mandag den 19. april 2010

Katteglæde



I går var vi på besøg hos min mor, og selv om hun var glad for at se os, så var hendes kat Rikke det nok endnu mere...

Når man tænker på, at Rikke er en tidligere sommerhuskat - så er det ekstra godt at se, at hun bare stortrives!

10 kommentarer:

Madame sagde ...

Det er vel nok dejligt at læse, at en sommerhuskat har fået et nyt og godt liv!

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, og du kan tro, hun bliver forkælet af min mor... :-)

Annette sagde ...

Hvor er det skønt at se, at en sommerhuskat har fået så dejligt et liv hos jer og indtager en så betydningsfuld position i hjemmet, det gør mig utrolig glad.
Jeg er jo som sædvanligt bagud med kommentarerne, men jeg hæftede mig ved dit indlæg "Må jeg tage din tid". Jeg ved ikke, om det er specielt for NL, men for ikke lang tid siden blev der oprettet et register, hvor man kan registrere sig, hvis man IKKE vil ringes op af sælgere. Dog læser jeg i dagspressen, at sælgerne nu forsøger sig med dørsalg i stedet og jeg oplevede i lørdags, at vi alligevel blev ringet op, idet vi engang (hvilket må være for mindst 3 år siden) havde udvist interesse for en forening.
Tak for billedet fra interiøret af en narrowboat. Jeg har flere gange tænkt på, hvordan den mon var indrettet, da den jo er ret "narrow", men jeg ser at der er fint med plads alligevel.
Og sidst, men ikke mindst, jeg har netop læst dit indlæg hos Madame ang. sporskift. Du har så evig ret i, at der ikke gror mos på rullesten. Jeg forlod selv forsvaret efter 28 år hhv. i og uden uniform ☺.
En god dag til dig.

Havehyrden sagde ...

Dejligt at se Rikke trives så godt hos din mor. Mit hjerte bløder virkelig for alle de katte der har så kummerlige forhold. Så er det rart at vide at mange af dem alligevel får et godt hjem.
Vores 3 katte er alle fra "gaden". Den fede fandt vi på gaden i Valby, da vi boede der. Wursten skulle aflives og Frøken skulle var også uønsket. Nu har vi så 3 dejlige katte. De er ikke super glade for hinanden, men det går lige.
Fortsat god dag :-)

Mia Folkmann sagde ...

Annette: Ja, ingen tvivl om, at Rikke indtager førertrøjen i det hjem... :-)

Jeg synes, at det er herligt, at man skifter spor flere gange i sit liv. I min familie var der ellers tradition for at blive, hvor man var - og det fandt jeg altid frygteligt kedeligt!

Sjovt, at du også har været i forsvaret - vi arbejdede som reklamebureau (ét af dem) for forsvaret i mange år...

God dag til dig også :-)

Mia Folkmann sagde ...

Havehyrden: Ja, der er ingen tvivl om, at mange fører en grum tilværelse. Vi har haft flere katte i tidens løb, og det var alle sammen "gadekatte".

Puskis, vores nuværende kat, har vi haft i 15 år. Hun udnyttede en åben terrassedør og flyttede bare ind! Da vi fandt ud af, hvor hun hørte til, fik vi at vide, at vi bare kunne beholde hende. De var ikke specielt interesserede i hende. Der er ikke noget at sige til, at Puskis flyttede...

God dag til dig også :-)

Anonym sagde ...

Nårh! Det er et godt billede og en rigtig dejlig mis. Tænk at nogen kan efterlade sådan en dejlig skattebasse ved et sommerhus. Sådan noget forstår jeg simpelthen ikke!!!!

Mia Folkmann sagde ...

Jens: Nej, det forstår jeg heller ikke. Men hun har det som blommen i et æg nu heldigvis... :-)

queserasera sagde ...

Jeg tror nu, det var rigtig godt for Rikke, at hun blev efterladt, så hun kunne havne, hvor hun åbenlyst hører hjemme og hvor hun har en rodfæstet oplevelse af at det er godt, I har hende.

En kat, der så gladeligt viser ALT sit kattelplys frem, kan kun være en rigtig tryg og tilfreds kat.

Mia Folkmann sagde ...

queserasera: Det var sødt sagt! Rikke er helt sikkert meget tilfreds med sin tilværelse nu... :-)