søndag den 4. juli 2010

Så kom de endelig…


… aftenerne, hvor man kan sidde ude til sent, mens verden omkring os bliver helt stille, og mørket så småt falder på. De aftener, hvor man taler tyst til hinanden, mens man deler en flaske vin (et glas til mig – to-tre glas til den rare mand).

Og mens vi snakker om alt muligt, lægger planer og finder på – så kommer flagermusene frem og styrtdykker over vores hoveder. Forhåbentlig i jagt på de myg, der gnider sig i hænderne af fryd over de to store tag-selv-borde dér på terrassen…

18 kommentarer:

mette b sagde ...

Ja, det er skønt med sommeraftenerne.

Jeg har endnu ikke set vores flagermus. Det er såmænd nok fordi jeg ikke er en natteravn...

Rigtig god søndag til dig

Madame sagde ...

Det er nemlig så dejligt med de lange, lyse sommeraftener! Vi gik en tur sent i aftes, og det nød myggene i fulde drag :-)

Ha' en rigtig god søndag, Mia!

Mia Folkmann sagde ...

Mette: De skal nok være der, men de kommer sent. Så du må nok holde øjnene åbne lidt længere... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, det kunne jeg forestille mig. Det er nogle små djævle, de myg... ;-)

Rigtig god søndag til dig også...

Helle K. sagde ...

Det er vidunderligt - og vi trængte sådan :)

Mia Folkmann sagde ...

Helle: Åh ja, vi gjorde!! :-)

Loppe sagde ...

Ved lige hvad du mener... i går sad vi ved bålet og grillede pølser på pind, sjovt, og senere sad vi bare og sludrede og kiggede ind i bålet til det kun var gløder og natten var lys og smuk...

Mia Folkmann sagde ...

Loppe: Det lyder mindst lige så hyggeligt som min aften med vin på terrassen... ;-)

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Det er Danmark når det er bedst Mia, intet er så skønt som at sidde med vin mm. køre markisen ud når duggen falder og tænder op i bålstedet og nyde vinen flammerne og roen.

Ellen sagde ...

Det var en kort, men stemningsfuld beskrivelse af de danske, varme, lyse, lune sommeraftener, når de er bedst.

Jeg har oplevet flagermus mange gange, men de er så hurtige, at folk, der ikke ved, hvad de ser/hører/fornemmer, ikke bliver klar over, at det var flagermus de oplevede.

Men JA, hvor er det bare den skønneste sommer lige nu.
Og nu bliver du måske misundelig: Vi tager til England på onsdag ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Michael: Mmmmm ja, mon ikke det kan gentages i aften? ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Ja, MON ikke jeg bliver misundelig! Men jeg er sikker på, at der kommer små "situations rapporter" fra det engelske land, så det bliver nok lidt som at være der selv...

En anden én skal bare arbejde, men det er jo min yndlingsbeskæftigelse - så pyt!! ;-)

Sussi / Sussinghurst sagde ...

.....og vi har i virkeligheden så få af dem.

Unknown sagde ...

Sommerkveldene må man ta vare på... Nyt dagene - og kveldene! Hyggelig blogg du har! Hilsen en norsk skribent.

Anonym sagde ...

De skal nydes hver og en !

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Ja, der er ikke så mange af dem. Men man kan jo snyde ved at pakke sig ind i et tæppe... (det snyder så også myggene) ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Liv: Hvor fint med besøg fra Norge! Jeg skal ind og kigge lidt hos dig også...

Ja, lad os glæde os over dem, så længe vi har dem... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Oline: Det skal de i allerhøjste grad! ;-)