Da vi var i Hollymount sidste gang, sad vi en dag og drak eftermiddagskaffe på græsplænen. Pludselig hørte vi en meget vedholdende rappen bag os. Lyden kom fra det store, gamle egetræ, og jeg listede mig forsigtigt nærmere. Hvad i alverden gjorde en and dér?
Nede ved foden af det hule træ stod en hunand og så meget beslutsom ud. Og pludselig opdagede jeg, at en bittelille ælling hoppede ud fra et hul højt oppe i træet. Bums! Så landede den på den tykke hæk. Og bums igen! Så hoppede den ned på jorden til sin mor. Bagefter hoppede endnu en ælling. Og nok én. Inden længe var hele flokken samlet, og hunnen begyndte at traske afsted med dem.
Da hun var gået, gik jeg forsigtigt helt hen til træet for at sikre mig, at der ikke var flere ællinger, og at der ikke var nogle, der sad fast i hækken. Man er vel en hønemor! Så satte jeg mig hen til kaffen igen.
Lidt efter kom hunnen marcherende med sine ti dunbolde i hælene. Hun gik hele vejen rundt om rundkørslen, hen til fuglefoderstedet og hen til vandkarret, som om hun viste sine små, at her kunne man få lidt, hvis man trængte. Så stillede hun sig op og så så intenst på mig, som kun en and kan gøre det. Længe. Så drejede hun om på hælen og gik tilbage til lågen og ud over marken. Ned til de søer, der ligger et godt stykke fra os.
Måske ville hun sige tak for denne gang og på gensyn. Eller måske ville hun sige, at det var en skam med den manglende sø hos mig, for hun ville hellere blive. Hvem ved?
Bagefter gik jeg en aftentur for at se, om de alle var kommet godt over marken. Det så sådan ud, heldigvis. Men hvis jeg kommer til penge, så står en andedam meget højt på min ønskeseddel!
13 kommentarer:
Mon ikke hun ønsker sig et vandhul lige der i haven hos jer.. :-)
Inge: Jo, jeg tror det faktisk. Hun hygger sig vist i vores have... :-)
Rørende!
Nu føler jeg mig endnu mere uvidende end normalt med hensyn til flora og fauna. Hvordan kunne de ællinger komme op i træet? Ænder bygger da ikke rede i træer, vel?
For resten har jeg lige læst, at en and kan blive op til 23 år, så hvis I passer godt på jeres and, skulle I kunne have hyggeligt selskab i mange år.
I må hellere se at få den andedam :-)
Hvor hyggeligt med sin "egen" and så må vi håbe at hun kommer igen selvom du ikke har en andedam..;)
Rasmine: Jeg kan godt forstå, at du undrer dig, for det gjorde jeg også. Jeg ved, at en and (måske den samme?) har prøvet at finde et egnet redested, men så tog jeg væk og så ikke mere til hende. Hun MÅ jo så have fløjet op, fundet en god indgang til det hule træ og lagt sine æg dér. Det er et stort egetræ med masser af plads, så det var egentlig meget smart. Ingen ræve og andre dyr, der lige kunne tage ællingerne uden videre...
Jeg håber, at hun kommer igen. Og jeg håber, at jeg snart får penge nok til en andedam. Måske skulle jeg søge et sponsorat... ;-)
Reje: Ja, det er vældig hyggeligt. I foråret kom hannen og hunnen hele tiden traskende hen til mig og satte sig ved siden af mig i haven. Jeg må helt sikkert have en lille sø... :-)
Sikke en sød historie, tak for den - det er sjældent at man kommer så tæt på en andefamilie.
Frk. Anemone: Selv tak! :-) Jeg har altid elsket selskab af ænder og høns, for de er så hyggelige at have i haven - og ænderne kan heldigvis passe sig selv...
Sikke en vidunderlig historie, Mia - ja du må have en andedam!
Det minder mig om, når ænderne hvert forår lagde æg i Radiohusets taghave i 1½ sals højde. Ænderne kunne ikke selv komme hen til søerne, og vi måtte have fat i Falck hver gang til at fange dem i en papkasse og bære dem over til nærmeste sø :-)
Madame: Åh du godeste. Hvad de dog ikke finder på, de ænder. det var da godt, at I kunne få hjælp fra Falck... :-)
Smuk billede af Andemoderen.
Tak for historien.
Landbohaven: Ja, er hun ikke køn? Hun må gerne slå sig fast ned i min have... ;-)
Sød historie :-)
Hvis I har fået lige så meget regn i Worcestershire, som vi har fået her, har du garanteret fået den andedam helt gratis!
Herlig lille video med den opblæste kaptajn :-D
Ellen: Du siger noget! Måske løser det hele sig af sig selv. Jeg TROR nu ikke, at det har regnet helt så meget derovre... ;-)
Send en kommentar