lørdag den 26. juni 2010

Helt ny ESSIE neglelak foræres væk...


Jeg har lige fået nogle fine ESSIE neglelakker sendt fra England, men af en eller anden grund har jeg bestilt den samme farve to gange...

Det er den, der hedder TART DECO - og den er rigtig flot til brune sommertæer...

Da det ikke rigtigt kan betale sig at sende den retur til England, synes jeg hellere, at den skal glæde en anden i blogland. Er der nogen, der kunne tænke sig den - så sender jeg den som sommerferie-gave...

Neglelakken er meget populær og indeholder efter det oplyste ingen hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer.

Skriv en kommentar til dette indlæg her i løbet af weekenden - kommer der flere end én, trækker jeg lod på mandag.

16 kommentarer:

Helle K. sagde ...

Jeg er da helt sikker på, at den vil klæ' mine sommertæer :)
God weekend.

Bente sagde ...

Hvor er det sødt af dig, Mia!
Men nej tak, jeg er så dårlig til at huske at bruge neglelak, at den ville tørre ind her hos mig - sammen med dem, jeg allerede har ;-).

Mia Folkmann sagde ...

Helle K: Det er jeg da også sikker på, at den vil. Hvis der ikke er andre, der melder sig, er den din. Hvis der er, trækker jeg lod... :-)

Mia Folkmann sagde ...

Bente: Jeg bruger også kun lak på tæerne og kun om sommeren - men så kommer der til gengæld et eller andet "tøse-agtigt" op i mig, og så skal der nye farver på... :-)

mette b sagde ...

Jamen jeg sørger da lige for, at der bliver et konkurrenceelement her.

Jeg pynter også kun tåneglene og kun om sommeren - det er så flot med solbeskinnet hud :)

Mia Folkmann sagde ...

Mette: Må den bedste dame vinde! Jeg putter navnene i en hat og lader min rare mand udtrække... på mandag... :-)

Benedicte sagde ...

Skal der være fest, så lad der være fest! Den ville heller ikke være dum til mine tæer - og de trænger ;-)
Jeg er også sommer-tå-lakerer. En sjælden gang får hænderne også en tur, men jeg slider det hurtigt af (har vist problemer med at sidde med hænderne i skødet).
God søndag!

Annette sagde ...

Hvor er det dejligt, at du igen kan cykle og så ovenikøbet kan kombinere motionen med lidt tv-kigning. Jeg har tidligere ymtet lidt om en motionscykel overfor husherren, men indtil videre foregår al cykleriet udendørs. I dag blev det til 27 km. i et vidunderligt vejr. Men i regn og blæst ville det nu være dejligt at kunne gøre det indendørs ☺.
En rigtig god weekend til dig.

Kate sagde ...

Hvor er du sød... jeg vil da mægtig gerne vinde en gang lak ;o)

Madame sagde ...

Den er meget, meget smuk, Mia - ja, den vil se fantastisk ud på brune sommertæer.
Jeg bruger meget mørk lak på tæerne, så lakken skal hen til en, der bruger lyser farver :-)

Ha' en dejlig søndag!

Lone sagde ...

Kan en neglelak være hormonforstyrrende? :)
Jeg ved de kan være allergifremkaldende. Jeg købte engang neglelakker i England, som gav røde knopper omkring øjenomgivelserne. Siden har jeg kun brugt lakker godkendt i DK.

Men tak for tilbudet. Det var meget sødt af dig :-)

Sommerhilsener til dig.

Mia Folkmann sagde ...

Ditte: Det med at sidde med hænderne i skødet er nok også mit problem. Og jeg gider ikke sidde og nusse og pleje negle hver eneste aften. Tæerne holder bedre... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Annette: Du får da også så mange vidunderlige oplevelser på din cykel, at det er helt utroligt. Men motionscyklen er selvfølgelig fin, når det er hundekoldt og snestorm om vinteren. Jeg skal i hvert fald nok bruge den flittigt, nu hvor jeg har set lyset... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Kate: Jamen, så kommer dit navn med i hatten i morgen. Held og lykke! ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Jeg bruger mest lyse farver, men har da også købt en postkasserød. Lige nu har jeg et pænt lille batteri af farver, der vist rigeligt kan holde sommeren ud... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Lone: Jeg må indrømme, at jeg heller ikke selv havde tænkt den tanke, men det kan den åbenbart. Det med allergien har jeg ikke været ude for med neglelak, men derimod med mascara, som jeg (desværre) også bruger. Dog ikke til hverdag, når jeg bare er mig selv... ;-)

Også mange lune sommerhilsner til dig...