lørdag den 3. juli 2010
En hyggelig nabo
Jeg kan altså (også) godt lide duer. Jeg synes, at de er hyggelige, og jeg har ikke spor imod, at de slår sig ned hos mig. Lige i øjeblikket sidder hr. due og kurrer besiddende uden for mit vindue, for fru due har bygget rede i træet på terrassen. Det er et udmærket valg, for det er et tæt og godt træ, hvor man kan bo trygt.
Nu, hvor er det er så varmt, sidder jeg og skriver udenfor på terrassen, mens duerne lunter rundt lige i nærheden. Det ku’ jo være, at der faldt en krumme af. Det gør der så af og til – også selv om jeg i mit stille sind til tæller til ti, når jeg på bare tæer kommer til at vade i en af de helt enorme klatter, som de kære væsner beriger mig med…
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Jeg synes også, at duer er hyggelige - og der er nogle stykker som kommer her hver dag :)
Helle: Jeg tror måske, at vi er lidt alene om det... men måske tager jeg fejl? ... ;-)
Hi hi, jeg kan også godt lide duerne, der beriger lydbilledet mellem alle de andre bevingede...
God varme til dig!
Klem
Du mener da ikke dem, der også sidder på husryggene her i bebyggelsen og skråler u-uuuuuuu-u dagen lang?
Men bortset fra det synes jeg, at duer er kønne - og ganske hyggelige, når de holder mund.
Mette: Ja, og så er de meget søde at se på, når de drunter rundt... ;-)
Varmt knus til dig også...
Rasmine: Mjoooo, det er nok lige dem, jeg mener... ;-)
Måske er jeg heldig, men mine duer er nu ret tavse. Måske skyldes det, at de har en mage - så er der ingen grund til at skråle så meget mere... :-)
Dejligt at læse, at du tager dig af duerne nede sydpå, Mia! Vi har også duer her - nogle gange i store flokke der kan virke en smule overvældende :-)
Jeg tror at du er et godt og tolerant menneske :-) - vi var engang naboer til et skel med grantræer hvor der boede utallige tyrkerduer, så vidt jeg husker så var vi meget trætte af at høre på dem.
Madame: Jeg har heldigvis kun små flokke på to - ad gangen! Så de er ikke helt så overvældende... ;-)
Sussi: Ja, jeg er nok rimelig tolerant - over for dyr i hvert fald... ;-)
Send en kommentar