak eftermiddagskaffe, men man kunne vist heller ikke få så meget andet. Tager jeg helt fejl, eller er det faktisk et gammelt sted, som er startet af et par søstre? Jeg kan i alt fald huske, at vi syntes, stedet var ualmindelig hyggeligt - for så aldrig at komme der igen. Det ligger noget afsides i forhold til, hvor vi ellers færdes.

Menuen tyder nu - sammen med atmosfæren - på, at Søstrene godt kunne være en omvej værd.

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Jeg har også været der for mange, mange år siden, hvor vi bare fik kaffe. Men nu er det nærmere et spisested, hvor man kan få kaffen efter maden. "Rigtige" kaffesteder er en mangelvare herhjemme efter min mening; der er mulighederne meget bedre i England... :-)

Bente sagde ...

Uhm, det lyder da, som om I havde en dejlig dag i går - trods regnen. Og I var da vist også ude i lidt forkælelse. Det er nu altid rart ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Bente: Jeg er varm tilhænger af forkælelser... :-)

Madame sagde ...

Det lyder rigtig dejligt, Mia - jeg kender ikke Søstrene Olsen, men det sted skal bestemt prøves en dag. Ha' en god søndag aften :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Det er et vældig hyggeligt sted, og maden er dejlig.

God søndag i lige måde... :-)

Annette sagde ...

Mia, hjertelig tillykke med din mand, selv om vejrguderne ikke viste sig den bedste side, så ser billederne fra jeres tur til "Søstrene Olsen" hyggelige og dejlige ud.
Jeg kan kun give dig ret i omtalen af din mands evner. Fantastiske billeder, utroligt sigende. Jeg så også dyreillustrationerne i det foregående indlæg. Sikke evner at være i besiddelse af.
Med hensyn til ”Landleven”, så kender jeg det ikke. Men et kig på internettet har overbevist mig om, at indholdet ikke er meget anderledes end et blad jeg har abonneret på igennem de sidste 4 – 5 år, det hedder ”Seasons” (bron voor buitenleven), det handler også om udendørsliv, lidt gode opskrifter, et par gode B&B, lidt interiør osv., alt sammen præsenteret så man næsten ikke kan undvære nogle af tingene ☺.

Lavendel sagde ...

Ser da rigtig godt ud!!

Mia Folkmann sagde ...

Annette: Ja, Season har jeg også købt et par gange, og det er lidt i samme stil. Jeg er også meget begejstret for et fransk blad, der hedder Maisons de Charme; begge blade kan jeg nemlig få i Brugge... :-)

Lavendel: Jeg kan også love dig, at det SMAGTE godt!! :-)

Nille sagde ...

Søstrene Olsen - der spiser man rigtigt godt, og der er så hyggeligt i Gilleleje; faktisk er der sikkert meget mere hyggeligt når sommerræset endnu ikke er igang!