Humlebier

Der har været så mange, der søger på "humlebier" og derefter lander på min blog - så derfor bringer jeg følgende artikel fra ANGLOFILIA magasinet:

Vi kender alle den store, bamsede humlebi, der dukker op i det tidligere forår. Det er dronningen, der har overvintret et sted i jorden under blade og kvas, og hun er på jagt efter lidt blomsterføde til sig selv og efter et passende sted, hvor hun kan etablere et nyt humlebi-samfund.

Humlebier er - ligesom honningbier og myrer - sociale insekter, der lever i en koloni. Hos humlebierne startes kolonien op fra bunden hvert år, og det er alene dronningen, der grundlægger den - enten i et musehul, en forladt redekasse eller i et andet hult rum.

De første æg udruger hun selv, men derefter tager hendes afkom – arbejderne - over. I sommerens løb vokser kolonien, så den til sidst består af flere hundrede humlebier, og først sidst på sommeren bliver nogle af dronningens æg til hanner, der skal befrugte de nye dronninger.

Humlebier er ikke bare hyggelige at se på – de er særdeles vigtige for bestøvningen af vilde og dyrkede blomster, så det giver god mening at række bien en hjælpende hånd. Både i England og herhjemme er humlebierne gået voldsomt tilbage i antal, hvilket primært skyldes manglen på vilde blomster.

Hvis man har en have, kommer man altså ikke uden om humlebien, hvis man vil have bestøvet blomster og frugt, og så er lyden af summende bier indbegrebet af en sommerdag. Personligt ved jeg ikke noget bedre og mere beroligende end at sidde og iagttage de travle bier, når de indsamler pollen og nektar.

De fleste haver kan blive et helt lille paradis for humlebier - især hvis haven ikke er alt for eksotisk og pæn. Humlebier er nøjsomme væsner, der foretrækker de vilde og naturligt forekommende planter, og det er også dem, der er mest modstandsdygtige over for sygdomme og snegle.

Om foråret opsøger bierne blandt andet piletræerne, hvor blomsterne sidder i rakler, eller lungeurten, der dukker op i slutningen af marts. Senere kommer turen til akelejer, lupiner, timian, kaprifolium og mange flere, og en busk af slægten cotoneaster virker nærmest som en magnet og kan være helt levende af flittige bier, der samler honning fra de bittesmå blomster. Sensommeren byder på en række gode humlebiplanter som stokroser, lavendel, skabiose og merian.

Hvis man planter til glæde for humlebierne, har man til gengæld gavn af dem sommeren lang, og man skal ikke være bange for at have humlebier som naboer. De er ikke aggressive og passer helst bare sig selv, og selv om de har brod, stikker de kun nødtvungent.

Humlebier er så umådeligt vigtige for bestøvningsarbejdet, at man i England ligefrem har dannet en forening - The Bumblebee Conservation Trust - til fremme og beskyttelse af dem. Af den grund har foreningen nu etableret det første humlebi-reservat i Skotland. Det store engområde er blevet tilplantet medet væld af vilde blomster, og humlebierne i området stortrives.

Og så er det selvfølgelig ikke kun humlebierne, der holder af områder som disse, for det tiltrækker også et stort antal fugle og andre dyr – for slet ikke at tale om mennesker, der kommer for at nyde det dejlige syn.