onsdag den 4. maj 2011

Shopping Day...


I går tog jeg til Cheltenham for at shoppe. Jeg tager tit til Cheltenham, for det er sådan en dejlig indkøbsby, men det sker ikke så tit, at jeg køber noget til mig selv. Jeg ender gerne med at finde ting til min butik i stedet for.

Meeeen... i går tog jeg revanche. Først fandt jeg en smart skobutik, hvor det lykkedes mig at finde to par sko, der bare passede som fod i hose (ha ha) - OG en stor, dejlig taske med plads til det hele.

Og efter et besøg i House of Fraser, der er et udmærket stormagasin med tilbudsdag i går, kom jeg ud med en smart T-shirt og nok et par sko. Mon ikke jeg kan klare mig på skofronten nu?  ;-)

Uden for House of Fraser står denne figur, som jeg er så vild med. Og lige ved siden af ligger COSTA, der er en hyggelig café med god kaffe. Her måtte jeg sidde og komme mig med en stor cappuchino, for man bliver altså træt af alt det shopperi...

Og lige nu, hvor jeg sidder her i sengen - klokken er altså kun 7 herovre - og skriver, er der et enormt og åbenbart meget tungt egern, der gungrer rundt oppe på loftet. Hvordan kan sådan en fiks lille ting larme så meget???

7 kommentarer:

Lene Megan sagde ...

Det lyder dejligt. Sidde og skrive i sengen, i England, klokken syv om morgenen til lyden af et hoppende egern.

Og så fik du da sko for alle pengene! :) Det er faktisk dejligt at shoppe igennem engang i mellem. Så kan man lidt igen.

Ha' fortsat skønne dage i det engelske! ;)

Liselotte sagde ...

Man kan fornemme din store kærlighed til stedet, hvor du er, Mia. Den omfavner du alle dine ord med. Jeg véd bare, at du har det dejligt. Hvor er det skønt at læse med herinde :-)

Madame sagde ...

Tillykke med dine køb - det lyder vel nok dejligt! Det må være sjovt at se et andet udvalg, end man ser her hjemme.
Sikke en skøn figur, som taget ud af et eventyr af H.C. Andersen :-)
Ha' en dejlig dag, Mia, klem!

Loppe sagde ...

Halløj for nogle 'Skønne dage ' du har !!!

Tillykke med shoppingen... måske får vi et lille billede af 'kuppene' på et tidspunkt ??

Ha´ et fortsat vidunderligt ophold i det skønne England

Have a nice day

Kisss kiss my dear

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Du kan tro, at det er skønt. Faktisk kom jeg til at tænke på, at det KUNNE være en husmår - jeg må tidligt op en morgen og lure... ;-)

Liselotte: Hvor er det dejligt, at du synes det! :-) Jeg er SÅ utroligt glad for dette sted - og også for alle de små beboere, jeg deler det med...

Madame: Ja, jeg kender ikke historien bag figuren, men det er i hvert fald meget eventyrligt. Du må også have en dejlig dag. Knus

Loppe: Billede af skønne kup følger... ;-) Knus

Sussi / Sussinghurst sagde ...

jeg kan li' den lange magre hare, hi hi

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Det kan jeg også; men jeg synes nu, at de er dejlige begge to... ;-)